Flyforsinkelse – Hvis dit fly er mere end 2 timer forsinket, så er der stor sandsynlighed for at du er berettiget til erstatning fra flyselskabet. I 2017 udbetalte Norwegian alene 400.000.000 kr i kompensation til deres flypassagerer. Her får du både den nemme og den svære opskrift på, hvordan du kan få udbetalt din erstatning fra et flyselskab.
Når du rejser fra Danmark eller et Europæisk land eller med et Europæisk flyselskab til et Europæisk land, så er du som forbruger og passager beskyttet mod flyforsinkelse. Det er igennem Europarådets og Parlamentets ”Forordning 261/2004 om flypassagerers rettigheder”.
Kort fortalt er det en regeltekst, der forklarer hvornår flyselskaber er forpligtiget til at kompensere dig som flypassager.
Det er lidt snørklet læsning, men hvis du har mod på det kan du læse lovteksten her.
Ellers får du den forklaret på almindeligt dansk nedenfor!
Flyforsinkelse og erstatning - det grundlæggende:
Der er forskel på flyrejser og de erstatninger, som du kan forvente.
- Ved flyrejser på mindre end 1500 km, der kan du få op til 250 Euro i kompensation (ca. 1850 kroner) ved forsinkelser på over 2 timer.
- Ved flyrejser mellem 1500 km og 3500 km kan du få op til 400 Euro i kompensation ( ca. 3000 kroner) ved flyforsinkelse på over 3 timer.
- Ved flyrejser på over 3500 km kan du få op til 600 Euro i kompensation ( ca. 4500 kroner) ved flyforsinkelse på over 4 timer. Ved flyforsinkelse på mellem 3 til 4 timer har du ret til 300 Euro i kompensation (ca. 2250 kroner).
Vi anbefaler, at du betragter en flyforsinkelse som tid flyselskaberne tager uberettiget fra dig og dine medpassagerer, og at de skal betale for den tid både af hensyn til fremtidige flyrejsende og dig selv.
Afrejse og destination og flyselskaber
Du har ret til kompensation, hvis ovenstående gælder OG du rejser fra en europæisk lufthavn fx Kastrup eller Billund eller for så vidt Paris eller Barcelona. Hvis du kommer fra en ikke-europæisk lufthavn, så kan du stadig få kompensation, hvis du rejser med et europæisk rejsebureau for eksempel SAS, KLM, Lufthansa og så videre. Hvis du rejser med et ikke-EU flyselskab fra en ikke-EU lufthavn til en EU-Lufthavn, så har du ikke mulighed for at få kompensation.
Det er lidt snørklet. Så her får du en række eksempler på ruter, der giver ret til kompensation, og ruter der ikke giver ret til kompensation:
- København – Billund (alle flyselskaber) = Ret til kompensation
- København – Paris (alle flyselskaber) = Ret til kompensation
- Paris – København (alle flyselskaber) = Ret til kompensation
- København – New York (alle flyselskaber) = Ret til kompensation
- New York – København (EU flyselskab fx SAS) = Ret til kompensation
- New York – København (Ikke EU flyselskab fx United Airlines) = Ikke ret til kompensation
- New York – Mexico City (alle flyselskaber) = Ikke ret til kompensation
Så i langt de fleste tilfælde har du ret til kompensation, når din rejse er forbundet med et EU-land.
Kompensation - Den lette løsning
Den lette løsning er at få inddrivnngsvirksomheder til at håndtere sagen for dig. Det du får her er en service, hvor inddrivningsvirksomheden håndterer hele processen fra ende til anden. Disse her sager kan trække ud og bare med den lille kommunikation vi har haft med flyselskaber i denne artikel, hvor de virkede noget afvisende og afviste at svare eller kom med at best halve sandheder – så er det en ikke bare tiden, der er vigtig,
- Inddrivningsvirksomheden håndterer stort set alt tidsmæssigt og retssager.
- Du betaler udelukkende en procentdel, hvis kompensationen indhentes. Hvis du ikke vinder sagen, så har det ikke kostet dig noget.
- Du modtager ikke 100% af kompensationen, hvis du vinder, men skal betale en procentdel til inddrivninssvirksomheden.
