travel guides logo

Nordtyskland seværdigheder

Nordtyskland byder på et væld af oplevelser for både voksne og børn. Du kan sagtens få en hel sommerferie til at gå der, men der er også masser af byer, som du fint kan opleve på en forlænget weekend.

nordtyskland seværdigheder

Indholdsfortegnelse

Kulturelle seværdigheder i Nordtyskland

Sylt – Den tyske vadehavsø

Den nordtyske ø Sylt ligger ikke langt fra den danske ø Rømø. Naturen og landskabet minder derfor meget om hinanden, men der er en helt anden eksklusiv stemning på Sylt. I Tyskland har de ikke lige så mange strande, som vi har i Danmark, i forhold til hvor mange indbyggere der er i landet. Det gør, at de virkelig sætter pris på de strande, de har.

På Sylt kan du bare slappe af og nyde livet. Du har gode muligheder for at booke dig ind i et hyggeligt sommerhus eller nyde ferien på et af de lækre hotelværelser, der er på øen.

Sylt er en flad ø, og når du er der, er det oplagt, at du tager cyklen med, eller at du lejer en, så du køre rundt på den naturskønne og smukke ø med søde bindingsværkshuse. Når du er på øen, må du heller ikke snyde dig selv for at prøve den lækre fiskeburger, som Sylt er så berømt for.

sylt seværdigheder nordtyskland

Hamborg – Nordtysklands metropol

I Hamborg sker der altid noget, og der er noget for alle. Det er lige meget, om du er til kunst og kultur, til sport, til historie eller er vild med broer. Der er noget for enhver smag.

Man siger, at der er flere broer i Hamborg end i både Venedig, London og Amsterdam til sammen. Om det passer, kan du jo tage på en guidet bådtur for at finde ud af. Så kan du i hvert fald tælle dem undervejs. Du kan også bare tage med og nyde den gode fortælling om de steder, som I sejler forbi.

Når du er i byen, må du ikke snyde dig selv for et besøg i Miniatur Wunderland. Det er en kæmpe modeljernbane, hvor de har bygget en række imponerende landskaber og scenarier, som deres toge kører igennem. Det er en oplevelse for både børn og voksne.

hamborg seværdigheder nordtyskland

Wismar – Et historisk vingesus

Wismar er en flot, gammel by, der ligger ud til Østersøen. Det er hyggeligt bare at gå en tur i byen og beundre de gamle huse eller tage på en havnerundfart og opleve dem fra vandsiden. Arkitekturen i Wismar er meget blandet, da byen i perioder har været svensk.

I slutningen af august bliver der hvert år holdt Schwedenfest eller svenskerfest for at mindes de år, hvor byen var svensk. Der kan du opleve historiske optog, se underholdning på markedspladsen Am Markt og nyde sommerens største folkefest sammen med de 100.000 andre mennesker, der dukker op i byen på det tidspunkt.

nordtyskland seværdigheder wismar

Rügen – Den størst (ferie) ø i Tyskland

Rügen er Tysklands største ø og byder derfor naturligvis på et væld af oplevelser. Du kan for eksempel tage damtoget Rasender Roland rundt og få en god fornemmelse for øen og dens afvekslende natur. Det er nemlig både muligt at finde gode badestrande og høje klipper på øen.

Den megen natur på øen gør også, at den er velegnet til vandre- eller cykelture. Du kan for eksempel gå ud til den kendte Königsstuhl, der er en kalkklippe, der rejser sig 118 meter over stranden. Der er derfor en formidabel udsigt udover Østersøen.

Når du er på Rügen, skal du også prøve nogle af de mange lækre fiskeretter, som de har. Det er for eksempel fischbrötchen, der er en specialitet på øen, og masser af sild fra Øresund.

rügen seværdigheder

Du kan læse hele guiden til Rügen seværdigheder her.

Flensborg – Et tysk blik på Danmarks historie

Flensborg er en af de mest danske byer udenfor Danmark. Flensborgs historie er præget af at være skiftevis dansk og tysk. Uanset hvilket land Flensborg har hørt ind under, så har det været en af de vigtigste havnebyer i området. Selv i dag står havnen og havnens rolle for byen som noget af det, der virkelig har haft betydning for de seværdigheder, du kan opleve i Flensborg i dag. Hvis du vil opleve seværdigheder i Nordtyskland med et stærkt blik på dansk historie, så er Flensborg en af de vigtigste steder at opleve. Du kan læse mere om Flensborg seværdigheder her via linket. Nedenfor kan du se en af de  Flensborg seværdigheder, som var et produkt af Flensborgs vigtige position som havne- og handelsby. 

