Du finder konstant opdaterede priser på billige flybilletter til alverdens destinationer med over 1.000 forskellige flyselskaber. Få masser af tips til at finde billige flyrejser og sammenlign flybilletter til hele verden her.
Sådan finder du billige flyrejser
Når du rejser fra Danmark eller et Europæisk land eller med et Europæisk flyselskab til et Europæisk land, så er du som forbruger og passager beskyttet mod flyforsinkelse. Det er igennem Europarådets og Parlamentets ”Forordning 261/2004 om flypassagerers rettigheder”.
Skal du ud og flyve, skal det helst være til en overkommelig pris, der står mål med den komfort du ønsker på flyrejsen. For lavpris flyrejser er ikke altid lykken – især ikke hvis du skal flyve i mange timer. Men er du ligeglad og tager det som en oplevelse, er der masser af penge at spare ved altid, at gå efter den billigste flyrejse.
Bruger du vores rejsesøgemaskine øverst på siden, kan du hurtigt søge billige flybilletter helt gratis. Samtidig kan du nemt sammenligne de forskellige flybilletter, og hvad du får med i prisen. På den måde bliver det nemt at vælge. Bare indtast afgangs- og ankomstdestinationen og hvornår du vil rejse. Så tjekker vi afgange og priser hos over 1.000 forskellige flyselskaber med flyrejser til hele verden.
Det bliver ikke nemmere end det!
10 tips til billige flybilletter
Du kan nemt gøre meget for at skære af prisen på din flyrejse. Det kræver dog oftest, at du er villig til at gå lidt på kompromis – f.eks. ændre på hvornår du rejser, vælge en anden afgangslufthavn eller købe en anden form for rejse, end du havde planlagt.
Vi har samlet de 10 mest ultimative tips til, hvordan du kan få dun flyrejse absolut billigst. Prøv selv at teste de enkelte tips med vores rejsesøgemaskine.
Nedenfor er tipsene forklaret nærmere. Her kommer den ultra korte version:
- Bestil flybilletter i rigtig god tid
- Bestil billetter på den rigtige ugedag
- Spar penge på flyrejser uden for sæsonen
- Vær åben overfor at rejse på andre tidspunkter af døgnet
- Undersøg om der er afbudsrejser.
- Find en billigere lufthavn at rejse fra.
- Find en billigere lufthavn at rejse til.
- Book hotel og flybilleter på samme tid.
- Vær åben overfor rejser med mellemlandinger.
- Check altid lavprisselskaberne.
Tip 1: Bestil i rigtig god tid
Uanset hvor i verden du skal flyve hen, betaler det sig altid at bestille i god tid. Op til 2 måneder før afrejsen er priserne på de enkelte afgange altid billigere. Bestiller du meget tidligere – f.eks. et år før – kan du spare endnu mere. Især på de populære destinationer som f.eks. Bangkok i Thailand og lignende.
Grunden er den gode gamle historie om udbud og efterspørgsel. For oftest åbner flyselskabet for bestillinger på de enkelte flyrejser 12-15 måneder før afgangen. Lavprisselskaberne offentliggør dog oftest først deres flyvninger cirka et halvt år før afrejse datoen.
Så tidligt er der sjældent særlig mange, der booker. Det giver en lav efterspørgsel og derfor en lav pris. Risikoen ved at bestille meget tidligt er, at flyselskabet tit ender med at flytte dig til en anden afrejsedag eller en anden afgang. For det er ikke sikkert, at de kan sælge billetter nok til den enkelte afgang, ligesom der kan komme ændringer af tekniske årsager.
Jo tættere du kommer på afrejsedatoen, jo færre pladser er der tilbage på den pågældende afgang. Samtidig er der flere og flere, der begynder at bestille plads på afgangen. Det får prisen på det enkelte sæde til at stige betragteligt, fordi efterspørgslen er blevet meget større.
Så jo før du bestiller flybilletter til en konkret afgang, jo billigere kan du købe plads i flyet.
Tip 2: Bestil flyrejser på den rigtige ugedag
Der er også forskel på, hvor meget en flybillet koster, alt efter hvornår på ugen du køber den. Bestiller du sidst på ugen eller i weekenden, er priserne højere. Men bestiller du først eller midt på ugen, er priserne oftest lavere. Specidelt hvis du bestiller i god tid før rejsen.
På ugebasis viser statistikkerne fra de forskellige rejsesøgemaskiner, at du kan købe dine flybilletter billigst onsdag morgen mellem kl. 4 og 6. Så sæt vækkeuret og spar penge på flybilletterne.
Tip 3: Rejs uden for højsæsonerne
Dette tip handler også om udbud og efterspørgsel. For efterspørgslen efter flyrejser er naturligvis størst, når der er mange, som ønsker at rejse. Det gælder f.eks. i weekender, højtider, skolernes ferier og de traditionelle ferieuger herhjemme.
Men også lokale traditioner, årstider og feriehøjsæsoner på den destination du skal flyve til, kan diktere prisen på flybilletten. Både ud og hjem.
Så er du i god tid med planlægningen af din flyrejse, kan det betale sig at undersøge de lokale sæsoner, traditioner og ferieperioder. Prøv også at lave søgninger på den samme flyvning hen over flere tidspunkter på året. Måske opdager du overraskende billige flyrejser på et helt uventet tidspunkt på den måde.
Tip 4: Rejs på andre tidspunkter af dagen
Søg også på flyafgange, hvor du ankommer på destinationen f.eks. om natten eller sidst på dagen i stedet for om morgenen. Morgenankomster er meget populære, fordi du så får bedre mulighed for at tilpasse dig den lokale tidszone ved at sove på flyturen. Samtidig får du bedre tid til indkvartering og nærmest en hel ekstra dag foræret på destinationen.
Tip 5: Gå efter afbudsrejser
Er du lidt mere fleksibel med afrejse- og hjemkomst tidspunkt og eventuelt også med destinationen, kan du også gå efter at finde en billig afbudsrejse. Så nåede du ikke at få booket flybilletterne, mens de var billige, kan du få en endnu billigere pris på denne måde
Det kræver dog, at du har pakket, og er klar til at tage af sted med kort varsel. Eller møder op og venter i lufthavnen. Derved kan du slå til med kort varsel og sikre dig en virkelig billig flybillet, hvis flyselskabet får et afbud i sidste øjeblik – eller der er en passager, som ikke tjekker ind til tiden. Så sidder du klar til at springe på flyet og sikre flyselskabet indtjening på alle sæder i flyet.