Nedenfor er der to danske virksomheder, der er klar på at hjælpe dig:
Er flyforsinkelser uheld?
Flyforsinkelser kan naturligvis fra tid til anden være hændelige uheld.
Flyforsinkelse og overbookinger kan dog også være en taktik, som flyselskaber benytter til at optimere deres indtjening på dig.
Vi anbefaler, at du betragter en flyforsinkelse som tid flyselskaberne tager uberettiget fra dig og dine medpassagerer, og at de skal betale for den tid både af hensyn til fremtidige flyrejsende og dig selv.
Sagt på en anden måde flyselskaberne sidder inde med penge, som de skylder dig, og der er nu 2 måder at få dine penge tilbage på:
- Opkræv selv dine penge fra flyselskabet – kan kræve du skal tage flyselskabet hele vejen i retten.
- Fordel: Hvis du vinder får du alle pengene selv
- Ulempe: Kræver meget tid, og flyselskaberne prøver ofte at gøre det svært for dig
- Få hjælp fra en specialist i flyforsinkelse.
- Fordel: Sagen håndteres af andre med erfaring i de her sager. Plus hvis det ikke lykkes at indhente de her penge er det gratis, da de her selskaber kun tager betaling ved indhentning af kompensation.
- Ulempe: Du får ikke hele kompensationen, da specialisten tager en procentdel af det beløb, der hentes hjem til dig, når sagen vindes.
Længere nede vil vi forklare nogle af de trin, som du skal igennem for selv at håndtere hele processen selv.
Vi har forsøgt det en gang og vi endte med at opgive, men hvor der er vilje er der vej.
Hvis du hellere vil tage den nemme vej til kompensation, så får du her et link til to specialistvirksomheder, der hver dag kører sager mod flyselskaber, der ikke ønsker at betale pengene tilbage til flypassagerer, der har været udsat for flyforsinkelse.
Lande med kompensationsregler
Alle 28 EU lande er dækket af kompensationsreglerne.
Ud over EU-landene gælder kompensationsreglerne også i følgende områder og lande:
- Norge
- Island
- Schweiz
- Guadeloupe
- Fransk Guyana
- Martinique
- Réunion
- Mayotte
- Saint-Martin
- Azorene
- Madeira
- De Kanariske Øer
Følgende områder er ikke dækket ind under reglerne:
- Færøerne
- Isle of Man
- Kanaløerne
Færøerne er ikke en del af EU, og har ulig lande som Norge og Island ikke ønsket at være en del af denne her forordning.
Flere flyselskaber - hvem har ansvaret for forsinkelsen?
Hvis du har bestilt en rejse til en bestemt destination gennem et flyselskab, men det er et andet flyselskab, som du flyver med. Hvem har så ansvaret for flyforsinkelsen?
Det er det ”transporterende flyselskab”, der skal holdes ansvarligt. Så hvis du igennem SAS har booket en billet til Lima i Peru, hvor du rejser fra Danmark til Amsterdam med SAS og fra Amsterdam til Lima i Peru, og der så er en 5 timers forsinkelse i Amsterdam på flyet. Så er det KLM, der er det transporterende flyselskab. I dette eksempel er det KLM, der skal give kompensation for flyforsinkelse.
DIY - Sådan henter du selv erstatning for flyforsinkelse
Du kan godt selv køre en sag med flyselskabet. Ifølge en engelsk brugerundersøgelse fra 2013 af Money Saving Expert er det også lykkedes for mange flypassagerer at få erstatning. Ifølge undersøgelsen, der er foretaget blandt britiske borgere, er det eksempelvis lykkedes for 24 % af de der har krævet kompensation hos SAS fået kompensation ”uden kamp”. Det kan godt være det lyder som et lavt tal, men det er relativt højt i forhold til nogle af deres konkurrenter, der er nede på 10-12 %. Læs mere om den undersøgelse længere nede i teksten!
Resten af DIY guiden kommer under præsentationen af de virksomheder, der har gjort denne artikel mulig.
