travel guides logo

Napoli seværdigheder

Napoli seværdigheder – Napoli er pizzaens fødeby. Når du er i Napoli, bør du nyde masser af de lækre og sprøde pizzaer bagt over åben ild. Byen har dog også en rig historie, og du kan for eksempel opleve nogle af de gamle paladser, byens katakomber og Pompeji, byen der blev ødelagt af et vulkanudbrud.

napoli seværdigheder

Museo di Capodimonte

For at få et indblik i Napolis historie er det oplagt, at du besøger Museo di Capodimonte. Det har tidligere været kongepalads og hjem for nogle af byens rige familier. I dag er det dels indrettet som kunstmuseum, dels historisk museum.

I kunstmuseet kan du se nogle af de mange kunstværker, som familien Farnese, der på et tidspunkt ejede paladset, havde fået samlet sammen. Det er blandt andet vigtige værker af Tizian og Raphael.

I den historiske del af museet kan du se nogle af de møbler, porcelæn, tapet og meget andet, der er tilovers fra den tid, hvor bygningen var kongeligt palads.

Video om Museo di Capodimonte

Museo di Capodimonte napoli

San Gennaros katakomber

Under Napoli finder du nogle imponerende katakomber, hvor neapolitanerne i århundreder begravede deres døde. Den ældste grav går tilbage til år 200 efter vor tidsregning, men udvidelsen af katakomberne begyndte først for alvor 200 år senere. I katakomberne er også en kirke, hvor der stadig bliver holdt messe.

Hvis du er i Napoli om sommeren og gerne vil have en pause fra den massive varme, kan et dystert, men fascinerende besøg i katakomberne være det rette sted. Nogle steder er temperaturen ned til 15 grader, hvilket også er vigtigt at huske på, når du klæder dig på om morgenen.

Video om San Gennaros katakomber

San Gennaros katakomber

Castel Nuovo

Castel Nuovo betyder egentlig Det Nye Palads. Det kan lyde sært, når du hører, at paladset blev bygget i 1282. Ikke desto mindre var der to andre paladser i byen på det tidspunkt, og det var derfor naturligt, at Castel Nuovo skulle hedde, som det stadig gør.

Paladset blev bygget som et kongepalads. I dag har en del af byens administration kontorer på paladset, mens andre af rummene bliver brugt til udstillinger, koncerter, kulturelle events og bryllupper. Det er også i Castel Nuovo, at Napolis bymuseum ligger. Det er en samling af skulpturer, frescoer og malerier fra det 14. århundrede til det 19. århundrede. Hvis du er til historie, så er det her en af de vigtigere Napoli seværdigheder.

Video om Castel Nuovo

Castel Nuovo napoli sevaærdigheder
Hvis du ikke er så meget til museer, er din bedste mulighed for at opleve slottet, at du enten står på havnen og nyder udsigten til slottet, eller at du står på slottet og nyder udsigten over havnen.

Spis pizza i dens fødeby

Pizzaen blev opfundet i Napoli, og når du er i pizzaens fødeby, må du ikke snyde dig selv for muligheden for at prøve en række forskellige lækre pizzaer. Den originale pizza fra Napoli er den, som vi i Danmark kender som Margarita. Den bliver lavet med en tynd sprød bund, der er bagt over åben ild, og har tomat og bøffelmozzarella på.

Der er endda en organisation, der holder styr på, at pizzaerne nu også bliver lavet på den rigtige måde i byen. Associazione Vera Pizza Napoletana har for eksempel bestemt, at en rigtig pizzabund ikke må indeholde andet end hvedemel, Napoli-gær, salt og vand.

pizza margarita napoli

Besøg Pompeji

Den berømte by Pompeji ligger kun 40 minutter i tog fra Napoli. Det er derfor oplagt, at du sætter en halv eller en hel dag af til at besøge byen. Pompeji var en by i Romerriget, hvor der boede cirka 11.000 mennesker, da Vesuv gik i udbrud i år 79 efter vor tidsregning og begravede hele byen og dens indbyggere.

I mange hundrede år var byen så godt som glemt, men i 1500-tallet begyndte man på en udgravning af den. Den tog særligt fart i 1700-tallet. Der fandt man en række meget velbevarede genstande fra Romerriget og ikke mindst de hulrum i asken, hvor der havde ligget mennesker. De blev fyldt med gips, så det i dag er muligt at se afstøbninger af en række af de mennesker, der døde under vulkanudbruddet.

Video om Besøg Pompeji

pompeji napoli seværdigheder
Et besøg i Pompeji er både med til at give indsigt i Romerriget, og hvordan en by ser ud, efter den har været udsat for en så massiv katastrofe.  