For flyselskaberne vil helst flyve med folk på alle sæder på deres afgange. Derfor sælger de gerne rejsen til nærmest kostpris, for at få penge ind på hvert eneste sæde i flyet.
Tip 6: Rejs fra en billigere lufthavn
Prisen på flybilletter afhænger oftest også af, hvilke skatter og afgifter der gælder for flyrejser fra det pågældende land – samt størrelsen på disse.
Søger du på billige flybilletter fra Danmark, kan det derfor tit betale sig at undersøge, hvad flyrejsen koster fra de nærmeste lufthavne i nabolandene. For tit er der stadig penge at spare på flybilletten, selv om du også skal betale for at rejse længere til lufthavnen.
Bor du f.eks. i Syd- og Sønderjylland eller på Fyn, kan det betale sig at undersøge, hvad den samme flyrejse vil koste fra Flughafen Hamburg frem for en afgang fra Billund eller Kastrup.
Tilsvarende kan du tit finde billigere afgange fra de nærmeste svenske lufthavne, hvis du bor på Sjælland eller øerne. Ulempen er dog, at de nærmeste svenske lufthavne ikke har det samme store rutenet som Københavns lufthavn. Det er den største lufthavn i Øresundsområdet – også på den svenske side af vandet.
Tip 7: Rejs til en billigere lufthavn
Dette tips gælder den modsatte vej af tips 6. For lige som du kan spare penge på at rejse fra en anden lufthavn, vil der tit være besparelser at hente, ved at rejse TIL en anden lufthavn, end den som er mest oplagt. Det kræver naturligvis, er du er villig til at finde andre rejseformer, for at komme det sidste stykke vej frem til destinationen.
F.eks. er det billigere at rejse til f.eks. Stansted lufthavn, når du skal til London, end det er at tage flyet ind til London City Airport. Det lægger dog en togrejse på lidt under en time til rejsetiden med Stansted Express. Men du sparer nemt mellem 500 og 1000 kroner på selve flyrejsen og turen med toget koster kun cirka 150 kroner. Så her er der penge at spare.
Find et kort over lufthavne og bus- og togruter i det område, du skal rejse til. Se derefter, om der ligger lufthavne, du kan rejse billigere til. Find så en billig bus- eller togrejse videre fra denne lufthavn og til din endelige destination. De kan oftest bookes hjemmefra, ganske som det er muligt med Stansted Express.
Tjek også rejser til andre internationale lufthavne i samme land, som din destination ligger i. Oftest kan du flyve med et indenrigsfly det sidste stykke af vejen for en billig penge. Det giver dig en samlet besparelse på hele rejsen, selv om der kommer en mellemlanding med på rejseplanen. Dem kommer vi for resten tilbage til om lidt.
Tip 8: Spar penge på at booke hotel og fly på en gang
Endnu en måde at skære af prisen på din flyrejse er ved at købe en pakkerejse med både flybilletter og hotelophold. Det kan også være, at det er billigere at købe en charterrejse til destinationen – også selv om du er på forretningsophold.
Ved at købe en pakkerejse får du en samlet besparelse på hele rejsen, frem for kun på flybilletterne. Oftest er besparelsen faktisk størst på hotellet. For mange hoteller udbyder fast en række værelser til den slags pakkerejser. Så er de sikker på, at de har en jævn belægning hele året.
Så bestil fly og hotel på en gang, hvis du vil skære drastisk ned på din samlede rejsepris.
Tip 9: Vælg en flyrejse med mellemlandinger
Mellemlandinger oftest er lig med kedelig ventetid i en eller anden tilfældig lufthavn. Men vælger du en flyrejse med mellemlandinger, kan du oftest spare op til 25 % på din flyrejse!
Du kan også se mellemlandingen som en mulighed for at udforske en ekstra destination på rejsen. Rejser du f.eks. til Australien, kan du finde rejser, der giver dig både en og to dage på spændende destinationer som Dubai og Bangkok. Det gør mellemlandingen til en bonus i stedet for en pestilens.
Tip 10: Vælg lavprisselskaber
Det giver næsten sig selv, at en flyrejse med et lavprisselskab er billigere end et almindeligt flyselskab. Kan du leve uden unødvendig luksus som en kop kaffe og et måltid, du måske alligevel ikke har lyst til at spise? Så er der mange penge at spare – også på rejser ud over Europas grænser.
Da lavprisselskaberne kom frem, var det nemlig primært rejser mellem Europas hovedstæder og storbyer, de fokuserede på at udbyde til lavpris. Det var nemt at få kunder til, fordi der traditionelt er mange, der rejser mellem disse destinationer.
Men i dag har flere af lavprisselskaberne udvidet deres rutenet til også at omfatte nogle af de mest populære destinationer uden for Europa. Så nu kan du også komme til f.eks. Thailand, USA og Sydafrika med lavprisselskaberne.
Billige flybilletter og flyrejser til hele verden
Som allerede nævnt kan der være forskel på, hvordan og hvornår du kan finde billige flybilletter alt efter hvor i verden og hvad tid på året du vil rejse. Hvilke parametre du skal være opmærksom på i de forskellige verdensdele, samt hvordan du finder de billigste flyrejser til netop den verdensdel, kan du få overblik over i denne sektion.
Flyrejser i Europa
Flyrejser inden for Europas grænser er rimelig nemme at finde til en billig pris. For det var netop til Europas storbyer, at lavprisselskaberne i sin tid startede med at tilbyde billige flyvninger.
Det vil sige, at du forholdsvist billigt kan finde lavprisflyrejser til storbyer som London i England, Paris, Nice og Lyon i Frankrig, Madrid og Barcelona i Spanien og Rom, Milano og Napoli i Italien – bare for at nævne nogle stykker.
Billige flybilletter til Europa
Europa er også den flydestination, hvor det er nemmest for os danskere at gennemskue, hvornår der er størst chance for at finde billige flybilletter. Eller måske rettere: Hvornår flybilletterne højst sandsynligvis vil være dyrest.
For på grund af vores fælles kulturelle baggrund og rimelig tætte geografiske placering, ligger både højtider og populære ferietider nogenlunde på samme tid som herhjemme. I hvert fald i sommerhalvåret samt omkring juletid. Forår og efterår er der forskellige traditioner for, hvilke uger der ligger skoleferier i, samt hvilke lokale helligdage og andre begivenheder, der får prisen på flybilletter til at stige i det enkelte land.
