Rhodos seværdigheder

Rhodos seværdigheder – Rhodos er en smuk ø med flot natur og smukke gamle byer. Du kan blandt andet se, hvor den berømte statue Kolossen på Rhodos stod.

Den græske ø Rhodos ligger helt ovre ved grænsen til Tyrkiet, næsten så langt væk som det er muligt at komme fra det græske fastland. Øen byder på smuk natur, flotte byer og ikke mindst fantastiske strande og godt vejr. Det er derfor ikke underligt, at øen er blevet et yndet udflugtsmål gennem tiden.

Går turen snart til Rhodos, og mangler du inspiration til, hvad du skal se der, kommer vi med gode råd til dig her.

Booking.com Booking.com

Rhodos’ gamle bydel

Den største by på Rhodos hedder også Rhodos og ligger i det nordøstlige hjørne af øen. Byen har en smuk gammel bymidte, der er på Unescos verdensarvsliste. Den er derfor helt klart et besøg værd, når du er på øen. Det er nemlig sjældent, at du vil opleve en by, hvor det er så nemt at mærke historiens vingesus. Derfor regnes Rhodos by også som en af de allersmukkeste middelalderbyer i Middelhavet.

Det arkæologiske museum

Hovedattraktionen på det arkæologiske museum er statuen Venus af Rhodos. Der er dog også meget andet at se i det smukke gamle museum, der tidligere har været Johanitterordenens hospital. Bare det at gå rundt mellem de gamle vægge er derfor en meget spændende og stemningsfuld oplevelse. Udstillingerne med de mange arkæologiske fund, der er blevet gjort rundt om på Rhodos, giver dog også et godt indblik i, hvordan livet tidligere er blevet levet på øen.

Stormestrenes Palads

Stormestrenes Palads troner på en bakke midt i Rhodos by. Det er en enestående bygning, der kan dateres helt tilbage til det 7. århundrede e.v.t. Paladset er et af meget få eksempler på gotiske slotte i Grækenland, og når du står nedenfor de tykke mure og ser op eller står på den solide mur og ser ned, vil du tydeligt kunne fornemme, hvordan paladset er bygget til at kunne forsvare både byen og øen.

Med sin klassiske renæssancearkitektur, komplet med søjlestrukturer på forsiden af bygningen, det store flotte ur midt på tårnet og den store, prydede balkon med flagstænger og altankasser fulde af blomster kan denne bygning helt sikkert være et besøg værd.

Rhodos havn

Havnen i Rhodos by myldrer med liv, og det er et sjovt og fascinerende sted at besøge. Gamle bygninger og vindmøller ligger side om side og vidner om, at øen har været beboet i tusindvis af år. Fra havnen sejler en række færger til nærliggende græske øer som Kos, Simi og Tilos. Det er også muligt at sejle til Marmaris i Tyrkiet. Har du tid, kan det være hyggeligt at tage på en dagstur til en af de andre øer eller til Tyrkiet.

Når du bliver træt af at gå rundt, bør du sætte dig på en af de mange restauranter, der ligger helt ned til vandet. Der kan du sidde og spise og have en formidabel udsigt ud over vandet og de mange mennesker, der skal til og fra hele tiden. Imens kan du nyde lækker græsk mad tilberedt på friske råvarer.

Et besøg på havnen i Rhodos er ikke komplet uden et besøg i den mindre Mandraki havn. Det er her øens to vartegn, en buk og en hind, står på to marmorsøjler ved indsejlingen. Det er også her, at man mener, at Kolossen på Rhodos stod. Selvom den store statue kun nåede at stå på havnen i 56 år, inden den blev ødelagt af et jordskælv i 226 f.v.t.  er den alligevel berømt, da den er kendt som et af verdens syv vidundere.

Throne of Helios

Vil du vide mere om Rhodos’ historie generelt, skal du tage i Throne of Helios. Det er en 4D biograf, hvor du kan lære om mytologien, hverdagen og de store slag, der har fundet sted på Rhodos i oldtiden. Det hele bliver gjort levende af, at du har 3D briller på, og at der er effekter som lyd i flere dimensioner, bevægelse, vind, regn, sne og forskellige lugte.