Her er virksomhederne, der gjorde denne artikel mulig
Denne artikel havde ikke været mulig uden, at de nedenstående personer og virksomheder gav os et økonomisk råderum til at skrive denne artikel. Ingen af nedenstående personer og virksomheder har haft nogle redaktionel indflydelse. Stor tak til jer alle for at give os mulighed for at researche og skrive denne artikel!
Du kan finde resten af DIY guiden nedenunder virksomhederne.
Anton Hoelstad
Anton Hoelstad er en af de dygtigste online marketers i Danmark. Han har specialiseret sig i Adwords, Facebook marketing og Amazon markedsføring.
Du kan læse mere om Anton Hoelstad på hans hjemmeside her.
Lunarway
Lunarway er en gratis banking-app til at håndtere hverdagsøkonomien. De har også lavet en valutakurs udregner på forskellige valutaer.
Du kan eksempelvis se værdien af Dollar kurs her på deres side.
Byg og Hus
Byg og Hus er en vidensportal for boligejere. De har artikler om valg af pilleovn over hvad du gør når du flytter, såvel som hvordan du renser brusehoveder.
De har endda en guide til nedrivning af hus.
Afrika Safari
Navnet siger næsten sig selv. Afrika Safari er specialiseret i ferier og safarirejser til Afrika. Hvad de færreste ved er, at Afrika Safari er faktisk støtter flere projekter med børn i Afrika.
Du kan også hjælpe med at støtte nogle af Afrika Safaris projekter i Tanzania og Sydafrika
Australian Bodycare
Australien Bodycare har en lang række produkter til hud og hår eller som navnet fortæller Bodycare.
Videre har Australien Bodycare en lang række guider om hvordan du hjælper din krop mest muligt. Blandt andet har de en guide her til at håndtere soleksem.
Lånekassen
Lånekassen er en hjemmeside om lån, hvor du kan finde informationer priser på lån fra forskellige banker.
Lånekassen har også udviklet en valutaberegner. Du kan se de aktuelle valutakurser her.
1. Kontakt flyselskabet
Det er flyselskabet du rejste med, som du skal kontakte – ikke selskabet du købte billetten af. Så hvis det var igennem Expedia du købte billetten og rejste med SAS. Så er det SAS du skal kontakte.
- Kontakt flyselskabet gennem den kontaktside, som de har til at håndtere netop denne problematik.
- Søg på Google med ord som “flyselskabets navn” + flyforsinkelse kompensation. Alternativ hvis det ikke virker på dansk, så prøv “flyselskabets navn” + flight delay compensation.
Det er ikke alle flyselskaber, der har en egentlig kontaktform til at håndtere flyforsinkelser. I det tilfælde kontakt dem via den email, som de har tilknyttet.
2. Beskriv hvad der skete
Først og fremmest hold en pæn tone. Den person der modtager dit krav om kompensation er ikke den ansvarlige for den flyforsinkelse, som du henvender dig om. Videre så gavner de meget sjældent med en aggressiv approach overfor den person, der kan hjælpe dig.
Sørg for at din henvendelse indeholder følgende informationer:
- En præcis beskrivelse af forløbet inklusiv data om flyrejse, afgang og ankomst.
- Det beløb som du kræver i kompensation for flyforsinkelsen.
- Et uddrag eller reference til den del af EC 261, som gør sig gældende for din ret til kompensation.
- Hvis du benytter en kontaktform, så tag et screenshot af beskeden inden du sender den som dokumentation til senere brug, hvis de ikke godkender anmodning.
Hvis du er så heldig at modtage din retmæssige kompensation, så er det rigtig godt. Hvis ikke vær opmærksom på at flyselskabernes beskeder skal tages med et gran salt. Hvis ikke du er en af de heldige, der umiddelbart får din retmæssige kompensation. Så er det tid til at gå videre i systemet!
3. Indsend klage til myndighederne
Hvis flyselskabet ikke ville udbetale kompensation for din flyforsinkelse, så kan du tage sagen videre i systemet. Du kan enten gå direkte til domstolen, så gå til punkt 4. Du kan også få hjælp hos de danske myndigheder. Her er Konkurrence og Forbrugerstyrelsen en instans du kan benytte og de har en hjemmeside, der hedder ForbrugerEuropa, som du kan finde her.