Kultur- og sportsbegivenheder får altid billetpriserne til at stige
Inden for EU findes der forskellige kulturelle events, der går på rundtur mellem hovedstæder og andre større byer i de forskellige EU-lande. F.eks. årets kulturby og lignende.
Tilsvarene går værtskabet for Europamesterskabet i diverse sportsgrene på tur mellem de europæiske lande. Her vil værtskabet oftest ligge i landets hovedstad eller fordeles mellem de største byer i landet.
Er din rejsedestination udpeget til at være værtsby for sådant et event i den periode, hvor du har planlagt at besøge byen, bør du overveje forskellige alternativer.
En oplagt mulighed er at flytte rejsetidspunktet. For udover at priserne er højere på flybilletterne, vil prisen på hotelophold og oftest også priserne i restauranter, diskoteker og så videre være dyrere under eventet. Så har du alligevel ingen interesse i det pågældende kultur- eller sportsevent, er det en god ide at finde et andet rejsetidspunkt.
Så før du begynder at bestille flybilletter til et bestemt tidspunkt, så tjek om destinationen er værtsby for et eller andet. Det kan spare dig for mange penge på dine flybilletter og dit hotelophold.
Andre lokale helligdage
Selv om helligdage, højtider og så videre er stort set ens, kan der sagtens være – oftest overraskende – lokale traditioner og højtider, som får prisen på flybilletter til at stige.
Det er endnu en god grund til at tjekke destinationen nærmere ud, inden du begynder at bestille en flyrejse dertil. Især spanske og italienske byer har helt lokale helligdage, der både kan vare en, to eller flere dage. Her er alt oftest helt lukket og de, som ikke ønsker at deltage i den lokale festivitas, tager ud at rejse.
Det betyder større efterspørgsel efter flysæder og derfor højere priser på rejsebilletterne. Specielt hvis den lokale helligdag varer flere dage eller ligger i forlængelse af en weekend det pågældende år.
Flyrejser i Europa
Flyrejser til Nordamerika
Flyrejser til Nordamerika omfatter destinationer i Canada, de enkelte delstater i USA, samt Mexico, Bahamas, Cuba, Jamaica, Den Dominikanske Republik, Guatemala, Honduras, Nicaragua, Costa Rica, Panama og Puerto Rico. Så uanset om du skal på Surf Camp i Nicaragua eller på shoppingtur i New York, så er det her du finder billetterne.
Her hører de største byer i USA, samt Cuba og Jamaica nok til de mest populære destinationer for danske rejsende. Flyrejser til Canada er oftest enten af familie- eller forretningsmæssig karakter, mens de fleste af de små stater på den sydligste gren af det nordamerikanske kontinent kun er sjældne rejsemål for almindelige danskere.
Billige flybilletter til USA
USA byder på et stort antal populære rejsemål som for eksempel New York, Los Angeles, Miami, San Francisco og Seattle. Også Dallas og Las Vegas er hyppige destinationer for rejselystne danskere.
Byerne ligger typisk på enten den østlige eller vestlige side af USA. Kun Chicago, Nashville og naturreservater som Yellowstone National er placeret forholdsvist inde i landet.
Når du skal finde billige flybilletter til USA, kan du med fordel bruge de 10 tips, vi gennemgik længere oppe på siden.
Således er der oftest mange penge at spare, ved at forlægge starten på din USA-rejse til enten lufthavnen i Hamburg eller Berlin. Herfra er billetterne meget billigere på grund af andre afgiftsregler, ligesom udbuddet af destinationer er større – især fra Berlin.
Book overnatning og billeje i USA
Et andet godt tip er at booke flyrejse, overnatning og billeje i USA hver for sig. Oftest kan det nemlig betale sig at booke overnatning og billeje via lokale amerikanske bookingtjenester, frem for at købe pakkerejser fra danske eller europæiske udbydere.
Konkurrencen på hoteller og biludlejning er meget hård i USA. Så oftest kan du finde det billigere, ved at booke direkte lokalt. Det skyldes, at det oftest er de større og noget dyrere udlejere, der indgår aftaler med danske formidlere af overnatninger og biludleje.
Skær prisen ned på flybilletter ved at flyve “indenrigs” i USA
Konkurrencen på flyrejser og flybilletter inden for USA’s grænser er meget hård. Derfor kan det tit betale sig, at tage en billig flyrejse til en af de store byer på USA’s østkyst. Derfra kan du så tage en ”indenrigsflyvning” til den destination på vestkysten, du skal til.
Har du lyst, kan du jo snuppe en enkelt overnatning eller to i den by på østkysten, du lander i, før du rejser videre. Derved kan du lige nå at opleve byen, inden du rejser videre. Det er sådan mange f.eks. stifter bekendtskab med New York eller Chicago første gang.
Oftest kan det også betale sig at tage en lavprisrejse til f.eks. New York og så tage et amerikansk lavprisflyselskab videre derfra og til destinationer på f.eks. Cuba, Jamaica, Mexico, Canada eller i Sydamerika.
Pas på med lavprisrejserne over Atlanten
Hvor de europæiske lavprisselskaber tidligere koncentrerede sig om at tilbyde lavprisrejser til de europæiske storbyer, har de fleste i dag bredt deres rutenet ud til resten af verden. Det har betydet skærpet konkurrence på flybilletter til de mest populære destinationer i USA og Nordamerika.
Her kan det betale sig at holde godt øje med, hvad du rent faktisk får for de penge, du betaler for en lavprisflyrejse over Atlanten. For nogle lavprisflyselskaber kører for eksempel med urealistisk lave vægtgrænser på hånd- og anden bagage. Det betyder, at du ikke skal have ret meget med dig på rejsen, før du ender med at skulle betale ekstra. Oftest rigtig meget ekstra.
Også priserne på forplejning på turen kan være meget forskellig. For hos de fleste lavprisselskaber er der ikke så meget som en dråbe vand inkluderet i selve flybilletten. Her tjener nogle af lavprisselskaberne tilsyneladende en god ekstraskilling ved at skrue godt op for prisen på mad og drikke på turen over.
Så tit kan det godt betale sig at vælge en rejse, der måske koster lidt mere. Men til gengæld kan du så enten have mere bagage med, uden at skulle betale ekstra, eller også er priserne på maden mere overkommelige.
