Kreta seværdigheder – Der bor over 600.000 mennesker på Kreta, som er Grækenlands største ø. Her på denne side kan du finde nogle af Kretas mest kendte seværdigheder, men også lidt om de mindre kendte.
Indholdsfortegnelse
Knossos - Den minoiske kulturs højborg
Her finder du resten a Knossos, som var hovedbyen for den minoiske kultur i bronzealderen. I myterne er Knossos særlig kendt for at være hjem for kong Minos, som byggede en labyrint i Knossos så hans søn minotauren ikke kunne slippe væk. Knossos er dog ikke bare en mytologisk by, og byen samt omgivelserne omkring Knossos skulle have huset omkring 100.000 mennesker omkring år 1700 før Kristus. Knossos paladset blev endelig forladt et sted mellem 1400 til 1100 år før Kristus. Hvorfor det blev forladt vides ikke.
Video om Knossos
Udvalgte oplevelser ved Knossos ruinerne
Elafonisi – Måske den smukkeste strand i Europa
Udvalgte oplevelser i Elafonisi
Samaria kløften – En naturoplevelse af de helt store
Samaria kløften er en del af De Hvide Bjerge på den vestlige del af Kreta. Samaria kløften er opkaldt efter landsbyen Samaria. Landsbyen er blevet forladt eller rettere befolkningen i landsbyen blev forflyttet i 1962, da Samaria kløften blev udnævnt til nationalpark. Husene er der stadig og når du vandrer igennem den 16 km lange kløft, så er landsbyen et oplagt sted for et hvil. Hvor lang tid tager det at gå igennem Samaria kløften? Hvis du er en erfaren trekker, så kan du klare turen på 3 timer, men hvis formen og erfaringen er mindre stærk kan det være du skal afsætte op til 6-7 timer til turen.
Husk vand og særligt mad til turen, da der ikke er nogle steder på turen hvor man kan købe mad.
Video om Samaria kløften
Udvalgte oplevelser ved Samaria kløften
Arkadi klostret – En bid af Kretas nyere dramatiske historie
Arkadi klostret har en stor historisk betydning for Kreta. Betydningen af Arkadi klostret kan sammenlignes med Dybbøl Mølle i den danske historie. Arkadi klostret fik en central rolle i kampen om frihed fra den tyrkiske besættelse. Frihedskampen og oprøret på Kreta varede fra 1821 til 1913, hvor Kreta endelig blev en del af Grækenland. I 1866 blev en gruppe på 300 oprørere omringet af en tyrkisk hær på 16.000 mand. Efter 2 dages kamp er de resterende oprører trængt op i en krog i lederen af klosterets værelse, og her indgår man en pagt. Man vil ikke lade sig fange, og i stedet vil de antænde krudtkammeret, når de tyrkiske soldater ville være så tæt på som muligt. Eksplosionen og flammerne udryddede de fleste resterende kretensere, og næste dag var det tyrkiske tabstal på over 3000 mand.
Der er indrettet et lille museum om slaget og resten af klosterets historie.
Video om Arkadi klostret
Udvalgte oplevelser ved Arkadi klostret
Insidertips til Kreta
Kreta er et fantastisk sted, og vi er mange fans, som kommer igen og igen. Kreta har et lidt specielt ry blandt grækerne. For kretensere er kendt for at være meget mere løsslupne end de er på hovedlandet, og alkoholforbruget på den store ø er over gennemsnittet i Grækenland. Her lige et par tip til at få det bedste ud af Kreta.
Tip 1: Det er den græske udgave af Nyhavn. Om aftenen er hele Chanias gamle havn en stor restaurant og bargade. Det er rigtig hyggeligt at sidde og kigge udover vandet og snakke hele natten. Et mustseee, hvis du er i Chania. Når man er sulten kan man med fordel gå væk fra de turistede områder og finde en lokal taverna (hint: hvide duge, græske kunder og ser ikke ud af meget). Her er maden både billgere og bedre.
Tip 2: Det er meget fristende at leje en bil på Kreta. Du kommer nemt rundt til alle seværdigheder og så er priserne heller ikke ret høje og det er noget sikrere end en scooter. Men medmindre du er god til ‘håndbremsestart’ på en stejl skråning, så kan det anbefales at leje en rigtig god bil! For bag ved de lækre strande på Nordkysten er Kreta fyldt af de vildeste bjege og noget der ligner 10 minutters kørsel (i fugleflugtslinie) kan let tage 1 time i virkeligheden.
Tip 3: Hvis du er ung og eventyrlysten så er det rigtig sjovt at tage færgen fra Piræus til Kreta. Det er ikke specielt dyrt og minder lidt om ‘Oslo-færgen’ – i hvert fald hvad passagerens indstilling til turen er!