Info inden du klager
- Behandlingstiden for en sag er i følge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i gennemsnit 5 måneder.
- Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen træffer ikke afgørelser – men forsøger at finde en løsning mellem flyselskabet og flypassageren.
- Du skal informere flyselskabet inden du kontakter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Du kan ikke få hjælp hos styrelsen hvis:
- Du har rejst med dansk flyselskab
- Du har rejst med et ikke-EU flyselskab – Island og Norge er undtaget
- Du er erhvervsdrivende
Sådan klager du
Du går ind på hjemmesiden ForbrugerEuropa.dk her.
Din klage skal som minimum indeholde følgende:
- Dit navn og email
- Flyselskabets navn og link til hjemmeside
- Beskrivelse af hvorfor du er berettiget til kompensation.
- Dit krav – hvor meget du er berettiget til
- Al dokumentation for korrespondance med flyselskab.
- Flybilletter og anden dokumentation for din berettigelse til kompensation.
Du anvender herefter den klageformular, der er på ForbrugerEuropas hjemmeside. (Kan du finde ved hjælp af ovenstående link).
Til domstolen med småsager
Er du ikke enig flyselskabets beslutning og har ForbrugerEuropa ikke kunnet hjælpe dig tættere på en god løsning. Så er det videre til domstolen. Det behøves heldigvis ikke være en så dyr proces, som det var i gamle dage. Du kan køre sagen igennem domstol.dk. Du kan finde mere om dette inde på hjemmesiden domstol.dk. Dette link tager dig direkte inde på hjemmesiden med småsager.
Flyselskabernes tavshed
Travel-Guides.dk har kontaktet 10 større flyselskaber, der flyver fra og til Danmark. Følgende flyselskaber blev kontaktet: SAS, Norwegian, Finnair, EasyJet, Lufthansa, KLM, British Airways, Turkish Airlines, Swiss Air og Iceland Air.
6 ud af de 10 selskaber har ikke svaret på vores henvendelse. De flyselskaber, der ikke har ønsket at svare på vores henvendelse var EasyJet, Lufthansa, British Airways, Turkish Airlines og Iceland Air.
De 4 flyselskaber, der svarede på henvendelsen var SAS, Norwegian, Finnair og Swiss Air.
Sådan så vores mail ud i den danske version (og der var også en række flyselskaber vi kontaktede med en lignende mail på engelsk):
Hej X
Jeg er ved at skrive en større artikel om flyforsinkelser og kompensation i forhold til EC261 til rejsemediet Travel-Guides.dk . Jeg håber du i den forbindelse kan hjælpe mig med nogle tal 🙂
I den sammenhæng vil jeg gerne høre, hvor stor andel af de passagerer, der henvender sig direkte til jer i forbindelse med flyforsinkelse, der får udbetalt kompensation uden at sagen ender i retten.
Når jeg skriver direkte, så mener jeg at flypassagerene selv kontakter jer, og altså ikke igennem inddrivningsvirksomheder som Flypenge.dk og Dansk Flyhjælp.
Artiklen udgives fredag, og vi kommer til at nævne at vi har kontaktet for information om ovenstående, og det kunne være rigtig fedt, hvis vi kunne nævne nogle tal i stedet for at skulle skrive, at det er tal som ikke har ønsket at offentliggøre!
6 af flyselskaberne forbigik denne besked i komplet tavshed. De 4 resterende svarede at det ønskede de ikke at offentligheden skulle have adgang til.
SAS pointerede kort og godt, at det ikke var nogle data, som de ønskede offentligheden og dermed flypassagerer skulle have adgang til.
Finnair pointerede dog, at uenigheder kun udgjorde en meget lille del af deres samlede sager (“The vast majority of customer feedback related to flight delays is solved to the satisfaction of all parties already in Finnair’s customer feedback team, disputes consist only of a fraction.”) Ifølge vores oplysninger fra den eneste undersøgelse, som vi har kunnet opspore, så har 9 % af de passagerer, der har kontaktet Finnair fået kompensation uden at skulle igennem længere sager eller tage sagerne til domstolene. 91% af flypassagerene er ifølge vores overbevisning ikke en lille andel!