Sæsonudsving på flyrejser til Amerika
Når det kommer til prisstigninger på grund af lokale helligdage, højtider og events, er situationen noget mere uoverskuelig, end du kender det fra Europa.
Skal du rejse til USA, kan du som udgangspunkt altid regne med, at flypriserne er højere i dagene omkring d. 4. juli (den amerikanske uafhængighedsdag) og dagene før og efter Thanksgiving. Den fejres traditionelt den 4. torsdag i november. Her rejser mange hjem til deres fødeegn, for at holde Thanksgiving med familien. Så her stiger priserne på indenrigsflyvningerne over hele USA.
Det samme er tilfældet i Canada. Skal du rejse til Canada, bør du dog være opmærksom på, at Thanksgiving her afholdes den anden mandag i oktober. Det skyldes, at høsten normalt slutter tidligere på året i Canada. Så da Thanksgiving oprindeligt handlede om at takke for høsten, afvikles højtiden tidligere i Canada end i USA.
Derudover findes der en række andre helligdage i USA, der oftest betyder, at der er lukket i butikkerne, og at der er flere ude at rejse med fly. Det drejer sig for eksempel om
· President’s Day den 3. mandag i februar
· Memorial Day den sidste mandag i maj
· Labour Day sidste mandag i september
· Columbus Day den 2. mandag i oktober
· Veterans Day d. 11. november
Da de fleste af disse helligdage er placeret en mandag (undtagen Veterans Day), er der oftest øget rejseaktivitet inden for USA’s grænser omkring disse datoer.
Derudover skal du være opmærksom på, at det kun er påskedag, som er helligdag i USA. Nogle af de mere religiøse stater har dog også lukket på langfredag.
Endelig er der helt lokale helligdage i hver af de enkelte delstater eller byer i USA. Her vil rejseaktiviteten oftest også være større. Så undersøg kalenderen nøje for den destination i USA, som du har i kikkerten.
Flyrejser og billetter til Sydamerika
Flyrejser til Sydamerika handler for de fleste danskere primært om rejser til Argentina eller Brasilien, samt i nogen grad Chile og Peru. De øvrige stater som f.eks. Bolivia, Paraguay, Ecuador, Colombia og Venezuela og de tre små stater Guyana, Suriname og Fransk Guiana lige nord for Brasilien, er ikke særlige hyppige rejsemål for danske turister.
Billige flybilletter til Brasilien
Brasilien er nok mest kendt for og et populært rejse mål under det årlige karneval. Det er nok det dyreste tidspunkt overhovedet at tage til Brasilien på. Resten af året er flyrejserne meget billigere og oplevelsen ikke mindre imponerende. For den særlige brasilianske kultur, musik og livsstil er den samme året rundt. Så vælger du karnevalet fra, kan du få fantastisk billige rejser til Brasilien resten af året.
Alle de brasilianske storbyer som for eksempel Brasilia, Rio de Janeiro, São Paolo og Salvador har internationale lufthavne, hvortil du kan finde billige flyrejser til det meste af året. Herfra kan det betale sig at rejse videre rundt i landet via lokale indenrigsflyvninger.
Oftest er flyrejsen dyrest til Rio de Janeiro, fordi det oftest er denne by, de fleste har som rejsedestination. Derfor kan betale sig at tage en flyrejse over Atlanten til en af de andre brasilianske storbyer og så tage et indenrigsfly derfra til hovedstaden.
Flyrejse og ophold fås oftest billigst ved at købe pakkeløsninger via de store rejseportaler. Er du en smule bekendt med brasilianske bookingportaler, og kan du eventuelt den brasilianske variant af portugisisk, som de taler i Brasilien? Så kan det altid betale sig at booke overnatningen via et lokalt bookingsite.
Sæsonbestemte stigninger på flyrejser til Brasilien
Brasilien har ikke specielt mange helligdage. Størst er nok påsken, der stort set fejres hele ugen fra Palmesøndag og til Jesu genopstandelse den efterfølgende søndag. Fejringen af dødsdagen langfredag og genopstandelsen om søndagen er de største højtider. Her er rejseaktiviteten højere internt i landet, hvorfor flypriserne oftest er en smule højere her.
Af de øvrige helligdage som for eksempel:
· Tiradentes Dag 21. april,
· Uafhængighedsdagen 7. september
· Vor Frue af Aparecida d. 12. oktober
· Allesjælesdag d. 2. november
· Republikkens dag d. 15. november
· Juledag d. 25. December
er det kun juledag, der giver en mærkbar stigning i flypriserne. Derudover følger de kendte højpristidspunkter på flyrejser til Brasilien den danske ferie- og helligdagskalender.
Samtidig skal du huske på, at sommeren ligger modsat af herhjemme, fordi Brasilien ligger på den sydlige halvkugle. Alligevel er Brasilien mest populært som rejsemål, når det er sommer herhjemme. For temperaturen svinger ikke særlig meget hen over året, men ligger rimelig konstant mellem 24 og 29 grader. Til gengæld er sommermånederne i Brasilien (november til april) mere regnfulde. Så derfor vælger mange at rejse til Brasilien, når det er sommer herhjemme. Også selv om det er lidt koldere.
Billige flyrejser til Argentina
Den anden store rejsedestination i Sydamerika er Argentina. Det skyldes nok især, at mange familier har historier om familiemedlemmer, der tog på valsen eller måske ligefrem udvandrede til Argentina omkring starten af forrige århundrede. Samtidig er landet kendt for deres tangodans, fortræffelig rødvin og den smukke hovedstad Buenos Aires.
Landet er i dag mere åbnet for turister og mere sikkert at rejse til, end det var, da militæret var ved magten. Det har gjort Argentina til en populære rejsedestination i det danske vinterhalvår. For i Argentina er temperaturudsvinget større hen over året. I den argentinske højsommer (december til februar) ligger den oftest omkring de 30 grader. Tilsvarende ligger temperaturen helt nede på hjemlige 15 til 20 grader under den argentinske vinterperiode fra slutningen af maj til sidst i september.
Det gør det svært at finde billige flyafgange til Argentina. For rejser du, når det er sommer herhjemme, er der oftest mange andre danskere, der tager afsted, fordi de også har ferie. Venter du omvendt til omkring juletid, står du med det samme problem.
