Sardinien seværdigheder – Sardinien er en ø der overrasker den besøgende med sine store naturlige kontraster. Med små og store bugter med hvide sandstrande, der omgiver Italiens andenstørste ø, finder du gamle traditioner i en vild og uberørt natur.
Beliggende i den centrale del af Middelhavet, med et bjergagtigt udseende, men uden enorme højder på toppene (I Gennargentu når Punta La Marmora dog op over 1.834 meter over havet), er Sardinien med til at give dig en unik naturoplevelse. Mennesket er faktisk en sjælden oplevelse på øens midte, og i nogle landsbyer bor der flere får end mennesker.
Nuraghe
Disse kegleformede stenhuse finder du overalt på Sardinien, og må nok betragtes som en af de vigtigere seværdigheder på Sardinien. Der findes omkring 7.000 nuraghi på Sardinien, men brugen af disse mystiske huse, er endnu usikkert. Eksperter mener husene er benyttet af hyrder og bønder, der levede opdelt i små samfund i mere end otte århundreder.
Det er dog i den sydlige del af Sardiniens centrum, hvor du finder de mest kendte stenhuse (Su Nuraxi), nærmere bestemt ved Barumini. Det er det mest imponerende og bedst velbevarede område, som den nuargiske civilisation har efterladt. Stedet blev fundet i 1950’erne, har været på UNESCO’s verdensarv siden 1997, og er det eneste sted på øen med denne udmærkelse.
Her kan du vandre ind i mellem de små huse og føle de traditioner og skikke, som dette folk havde dengang.
Landsbyen menes at være fra den sene bronzealder. Husene er placeret som i en cirkel, dem er der cirka 50 af og i midten finder du tårnet, der oprindelig har været 18 meter højt. Der er bl.a. fundet vaser, ornamenter, redskaber og våben i husene. Landsbyen var beboet indtil det 3. århundrede e.Kr.
Barumini er symbolet for Sardinien. Stedet er stemningsfyldt og mystisk.
I Cagliari finder du Museo archeologico nazionale, der er det vigtigste museum for den nuragiske civilisation.
Nordsardinien
Den fortryllende skønhed du finder på Sardinien kan fortælles i en uendelighed. Der er rigtig mange Sardinien seværdigheder på denne del af øen. På øens nordlige kyststrækning, er La Maddalena et trækplaster for mange turister. ”Skærgården” består hovedsageligt af syv små øer, der alle er vidt forskellige, men med det til fælles, at der er gode sandstrande på dem alle.
Området dækker over nogle af de smukkeste strande i middelhavet, herunder den berømte strand på Budelli. Heroppe er havet i mange nuancer. Fra smaragd til turkis, fra blå til azurblåt. Det er det ideele sted til dykning, sejlads, windsurfing og ikke mindst badning. Her kan tilbydes de mest fantastiske udflugter langs kysten.
Porto cervo
Porto Cervo er hovedbyen på Costa Smeralda, der efter sigende er for milliardærer, hvor du finder de dyreste hoteller, krydret med de eksklusive butikker. Området er særdeles attraktivt, også for os, som ikke har tegnebogen fyldt op med euro. Det kuperede terræn ved Costa Semralda med turkis hav, og små bugter, åbner op for varme sandstrande.
På den nordvestlige del kan turen passende starte ved Castelsardo, er omgivet af Golfo dell’Asinara, der med flere kilometers sandstrand, er med til at give en skøn ferie i smukke rammer. Her finder du også Roccia dell’Elefante.
Alghero (lille Barcelona), har catalanske rødder, og nogle steder hører du fortsat sproget. Det er dog i den grad Sardinien, det mærker du, når du går i de små gader og stræder, med vasketøjet hængende over dig fra vinduerne.
Sydsardinien
Sardiniens sydlige del handler primært om øens hovedstad, Cagliari, hvis provins dækker næsten 20% af Middelhavets andenstørste ø. Med over en halv million indbyggere, hvoraf den kvarte million alene bor i Cagliari, er byen en markant anderledes skikkelse ift. resten af øen.
Cagliari er dog på mange måder en fantastisk by. De historiske kvarterer med udsigten over havet, shoppinggaderne, terrasser med panoramaudsigt, hvor du får den mest imponerende udsigt oppe fra Basilica di Santa Croce. Kirken finder du i Castello kvarteret, få meter fra Torre dell’Elefante. Nyd en romantisk aften og den flotte solnedgang.
Castello er også stedet, hvor du finder byens bedste natteliv. Inde i de maleriske gader, er der en pragtfuld stemning om aftenen, stærkt præget af de adelige boliger, som blandt andet består af Palazzo Regio og Palazzo di Citta.
Fra Cagliari kan du nyde smukke naturlige landskaber, der især får sit udtryk i Parco di Molentargius-Saline og i Lagune di Cagliari. Snup en dukkert ved Poletto stranden. En 8 kilometer lang bystrand, der også viser sit smukke ydre om natten, når gadelygterne er tændt.
Carbonia-Iglesias provinsen
Vest for hovedstaden træder vi ind i Carbonia-Iglesias provinsen. Stedet har en meget gammel historie, for her finder vi menneskelige bosættelser, der strækker sig mere end 5.000 år tilbage i tiden. Provinsen har et naturskønt bagland med områder, som fortsat er uopdagede.
Få kilometer fra kysten finder vi en række små øer, der i blandt San Pietro, der med byen, Carloforte, er en af de mest populære og mest besøgte byer af de 9 øer. Øen Sant’Antioco, er kendt for sine gode strande, som er langt fra ligeså, overrendte som på Sardinen. Når du besøger øen, skal du naturligvis prøve den lokale vin, Carignano, hvis vinmarker du finder ved Calasetta.
Pula
Pula, der med sin kunstneriske arv i det arkæologiske område, Nora, har du mulighed for at komme tilbage i tiden i et skønt naturlandskab. Fønikerne grundlagde Nora, der menes at være det første og vigtigste centrum på Sardinien.
Santa Margherita di Pula forkæler dig med skønne hvide sandstrande, præget af granitklipper, mens de høje fyrretræer giver skygge i sommervarmen. Næsten 10 kilometer gylden strand, med flotte ferieresorts langs kysten, alle med få meters gang ud til Middelhavet. Her er det så klart, at du kan se bunden, selv uden at skal dykke.
Aktiviteten på havet er dog stor. Snorkling om sommeren, og om vinteren kommer surferne fra alle verdens hjørner, for at nyde vinden der regerer i vintermånederne.
Stranden er tætpakket om sommeren, som er lang og varm. De mange turister nyder solen om dagen, og gør sig klar til byens natteliv, som du finder bedst på Piazza del Popolo og Piazza di Chiesa. Her er der ingen chance for at kede sig med de mange events og en aperitif.
Sardinien vejr (Cagliari)
Om rejseguiden ”Sardinien seværdigheder”
Rejseguiden Sardinien seværdigheder er udviklet i samarbejde med eksperter i Italien rejser, som du kan læse mere om på rejsertilitalien.dk. De har blandt andet beskrevet en del Sardinien seværdigheder på deres hjemmeside, og du kan få mere inspiration til ferie på Sardinien på rejsertilitalien.dk.
Dette er naturligvis ikke en komplet guide til seværdigheder på Sardinien. Hvis du har gode erfaringer med Sardinien seværdigheder – uanset om de er på denne liste eller ej – så del dem endelig nedenfor. På den måde kan de andre, der læser denne guide få en endnu bedre rejse til Sardinien.
Booking.com