Tip 4: Der er intet sted i verden, hvor tomater smager bedre end på Kreta
Cretaquarium – Største akvarium på Kreta
Dette er Kretas store og moderne akvarie. Der er 60 forskellige akvarier med over 1.700.000 liter havvand med over 2000 havdyr fordelt på 200 forskellige arter. Fokus i dette store akvarie er på dyrelivet i Middelhavet. Cretaquarium ligger lige udenfor byen Gournes. Gournes ligger på midten af den nordlige kyst på Kreta. Faktisk ikke så langt fra Knossos.
Du kan finde Cretaquariums hjemmeside her.
Slideshow fra Cretaquarium
Udvalgte oplevelser i forbindelse med Cretaquarium
Aquaworld Kreta – Akvarium og krybdyrcenter
Aquaworld er Kretas første akvarium. Det er ikke lige så stort som Cretaquarium, men det har nogle andre spændende ting. For det første er der også krybdyr, og på den måde er det lidt en mellemting mellem et akvarium og en zoologisk have. Videre kan du se dyr fra hele verden og altså ikke “kun” Middelhavsområdet som i Cretaquarium. En anden spændende ting ved Aquaworld er, at du kan komme i direkte kontakt og røre ved flere af dyrene.
Dyrene på Aquaworld er enten reddet fra ulovlig fangeskab eller været skadede dyr, der er blevet reddet, og nu lever i Aquaworld.
Aquaworld ligger også på midten af nordkysten i havnebyen Hersonissos Port. Du kan finde Aquaworlds hjemmeside her.
Video fra Aquaworld
Watercity Kreta – Et paradis for børn og andre vandhunde
Watercity Kreta er et stort vand- og badeland. Det er naturligvis udendørs og der er massevis af aktiviteter og vandrutchebaner. Har du børn der elsker vandrutchebaner, så er Watercity et meget godt udgangspunkt for en dagsekskursion. Watercity waterworld åbner fra og med maj.
Du kan læse mere om Watercity Kreta på deres hjemmeside her.
Spinalonga – Venetiansk fæstning og spedalsk koloni
Spinalonga er en lille ø nordøst for Kreta. Faktisk hedder den slet ikke Spinalonga men Kalydon. Øen kendes dog stadig mest som Spinalonga. På øen blev der i slutningen af 1500 tallet bygget et fæstningsværk af det venedigske rige. Fæstningsværk fungerede i fler hundrede år som forsvar på det Osmanniske Rige. I 1715 endte det Osmanniske rige med at erobre øen. I 1903 erklærede man øen og fæstningsværket for behandlingssted for spedalske. På dette tidspunkt kunne man dog ikke behandle spedalske.
Udvalgte oplevelser
Chrysoskalitissa kloster – Venetiansk helligdom
Det er ikke på toppen af listen over Kreta seværdigheder, og det er egentlig nok noget af det, der er mest fascinerende ved Chrysoskalitissa klosteret. Her kan du finde et gammel kloster, der stammer tilbage til den venetianske tid. Klosteret er smukt placeret på toppen af en bakke, som du kan se på billedet nedenfor.
Lefka Ori
For trekkeren og naturelskeren er Lefka Ori en rigtig smuk og inspirerende bjergkæde på det vestlige Kreta. Lefka Ori betyder “De hvide bjerge”, og har været tilholdssted for oprørsgrupper under forskellige besættelser. Senest under 2. Verdenskrig. Det højeste punkt i Lefka Ori er 2453 meter over havets overflade og er et bjerg, der hedder Pachnes. Pachnes overgås kun af et bjerg på Kreta i størrelse, og det er Mount Ida. Du kan se et billede af Lefka Ori nedenfor:
Hoteller på Kreta
Billige flyrejser til Kreta
Nedenfor kan du søge efter billige flyrejser og flybilletter til Kreta. Den store lufthavn på Kreta hedder Nikos Kazantzákis og ligger lige udenfor Iraklion. Der findes også en mindre lufthavn ved Chania. Den hedder Ioannis Daskalogiannis.
Om rejseguiden Kreta seværdigheder
Denne artikel om seværdigheder på Kreta er under opbygning. Der er en masse godt allerede nu at finde om Kretas seværdigheder, men hvis du besøger artiklen næste år er den højst sansynligt vokset!
Artiklen “Kreta seværdigheder” er udarbejdet i samarbejde med Laust Kehlet fra Din Rejseguide. Din Rejseguide har i over 10 år leveret rejsebeskrivelser fra hele verden.