Så medmindre du vælger at rejse, når det er forår eller efterår herhjemme (og det modsatte i Argentina) er det svært at finde billige flybilletter til Argentina på grund af sæsonudsving. Undgå også påsken, der traditionelt er lige så stor en højtid som i Brasilien. Her er rejseaktiviteten oftest høj indenrigs, hvorfor flybilletterne er dyrere lokalt i landet.
For ligesom med mange af de andre rejsedestinationer, vi har omtalt her på siden, kan det ellers normalt betale sig at vælge nogle af de mindre anvendte internationale lufthavne og så rejse indenrigs i Argentina. Landet dækker stort set det meste af den sydlige del af Sydamerika med Chile som en smal landtange mod vest. Det har medført et stort og vidt forgrenet rutenet for indenrigsflyvninger i Argentina.
Du kan også benytte de mange indenrigsruter, hvis du ønsker at besøge andre dele af Argentina, når du er i landet.
Flyrejser til Afrika
Flyrejser til Afrika
Afrika byder på både spændende safari, masser af vilde dyr og pyramider. Som det næststørste kontinent på kloden strækker det sig fra Middelhavet i nord, ned over Ækvator og til langt ned på den sydlige halvkugle.
Mod nord finder du de arabisk orienterede lande som Marokko, Algeriet, Tunesien, Libyen og Egypten. Her finder du pyramider og masser af 1001-nats stemning i de mange storbyer. En tur i den lokale basar føles stadig som at træde ind i en af de klassiske storfilm som f.eks. Kong Salomons miner, eller flere af de kendte Indiana Jones-film.
Længere nede omkring ækvator følger de traditionelle afrikanske lande som Nigeria, Kenya, Somalia, Congo, Tanzania og Angola. Lande der på tur – og for nogles vedkommende fortsat – hører til blandt verdens brændpunkter. De byder på masser af regnskov og savanner med rigt dyreliv, samt allehånde afrikanske traditioner og kulturer.
Helt mod syd finder vi Sydafrika, Namibia, Zimbabwe, Mozambique og den store ø Madagascar øst for Afrika. Her er især Sydafrika et populært rejsemål. Tusinder af danskere besøger hvert år den store Kruger National Park. Her tager de på safari med enten gevær eller kamera og bor i luksuriøse lodges inde i nationalparken.
Sådan finder du billige flybilletter til Afrika
Skal du finde de billigste flyrejser til Afrika, kan det godt betale sig at være lidt fleksibel på afrejsedagene. Mange vil nemlig gerne rejse fredag, lørdag eller søndag, fordi mange f.eks. safari-ophold starter netop en af disse ugedage.
Men har du mulighed for at rejse først eller midt på ugen, kan du nemt spare en pæn sum penge på din rejse. Det samme kan du, hvis du vælger afgange, hvor du lander i destinationslandet sidst på dagen eller om natten. Her vil de fleste gerne tage af sted, så de kommer frem tidligt på dagen.
Den store fordel ved at rejse til Afrika er, at landet ligger i de samme tidszoner som Europa. En flyvetur til Sydafrika tager f.eks. 12 timer. Så rejser du fra Danmark tidligt på aftenen, er du fremme næste morgen. Så kan du sove på flyet, og har god tid til at blive indkvarteret, når du kommer frem. Og klokken er den samme som herhjemme, når du kommer frem.
Så vælger du en morgenafgang fra København, Billund eller en international lufthavn i et af vores nabolande, kommer du først frem til aften – hvilket mange synes er upraktisk. Derfor er rejsen oftest også billigere.
Rejser du til et afrikansk land tættere på os, er flyveturen naturligvis kortere. Det gør det mindre bekvemt at rejse, så du ankommer om morgenen. Derfor vil du her oftest kunne spare penge på flyrejsen ved at vælge en sen eller nat-afgang til destinationen.
Andre tips til billige flyrejser til Afrika
Ligesom med mange andre rejsedestinationer er der tit penge at spare ved at forlægge afrejsen til Tyskland eller Holland. Samtidig gælder tippet om at booke hotel og flyrejse samtidig også for de fleste rejsedestinationer i Afrika.
Endelig har mange af rejsebureauer oftest rigtig gode kampagnetilbud på pakkerejser til nogle af de mest populære afrikanske destinationer. Her kan du komme virkelig billigt afsted.
Infrastrukturen i især de afrikanske lande, der ligger omkring Ækvator, er meget ringe. Det betyder, at det kun sjældent er muligt at rejse til en anden lufthavn i landet og så finde en billig indenrigstur.
Sæsonudsving i billetpriserne
Afrikas lande har oftest flere forskellige religioner – typisk nogle lokale og en eller flere af de store verdensreligioner. Det betyder, at det er sin sag at få styr på, hvornår lokale forhold kan have indvirkning på priserne på flybilletter. Her er du nødt til at undersøge det enkelte land og hvornår de har helligdage og lignende.
Flyrejser til Asien
Asien byder på en række populære rejsemål. Her tænkes især på Thailand, som er en utrolig populær rejsedestination. Men også destinationer som Malaysia, Indonesien (bedre kendt som Bali), Myanmar, Singapore, Vietnam, Cambodia og Japan er populære destinationer. Det samme gælder Kina, der bliver et mere og mere populært rejsemål for danskere.
Et andet spændende og meget alsidigt rejsemål i området er Indien. Det store land tilbyder ufatteligt mange forskellige rejsemuligheder lige fra badeferier ved Goas strande og til mere spirituelle rejser og guidede rundrejser.
De meget anderledes traditioner, den sine steder besynderlige lovgivning og den store forskel på rige og fattige sætter dog en dæmper på manges lyst til at rejse til Indien. For selv om det er rimeligt sikkert at rejse til landet, er mange utrygge ved bl.a. de mange tiggere og lommetyve. De er en helt naturlig del af bybilledet i de fleste indiske byer.
Sådan finder du billige flybilletter til Asien
Til flere af de asiske lande har f.eks. Asiatours.dk et meget stort udvalg af guidede rundrejser med alt inklusive – også flyrejsen. For ligesom til mange andre destinationer, får du den billigste pris på flyveturen ved enten at købe en pakkerejse eller booke hotel og fly samtidig.