Gå op til toppen af Vesuv

Mange vælger at kombinere et besøg i Pompeji med en udflugt til den nærliggende Vesuv vulkan. Der findes mange arrangerede ture i Napoli, hvor du har mulighed for at gøre begge dele. Det er dog også muligt at besøge vulkanen på egen hånd, hvis du har lyst til det.

Der er cirka en kilometer fra toppen af vulkanens fod til dens krater. Det går op ad hele vejen, men der er en tydelig sti, så det er ikke en klatretur, du kommer ud på. Fra krateret er der en fantastisk udsigt over området, og du har blandt andet mulighed for at se Pompeji fra en helt anden vinkel.

Nyd udsigten i smukke Capri

Den flotte ø Capri ligger kun en kort sejltur væk med en færge, der går direkte fra Napoli havn og ud til øen. Det gør øen til et oplagt mål for en heldagstur væk fra byen. Den romerske kejser Augustus holdt ferier på øen og byggede smukke paladser og villaer der.

Øen er kendt for sine stejle klipper, hvorfra en senere romersk kejser, Tiberius, holdt af at smide slaver og gæster ud over kanten. På det højeste sted er klipperne 600 meter, så når du besøger øen, er det vigtigt, at du passer på, at du ikke ender med at ryge samme vej.

Der er kun to byer på øen: Capri og Anacapri. Capri er hovedbyen og dermed den med flest mennesker. Hvis du er heldig, er der en kendt filmstjerne, der besøger Capri samtidig med dig. Anacapri er langt mere rolig og uden filmstjerner, men har bestemt også sin charme.

capri napoli seværdigheder

Videoguide til Napoli seværdigheder (engelsk)

Nedenfor er der en videoguide til Napoli seværdigheder. Vi har ikke selv lavet den, og den er på engelsk. Til gengæld er det noget af det bedste vi kunne finde om Napoli og Napoli seværdigheder. Så hvis du skal til Napoli, så gør dig den tjeneste at se videoen nedenfor.

Napoli vejr



 

Deals på ophold i Napoli

Nedenfor kan du finde hoteller og andre muligheder for at bo i Napoli. Hvis dato eller du ikke lige kan finde det helt perfekte nedenfor, så klik dig videre ind til Booking.com. Der kan du lave mange justeringer, og finde de bedste kampagnetilbud, der passer dine rejseplaner.


Booking.com

Om rejseguiden Napoli seværdigheder

Guiden Napoli seværdigheder er udarbejdet i samarbejde med Jacob Oppenheim fra powerbanken.dk. Det er en hjemmeside, hvor de forhandler powerbanks. Det fungerer som et stort batteri, du kan have med dig. Du lader powerbanken op, inden du tager hjemmefra og har så mulighed for at lade for eksempel din telefon op via powerbanken. Den kan holde strøm til flere opladninger. Både i dagligdagen og når du er ude at rejse, vandre eller sejle, er det derfor praktisk for dig at have en powerbank på dig.

Læs også guiderne til Sardinien seværdigheder, Malta seværdigheder og Mallorca seværdigheder her.

Har du forslag, tilføjelser eller andre bemærkninger til Napoli seværdigheder, så kommenter det endelig nedenfor.

Se også de andre kategorier:

Del denne artikel:

– Læs mere –

Relaterede artikler

grenå seværdigheder

Grenå seværdigheder

Indholdsfortegnelse Grenå seværdigheder – Grenå har meget at byde på i forhold til både natur, kultur og shopping. Det er derfor oplagt at lægge vejen

Kreta seværdigheder

Kreta seværdigheder – Der bor over 600.000 mennesker på Kreta, som er Grækenlands største ø. Her på denne side kan du finde nogle af Kretas

sydsverige seværdigheder

Sydsverige seværdigheder

Sydsverige seværdigheder – Den sydlige del af Sverige byder på unik natur og et væld af seværdigheder. Typisk medregnes områderne Skåne, Blekinge, Småland og Öland

naturhistorisk museum kiel

Kiel Seværdigheder

Kiel Seværdigheder – Kiel er en af de første store byer, man støder på, når man sætter kurs mod syd fra den dansk-tyske grænse. Med sine

flensborg seværdigheder

Flensborg seværdigheder

Flensborg seværdigheder – Flensborg er en herlig by med en god historie i toppen af Tyskland, som stadig er meget synlig i de gamle bydele. En

ribe seværdigheder

Ribe seværdigheder

Ribe seværdigheder – I Ribe kan du blive klogere på den spændende gamle bys historie, hvor du blandt andet kan se Stormsøjlen, der registrerer de