Kiel – Kunst, arkitektur og hyggelige gader

Kiel er ligesom Flensborg en stor havneby i Nordtyskland. Den er omtrent lige så stor som Århus. Selvom der er en god portion børneaktiviteter i Kiel, så er det særligt det voksne publikum, som vil nyde en weekend i Kiel. Der er fantastiske kunstsamlinger, spændende museer og interessant arkitektur. Og så er det bare en fantastisk oplevelse at gå rundt og opleve Kiels seværdigheder – uanset om du er cafe-walk, ude at shoppe eller bare vil suge indtryk til dig. Du kan læse den store guide til Kiel seværdigheder her.

naturhistorisk museum kiel

Oplevelser for hele familien

I Nordtyskland kan du også finde bjerge, der er perfekte til at vandre i eller bare nyde en god udsigt. Der er mange mindre byer, der har gjort det nemt for dig at udforske bjergene, uden at du behøver at lægge så mange kræfter i det selv. Det er for eksempel Bad Harzburg, hvorfra du kan tage med kabelbane op ad bjerget. I byen er der også en række spaer, hvor du kan sidde og slappe af efter en god dag i bjergene.

I Harzen finder ud også verdens længste hængebro. Den er 438 meter lang og løber langs med dæmningen Rappbode Dam. Det er ikke en oplevelse for dem, der er højdeskræk, men hvis du kun får en let kilden i maven over højder, vil det være en rigtig spændende oplevelse for dig at krydse den lange, smalle bro.

Harzen er også et besøg værd i juletiden. I december kommer et sprudlende julemarked til live i byen Goslar, hvor du kan nyde glühwein og andre julelækkerier.

harzen seværdigheder

Læs hele guiden til Harzen seværdigheder her.

Lübeck – Hansestad og julemarkeder

De fleste danskere forbinder Lübeck med julemarkeder, men der er også meget andet at opleve i byen, lige meget hvilken tid på året du besøger den.

Er du vild med forfatteren Thomas Manns værker, eller er du interesseret i historie, skal du besøge Buddenbrookhaus. Det er et flot gammelt hus, hvor det er muligt at se møbler og malerier fra den tidsperiode, som Thomas Manns romaner foregår i. Som kender af Thomas Manns bøger ved du helt sikkert også, at Buddenbrooks er en af hans vigtigste romaner.

Derudover bør du også gå rundt i byen og opleve nogle af de flotte gamle bygningsværker, der er. Det er for eksempel den store Holstentor, der tidligere var byporten ind til Lübeck.

Helgoland den bilfri ø

Helgoland er noget af en ener blandt de tyske øer. Der er ingen biler på øen, så du er nødt til at gå rundt, når du skal nogle steder. Det gør, at tempoet kommer helt ned, hvilket er perfekt, når du er på ferie og alligevel skal ned i gear.

Du kan besøge øen på en dagstur fra Hamborg, da der sejler katamaraner mellem øen og byen flere gange om dagen. Hvis du virkelig vil opleve øen, bør du dog overnatte der i hvert fald et par nætter.

helgoland

På øen er der en storslået natur, gode badestrande, et historisk museum og en række bunkere fra 2. Verdenskrig, der er værd at udforske. Du bør også tage til den lille naboø Düne, hvor de har nogle endnu lækrere strande.

Hoteller i Nordtyskland

Tilbud på hoteller

Booking.com

Kort over hoteller 

Booking.com

Om rejseguiden Nordtyskland seværdigheder

Rejseguiden til Nordtyskland seværdigheder er skrevet af Benny Christen Grandahl fra tekst- og content marketingbureauet Webtextshop – vi gør nettet værd at læse!

Har du forslag til andre Nordtyskland seværdigheder, så skriv dem endelig nedenfor. Denne guide kunne være uendelig stor, men nu er den åben og du kan tilføje de Nordtyskland seværdigheder, som der mangler!

Se også de andre kategorier:

Del denne artikel:

– Læs mere –

Relaterede artikler

grenå seværdigheder

Grenå seværdigheder

Indholdsfortegnelse Grenå seværdigheder – Grenå har meget at byde på i forhold til både natur, kultur og shopping. Det er derfor oplagt at lægge vejen

Kreta seværdigheder

Kreta seværdigheder – Der bor over 600.000 mennesker på Kreta, som er Grækenlands største ø. Her på denne side kan du finde nogle af Kretas

sydsverige seværdigheder

Sydsverige seværdigheder

Sydsverige seværdigheder – Den sydlige del af Sverige byder på unik natur og et væld af seværdigheder. Typisk medregnes områderne Skåne, Blekinge, Småland og Öland

naturhistorisk museum kiel

Kiel Seværdigheder

Kiel Seværdigheder – Kiel er en af de første store byer, man støder på, når man sætter kurs mod syd fra den dansk-tyske grænse. Med sine

flensborg seværdigheder

Flensborg seværdigheder

Flensborg seværdigheder – Flensborg er en herlig by med en god historie i toppen af Tyskland, som stadig er meget synlig i de gamle bydele. En

ribe seværdigheder

Ribe seværdigheder

Ribe seværdigheder – I Ribe kan du blive klogere på den spændende gamle bys historie, hvor du blandt andet kan se Stormsøjlen, der registrerer de