Til de store rejsedestinationer kan du til de fleste lande i Asien også udnytte, at det tit er meget billigt at flyve indenrigs. Samtidig har de mange steder et velfungerende og billigt rutenet af tog og busser. Så her kan det tit betale sig at vælge en flyrejse til en af landets andre internationale lufthavne og så tage et indenrigsfly eller tog og bus det sidste stykke.
Kan du ikke finde en direkte rejse til nogle af de mindre brugte internationale lufthavne i landet? Så kan du muligvis finde en rejse til lufthavnen fra en anden destination med forbindelse fra København eller Billund.
Det kan også tit betale sig at bruge tricket med at rejse fra en lufthavn i en af vores nabolande. Især fra tyske lufthavne er der tit penge at spare på en rejse til et asiatisk land.
Endelig kan det – især til Thailand – tit betale sig at bestille flyrejsen i rigtig god tid. Thaiair og flere andre af de store luftselskaber sætter oftest rejserne til salg et år i forvejen. Her er prisen på rejsen meget billigere. Især hvis du booker den hos et lokalt luftfartsselskab, i stedet for hos f.eks. SAS, Lufthansa eller en af de andre store europæiske aktører på asiatiske flydestinationer.
Et sidste trick er at bestille rejsen lokalt hos luftfartsselskabet direkte i destinationslandet. Her kan der være flere tusinde kroner at spare på rejsen med selv samme flyselskab! Det er dog ikke alle flyselskaber, der tillader det. Men hos dem som gør, kan du altså tit skære en god slat penge af prisen på flyrejsen.
Sæsonudsving i billetpriserne
Ligesom til andre af verdens destinationer er der også sæsonudsving på rejser til Asien. Det er dog en noget mere kompleks sag at finde ud af. For der er stor forskel på, hvornår der er helligdage og ferieperioder i de forskellige lande. Lande som Indien har en stor andel af hinduer, hvorfor der er flere spredte helligdage over hele året. For mange af hinduguderne fejres med ceremonier spredt over hele året. De tager tit flere dage.
Størst i Indien er nok ceremonien omkring elefantguden Garnish eller Ganesha. Her varer ceremonierne en hel uge. De fleste af dagene klares de efter arbejdstid. Men på den store festdag, hvor de lokale statuer af Garnish skal bæres i vandet, er alt lukket. Samtidig rejser mange hjem til deres fødeby, for at være med i ceremonierne der.
Det er også tilfældet ved mange af de andre indiske højtider, hvorfor prisen på flybilletter indenrigs i Indien oftest er højere der. Det samme gælder også i de andre asiatiske lande. Så tjek højtidskalenderen i det land, hvor du skal rejse til, før du beslutter dig for rejsetidspunktet. Tjek også gerne helt lokalt. For i mange asiatiske lande er der også helt lokale højtider, der giver øget rejseaktivitet.
Flyrejser til Australien og New Zealand
Flyrejser til Australien og New Zealand hører til nogle af de længste og dyreste du kan tage på herhjemmefra. Flyvetiden ligger oftest på mellem 20 og 28 timer, oftest inklusive en mellemlandning i Dubai, Thailand, Vietnam eller Malaysia.
I dag er dog også muligt at flyve non-stop til Australien på omkring 17 timer og 20 minutter. Det er det australske flyselskab Qantas Airways, der tilbyder denne mulighed fra Heathrow i London. Andre spillere på markedet forventes også snart at lancere sådanne non-stop rejser til både Australien og New Zealand.
Samtidig er der flere aktører, som arbejder på endnu hurtigere flyvninger med meget højtgående specialfly. De er dog stadig kun kommet til tegnebrættet, eller har foretaget de første forsøgsflyvninger. Så der går nok en del år, før der kommer en hurtigere måde at komme til Australien og New Zealand på.
Sådan finder du billige flybilletter til Australien eller New Zealand
De direkte rejser uden mellemlandinger er rimelig kostbare. Så vil du billigst muligt til en af disse to fjerne destinationer, er den eneste vej at tage en eller flere mellemlandinger undervejs. Faktisk vil du oftest få en endnu billigere flyrejse ved at tage to eller tre mellemlandinger undervejs fremfor kun en enkelt.
Et andet godt trick er at flytte starten på rejsen til England. Både Australien og New Zealand er en del af det britiske Commonwealth. Derfor har der altid været mange flyvninger mellem især London og Australien og New Zealand. Samtidig er der størst konkurrence på flyrejser mellem netop London og Australien og New Zealand.
Så selv om det lægger op til et par timer og måske en eller flere mellemlandinger til rejsen, kan du oftest spare pænt mange penge, ved at flyve til Australien og New Zealand fra London i stedet for København, Billund eller andre nærmere liggende lufthavne. Så snup en billig lavpristur til Heathrow og flyet videre derfra til de to destinationslande.
Du kan oftest også skabe en ret billig flyrejse til Australien eller New Zealand ved selv at bygge rejsen af flere mellemlandinger. Det giver dig mulighed for at foretage længere ophold på de destinationer, du mellemlander i. Derved kan du måske lægge et par dage ind hvert sted, så du udover f.eks. Australien, også når at opleve Dubai og Bangkok på vejen frem eller tilbage.
Sæsonudsving i billetprisen til Australien og New Zealand
Derudover kan du benytte alle de typiske tricks som f.eks. at købe pakke- eller charterrejser, samt booke hotel og fly på en gang.
Mange rejsebureauer herhjemme kører også med gode kampagnetilbud på flyrejser til Australien og New Zealand i sommerhalvåret. Her er det nemlig ”vinter” down-under, hvilket dog – specielt for de nordlige destinationer tættere på ækvator – ikke har den store indflydelse på vejr og temperatur.
Så her kan du typisk spare lidt på rejsen, fordi den ligger uden for højsæsonen på den anden halvdel af jordkloden. Men da flest danskere traditionelt rejser til Australien i deres sommerferie, er det ikke nær så meget, som hvis du forlægger rejsen til forår eller efterår herhjemme.
Flere gode tips til flyrejsen
I denne sektion har vi samlet en række gode tips til flyrejsen, samt tips og tricks til dit ophold på destinationen. Her kommer der løbende nye tips og trick til. Så kig forbi en gang imellem og se, om der er kommet et nyt guldkorn.
Vi starter med 5 rejsehacks fra en erfaren business traveller.
5 hurtige tips fra en business traveller
Vi har snakket med Anton Hoelstad, der ofte tager på business rejser. Han havde disse tips til køb af flybilletter, og hacks til at gøre flyrejsen mere behagelig.