Det norske flyselskab Norwegian Airlines fortalte at de udbetallte 400 millioner danske kroner i kompensation i 2017, hvilket udgør cirka 1,6% af deres omsætning det år (24,4 milliarder danske kroner). De ville dog heller ikke afsløre, hvor stor andel af direkte henvendelser, der resulterede i kompensation.
Swiss Air pointerede over for Travel-Guides.dk, at de i denne her sammenhæng var underlagt Schweizisk lovgivning på det her område. På den ene side er det en delvis sandhed, og på den anden side simpelthen ikke rigtigt. Delvist rigtigt: Schweiz er et ikke-EU land, med nogle andre forpligtigelser end EU-lande. På den måde er det rigtigt, at de er underlagt den schweiziske lovgivning. Imidlertid har Schweiz underlagt sig de europæiske regler på det her område – dvs. der gælder præcis de samme regler for Swissair. Det vil sige det nok er en af de sandheder fra flyselskaberne, der skal tages med et gran salt. Ikke rigtigt: Når Swissair flyver fra EU-lufthavne er det ligesom alle andre flyselskaber, der opererer fra EU-lufthavne forpligtiget af de gældende regler i de lande – det vil hermed også sige EU regulativerne.
Læs også Travel-guides’ store artikel om flybilletter. og flyrejser.
Forbrugernes stemme
Der er ikke lavet mange undersøgelser af flypassagerne og de oplevelser de har haft med at indhente kompensation. I 2013 satte det store engelske forbrugermagasin MoneySavingExpert.com sig dog for at undersøge, hvorvidt deres brugere oplevede at få udbetalt kompensation for flyforsinkelse.
MoneySavingExpert.com gav forbrugerne muligheden for at svare følgende:
- Jeg vandt – Flyselskabet betalte uden problemer (I won – the airline just paid up)
- Jeg vandt – Men jeg blev nød til at kæmpe for kompensationen fx gennem appeller til andre instanser (I won – but I had to fight (eg. appealed to the CAA/other body))
- Jeg tabte – men jeg tog ikke sagen videre til andre instanser (I lost – but I didn’t appeal to the CAA/other body)
- Jeg tabte – efter at have taget sagen videre til andre instanser (I lost after appeal to the CAA/other body)
- Sagen om kompensation kører stadig (It’s still ongoing)
Som I vil notere er der overraskende mange sager, der stadig var igang. Nedenfor er der tal fra de flyselskaber vi kontaktede ifølge den forbrugerundersøgelse. De folk der har svaret på undersøgelsen er formodentligt primært fra England.
SAS flyforsinkelse kompenseret
- 24 % fik tilkendt kompensation uden problemer
- 5 % fik tilkendt kompensation efter at have taget sagen videre til andre instanser
- 10 % fik ikke tilkendt kompensation og lod sagen ligge der.
- 2 % fik ikke tilkendt kompensation efter at have taget sagen videre til andre instanser.
- 59% havde en igangværende sag. flyforsinkelse kompenseret
Norwegian flyforsinkelse kompenseret
- 8 % fik tilkendt kompensation uden problemer
- 4 % fik tilkendt kompensation efter at have taget sagen videre til andre instanser
- 11 % fik ikke tilkendt kompensation og lod sagen ligge der.
- 1% fik ikke tilkendt kompensation efter at have taget sagen videre til andre instanser.
- 76% havde en igangværende sag.
Finnair flyforsinkelse kompenseret
- 9 % fik tilkendt kompensation uden problemer
- 4 % fik tilkendt kompensation efter at have taget sagen videre til andre instanser
- 13 % fik ikke tilkendt kompensation og lod sagen ligge der.
- 1% fik ikke tilkendt kompensation efter at have taget sagen videre til andre instanser.
- 73% havde en igangværende sag.
EasyJet flyforsinkelse kompenseret
- 18 % fik tilkendt kompensation uden problemer
- 4 % fik tilkendt kompensation efter at have taget sagen videre til andre instanser
- 13 % fik ikke tilkendt kompensation og lod sagen ligge der.