Sommerfugledalen Petaloudes

Butterfly Valley Rhodes Greece 02
Norbert Nagel, Mörfelden-Walldorf, Germany [CC BY-SA 3.0 (https://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0)]

Petaloudes er et af de mest populære udflugtsmål på Rhodos. Det er en flot dal med masser af træer, hvor du kan komme ud at vandre på en smuk tur. Det, der dog gør dalen til noget helt særligt, er, at der hvert år i sommerperioden er tusindvis af sommerfugle, der kommer dertil for at yngle. Det giver dalen et væld af farver. Du har god mulighed for at se de mange forskellige former for sommerfugle, da de ofte sidder helt stille på træerne i varmen.

Epta Piges

Epta Piges er et andet sight på Rhodos, som du ikke må snyde dig selv for, hvis du er vild med natur. Du kommer til den smukke dal gennem en tunnel. Det er helt overdådigt at se den grønne og frodige dal. Gennem dalen løber der syv kilder, der ender i en sø. Du kan tage på vandreture i området, hvor det er muligt at drikke vandet fra nogle af kilderne, eller du kan tage badetøjet med og køle dig af i søen. Det er virkelig fantastisk på en varm sommerdag.

Lindos

Den lille by Lindos er en af de bedst bevarede byer på Rhodos. Der må ikke køre biler i byen, hvilket er med til at gøre, at du kan nyde oplevelsen i fred og ro. Du kan slentre mellem de mange hvide huse med blå tage, inden du kommer til byens gamle Akropolis. Det var samlingsstedet i oldtiden og er stadig meget imponerende med sin 88 meter lange række af tykke og høje marmorsøjler. Bagefter kan du nyde udsigten og lækker mad på en af byens mange restauranter.

Faliraki vandparken

Vandlandet Faliraki er Grækenlands største. De vil også meget gerne have æren af at være Europas største. Stort er det i hvert fald, hvilket betyder, at du sagtens kan få en hel dag til at gå der, hvis du er lidt af en vandhund. Der er noget for alle, både vilde rutsjebaner for fartdjævlene, moderate rutsjebaner for de mere tilbageholdende og en lazy rider for dem, der slet ikke kan lide fart. Derudover er der også et stort børneområde for de mindste.

Greece Rhodes Faliraki - panoramio (18)
Billede af KrauS [CC BY 3.0 (https://creativecommons.org/licenses/by/3.0)]

Rhodos akropolis

Acropolis of Rhodes Temple 3
Billede af Shadowgate [CC BY 2.0 (https://creativecommons.org/licenses/by/2.0)]

Få kilometer fra Rhodos by finder du det gamle akropolis på Rhodos. Det er formedentligt blevet bygget et sted mellem 500 til 300 år før Kristus. I dette akropolis kan du finde templer til til Zeus, Apollon, teater og andre arkæologiske spændende bygninger. 

Det her er en af de vigtigere antikke seværdigheder på Rhodos.

Læs også guiderne til Kreta seværdighederKos seværdigheder og Korfu seværdigheder – Alle tre dejlige græske øer.

Se også de andre kategorier:

Del denne artikel:

– Læs mere –

Relaterede artikler

grenå seværdigheder

Grenå seværdigheder

Indholdsfortegnelse Grenå seværdigheder – Grenå har meget at byde på i forhold til både natur, kultur og shopping. Det er derfor oplagt at lægge vejen

Kreta seværdigheder

Kreta seværdigheder – Der bor over 600.000 mennesker på Kreta, som er Grækenlands største ø. Her på denne side kan du finde nogle af Kretas

sydsverige seværdigheder

Sydsverige seværdigheder

Sydsverige seværdigheder – Den sydlige del af Sverige byder på unik natur og et væld af seværdigheder. Typisk medregnes områderne Skåne, Blekinge, Småland og Öland

naturhistorisk museum kiel

Kiel Seværdigheder

Kiel Seværdigheder – Kiel er en af de første store byer, man støder på, når man sætter kurs mod syd fra den dansk-tyske grænse. Med sine

flensborg seværdigheder

Flensborg seværdigheder

Flensborg seværdigheder – Flensborg er en herlig by med en god historie i toppen af Tyskland, som stadig er meget synlig i de gamle bydele. En

ribe seværdigheder

Ribe seværdigheder

Ribe seværdigheder – I Ribe kan du blive klogere på den spændende gamle bys historie, hvor du blandt andet kan se Stormsøjlen, der registrerer de