- Efter du har købt din flybilletter så check-in online og vælg dine sæder i god tid.
- Print en kopi af dine boarding-pass – der er ikke noget mere stressende end når app’en med dit boarding pass ikke virker ude ved gaten.
- Pak let og se om du kan have din baggage som håndbagage. Det kan spare dig meget tid!
- Skal du tisse efter landing – specielt på oversøiske rejser – så prøv at se om du kan holde dig. Skynd dig videre til paskontrollen, og se om du kan slippe for gigantlange køer, der alt for ofte opstår kort tid efter landingen. Det sparer dig igen meget unødig spildtid.
- Pak mørkt tøj. Det er en klassiker med alle det lyse tøj, men når du lige kommer igang med en spaghetti-bolognese eller lignende, så er det langt mindre kritisk med en mørk skjorte eller t-shirt.
Undgå propper i ørerne under flyveturen
Har du tit problemer med propper i ørerne, når du er ude at flyve? Så kan du få stort ubehag og i sjældne tilfælde komplikationer af din flyrejse. Traditionelt opstår propperne under op- og nedstigning. Normalt kan de dog oftest udlignes ved at gabe, tygge tyggegummi, spise eller drikke noget. Propperne kan også afhjælpes hos spædbørn, ved at de får sutteflaske eller bryst under start og landing.
Men er dit eustakiske rør tilstoppet, meget snævert eller lider du af en forkølelse eller allergi, kan det være svært at udligne trykket. Er du forkølet eller stoppet i næsen, er der yderligere risiko for, at snot og andre urenheder kan presses op i mellemøret og give betændelsestilstande.
Vil du undgå propper i ørerne under flyveturen, er der flere forskellige metoder, du kan vælge. Har du problemer med det eustakiske rør eller er du forkølet? Så kan et forebyggende pust med en næsespray før take-off og før landing en god ide. Det vil oftest sørge for, at du kan trykudligne ved at gabe. Normal næsespray som du kan købe i håndkøb, er fin nok til formålet.
Skyldes dine trykudligningsproblemer allergier, skal du bruge den allergimedicin, du eventuelt har fået recept på før afrejsen. Du kan også købe en næsespray med glukokortikoid på apoteket (for eksempel Flixonase, Rhinocort, Rhinosol eller Beconase).
Endelig kan du købe nogle særlige ørepropper, der foretager trykudligningen for dig. De hedder Earplanes og sælges primært på nettet.
Læs flere råd hos DK Feriefond her.
Tips til billeje
Selv om du oftest kan leje bil på destinationen som en del af din samlede bestilling af flybilletter og hotelophold, er der tit mange penge at spare, ved at aftale billejen lokalt. For oftest er det kun de store, globale spillere på udlejningsmarkedet, du kan leje hos via bookingportalerne.
Vælger du et lokalt udlejningsfirma, kan du tit spare rigtig mange penge på at leje bilen lokalt. Det kan dog være svært at finde et lokalt udlejningsbureau uden lidt kendskab til destinationen. Men det kan du f.eks. få hjælp til på siden billeje.info.
Her får du mulighed for at finde priser på, hvad billeje koster helt lokalt på en lang række destinationer over hele verden. Samtidig har tjeneste samlet en række praktiske rejse- og biltips om destinationen, som er enormt praktiske at kende til.
Rigtig beklædning er en nødvendighed for rejsens succes
Rigtig beklædning er en vigtig parameter for en god rejse. Det er både surt at komme frem til destinationen og finde ud af, at du har for varmt eller for koldt tøj med. Selvfølgelig kan du købe tøj lokalt. Men det vil oftest belaste feriebudgettet unødigt meget.
Undersøg derfor temperaturerne på rejsedestinationen på en af de mange vejr-sites på nettet. Her kan du finde temperaturkurver for hele året for snart sagt en hvilken som helst flække på kloden.
Gå derefter garderoben igennem for at se, om du mangler f.eks. sommerkjoler, fordi rejsen går til en varm destination.
Husk ordentlig solbeskyttelse
En anden faktor som kan være med til at ødelægge din rejse, er forkert solfaktor. For overalt på kloden er det vigtigere end nogensinde at beskytte dig ordentligt mod solen, samt sørge for at huden holder sig fugtig.
Her kan du oftest også finde solvarsler og UV-tal for rejsedestinationen på en af de globale vejrportaler. Enkelte anbefaler ligefrem hvilken faktor solcreme du skal bruge på den pågældende destination.
En anden vigtig hudrelateret detalje, der kan give dig problemer på rejsen, er hudens fugtighed. For kraftig sol, varme vinde og påvirkninger fra sand og støv er med til at udtørre huden. Her hjælper mange solcremer på begge dele på en gang. Går du op i at undgå for meget kemi på din hud, kan et godt, sundt alternativ være at anvende solcremer baseret på Aloe Vera, Tea Tree Oil og andre naturlige produkter.
Flyselskaber med forbindelse til danske og nærliggende lufthavne
Nedenfor kan du se en liste over de flyselskaber, der har en plads i de danske lufthavne.
Kastrup lufthavn (CPH)
Her er en liste over flyselskaber inklusiv terminaler, som de normalt bruger.