- 2% fik ikke tilkendt kompensation efter at have taget sagen videre til andre instanser.
- 63% havde en igangværende sag.
Lufthansa flyforsinkelse kompenseret
- 15 % fik tilkendt kompensation uden problemer
- 5 % fik tilkendt kompensation efter at have taget sagen videre til andre instanser
- 15 % fik ikke tilkendt kompensation og lod sagen ligge der.
- 3 % fik ikke tilkendt kompensation efter at have taget sagen videre til andre instanser.
- 62% havde en igangværende sag.
KLM flyforsinkelse kompenseret
- 26 % fik tilkendt kompensation uden problemer
- 4 % fik tilkendt kompensation efter at have taget sagen videre til andre instanser
- 14 % fik ikke tilkendt kompensation og lod sagen ligge der.
- 2 % fik ikke tilkendt kompensation efter at have taget sagen videre til andre instanser.
- 54 % havde en igangværende sag.
British Airways flyforsinkelse kompenseret
- 32 % fik tilkendt kompensation uden problemer
- 4 % fik tilkendt kompensation efter at have taget sagen videre til andre instanser
- 12 % fik ikke tilkendt kompensation og lod sagen ligge der.
- 2 % fik ikke tilkendt kompensation efter at have taget sagen videre til andre instanser.
- 49 % havde en igangværende sag.
Turkish Airlines flyforsinkelse kompenseret
- 11 % fik tilkendt kompensation uden problemer
- 3 % fik tilkendt kompensation efter at have taget sagen videre til andre instanser
- 10 % fik ikke tilkendt kompensation og lod sagen ligge der.
- 2 % fik ikke tilkendt kompensation efter at have taget sagen videre til andre instanser.
- 73% havde en igangværende sag.
Swiss flyforsinkelse kompenseret
- 8 % fik tilkendt kompensation uden problemer
- 7 % fik tilkendt kompensation efter at have taget sagen videre til andre instanser
- 15 % fik ikke tilkendt kompensation og lod sagen ligge der.
- 3 % fik ikke tilkendt kompensation efter at have taget sagen videre til andre instanser.
- 67 % havde en igangværende sag.
Iceland Air flyforsinkelse kompenseret
- 32 % fik tilkendt kompensation uden problemer
- 4 % fik tilkendt kompensation efter at have taget sagen videre til andre instanser
- 6 % fik ikke tilkendt kompensation og lod sagen ligge der.
- 4 % fik ikke tilkendt kompensation efter at have taget sagen videre til andre instanser.
- 55 % havde en igangværende sag.
Travel-guides.dk anbefaler
Vi er langt fra blevet overbevist om at flyselskaberne tager deres pligt til at udbetale penge til passagerer, der oplever flyforsinkelser alvorligt. Tværtimod har det været helt tydeligt, at flyselskaberne forsøger at skjule de centrale tal, der er i forbindelse med flyforsinkelser.
Når flere flyselskaber forsøger at tage afstand og dæmonisere inddrivningsselskaber som Flypenge og Flyhjælp, så kan vi ikke lade være med at tænke, at trods de her inddrivningsselskaber tager en procentdel af de beløbene fra vundne sager, ja så er der nok en god grund til at vælge at bruge de her virksomheder. Når flyselskaberne frygter den indvirkning de har på bundlinjen hos dem – som vi tolker det – ja så er det nok fordi, at de kan nogle ting, som flyselskaberne ikke kan manøvrere sig ud af, og dermed er nød til at betale de penge de skylder flypassagerene.
Er erstatninger og kompensation gennem forbrugerretssager en god løsning?
Nej egentlig ikke. Hos Travel-Guides mener vi, at man bør vende bøtten om, så det ikke er flypassagerer, der skal henvende sig til flyselskabet for kompensation, men flyselskabet, der automatisk udbetalte kompensation ved flyforsinkelse, der berettiger til kompensation.
Det vil kun være rimeligt. Indtil da kæmp selv for at få jeres pengene tilbage eller brug inddrivningsselskaberne, hvis du ikke vil tage den lange kamp med flyselskaberne.