- Adria Airways – Terminal 3
- Aegean Airlines – Terminal 2
- Aeroflot – Terminal 2
- Air Arabia Maroc – Terminal 2
- Air Baltic – Terminal 3
- Air Cairo – Terminal 2
- Air Canada – Terminal 2
- Air France – Terminal 2
- Air Greenland – Terminal 2
- Air India – Terminal 2
- Air Serbia – Terminal 2
- Alitalia – Terminal 2
- Alsie Express – Terminal 3
- Atlantic Airways – Terminal 3
- Atlasjet – Terminal 2
- Austrian Airlines – Terminal 2
- Blue Air – Terminal 2
- Braathens Regional Aviation – Terminal 3
- British Airways – Terminal 2
- Brussels Airlines – Terminal 2
- Bulgarian Air Charter – Terminal 2
- Catahy PAcific – Terminal 2
- Cobalt Air – Terminal ikke angivet
- Corendon Airlines – Terminal 2
- Croatia Airlines – Terminal 2
- Czech Airlines – Terminal 2
- Danish Air Transport – Terminal 2 og 3
- Egypt Air – Terminal 3
- Emirates – Terminal 2
- Eurowings – Terminal ikke angivet
- Finnair – Terminal 2
- Freebird Airlines – Terminal 2
- Germania – Terminal 2
- Iberia Express – Terminal 2
- Icelandair – Terminal 3
- Iraqi Airways – Terminal 2
- Jet Time – Terminal 2
- KLM – Terminal 2
- LOT Polish Airlines – Terminal 2
- Lufthansa – Terminal 3
- Luxair – Terminal 2
- Mahan Airlines – Terminal 2
- Norwegian – Terminal 2
- Pakistan International Airlines – Terminal 2
- Pegasus – Terminal 2
- Primera Air – Terminal 2
- Qatar Airways – Terminal 2
- Royal Air Maroc – Terminal 2
- Royal Jordanian – Terminal 2
- Ryanair – Terminal 2
- S7 Airlines – Terminal ikke angivet
- SAS – Terminal 3
- Singapore Airlines – Terminal 2
- SmartLynx Airlines Estonia – Terminal 3
- SmartWings – Terminal 2
- Sun Express – Terminal 3
- Swiss – Terminal 2
- TAP Portugal – Terminal 3
- TUI Airways – Terminal 2
- Tailwind Havayollari – Terminal 2
- Thai Airways – Terminal 2
- Thomas Cook Airlines – Terminal 2
- Titan Airways – Temrinal 2
- Tranavia – Terminal 2
- Turkish Airlines – Terminal 2
- Vueling – Terminal 2
- WOW – Terminal 2
- Widerøe – Terminal 3
- Wizz Air – Termianl 2
Denne liste kan forandre sig, og du kan se Kastrup Lufthavns egen liste her, hvis du skulle være i tvivl.
Aalborg lufthavn
Her kan du se selskaberne der har ture til og fra Aalborg Lufthavn.
- British Airways
- DAT – Danish Air Transport
- Jet Time
- KLM
- Norwegian
- Primera Air
- Ryanair
- SAS
- Sun Express
- Thomas Cook
Tistrup lufthavn (Aahus)
Nedenfor kan du se en liste over de flyselskaber, der benytter Tirstrup Lufthavn.
- British Airways
- Czech Airlines
- DAT – Danish Air Transport
- Greybird
- Ryanair
- SAS
Du kan se den opdaterede liste direkte på Tirstrup Lufthavns hjemmeside her.
Malmø lufthavn (Sturup)
Malmø Lufthavn bliver ofte brugt som en billig lufthavn for københavnere og andre sjællændere. Nedenfor kan du finde en liste over de flyselskaber, der benytter Malmø Lufthavn.
- AIS Airlines
- BRA
- Iraqi Airways
- Norwegian
- Primera Air
- Ryanair
- SAS
- Thomas Cook
- Tuifly
- Wizz Air
Du kan også altid se listen direkte på Malmø Lufthavns hjemmeside her.
Billund lufthavn
Her kan du se de flyselskaber, som du kan rejse med fra Billund.
- Air Baltic
- Air France
- Air Mediterranean
- British Airways
- Brussels Airlines
- Delta Airlines
- FinnAir
- Icelandair
- Jet Time
- KLM
- LOT Polish Airlines
- Norwegian
- Primera Air Scandinavia
- Ryanair
- SAS
- Small Planet Airlines
- Sun Express
- Thomas Cook
- Turkish Airlines
- Widerøe
- Wizz Air
Hamborg lufthavn
Denne tyske lufthavn er en af de helt store. Det kan for jyder og fynboer være en fordel at benytte denne lufthavn fra tid til anden. Neden kan du se flyselskaber inklusiv deres normale terminal.
- Adria Airways – Terminal 2
- Aegean Airlines – Terminal 2
- Auer Lingus – Terminal 1
- Aeroflot – Terminal 1
- Air Air Baltic – Terminal 1
- Air China – Terminal 2
- Air Europe – Terminal q
- Air France – Terminal q
- Air Serbia – Terminal 2
- ANA – All Nippon Airlines – Terminal 2
- American Airlines – Terminal 1
- AtlasGlobal – Terminal 1
- Austrian Airlines – Terminal 2
- Blue Air – Terminal 1
- British Airways – Terminal 1
- Brussels Airlines – Terminal 2
- Bulgarian Air Charter – Terminal 1
- China Eastern- Terminal 1
- Condor – Terminal 1
- Corendon Airlines – Terminal 1
- Croatia Airlines – Terminal 2
- Czech Airlines – Terminal 1
- Delta Airlines – Terminal 1
- EasyJet – Terminal 1
- Emirates – Terminal 1
- Eurowings – Terminal 2
- Finnair – Terminal 1
- Flybe – Terminal 1
- Flybmi – Terminal 1
- FlyEgypt – Terminal 1
- Freebird Airlines – Terminal 1
- Germania – Terminal 1
- HOP – Terminal 1
- Iberia – Terminal 1
- Icelandair – Terminal 1
- Iran Air – Terminal 1
- Japan Airlines – Terminal 1
- Jet Airways – Terminal 2
- KLM – Terminal 1
- Korean Air – Terminal 1
- Laudamotion – Terminal 2
- LOT Polish Airlines – Terminal 2
- Lufthansa – Terminal 2
- Luxair – Terminal 2
- Meridiana – Terminal 1
- Nordica – Terminal 2
- Norwegian – Terminal 1
- Nouvelair Tunisie – Terminal 1
- Olympus Airways – Terminal 1
- Onur Air – Terminal 1
- Pegasus – Terminal 1
- Qantas Airways – Terminal 1
- Queshm Air – Terminal 1
- Rhein-Neckar Air – Terminal 2
- Rossiya – Terminal 1
- Ryanair – Terminal 2
- SAS – Terminal 2
- Singapore Airlines – Terminal 2
- SkyWork Airlines – Terminal 2
- Small Planet Airlines – Terminal 1
- South African Airways – Terminal 2
- Sun Express – Terminal 1
- Swiss – Terminal 2
- Sylt Air – Terminal 2
- Tailwind Airlines – Terminal 1
- TAP Portugal – Terminal 2
- Tarom – Terminal 1
- Thai Airways – Terminal 2
- TUI – Terminal 1
- Tunisair – Terminal 2
- Turkish Airlines – Terminal 1
- United Airlines – Terminal 1
- Vueling – Terminal 2
- Widerøe – Terminal ikke angivet
- Wizz Air – Terminal 2