Nordsjælland seværdigheder spænder vidt. Der er blandt andet en række flotte slotte, som du ikke må snyde dig selv for at opleve.
Kronborg Slot
De fleste danskere har nok hørt om Kronborg Slot. Det sagnomspundne slot helt ud til Østersøen, hvor Shakespeares Hamlet foregår. En uge om året i august er der Shakespeare Festival på slottet, hvor skuespiller fra hele verden kommer for at opføre deres version af Hamlet. Det er nok en af de største Nordsjælland seværdigheder i det hele taget. I løbet af sommeren er der Hamlet Live, hvor det er muligt at opleve det berømte skuespil som totalteater.
Slottet blev bygget i 1574 til 1585 af Frederik den 2. Kronborg skulle både være et symbol på rigdom og magt, så alle, der sejlede ind i Østersøen tydeligt kunne se, hvor rig og magtfuld den danske konge var. Derudover havde slottet også en praktisk funktion, nemlig at det skulle indsamle told fra de skibe, der sejlede ind i Østersøen.
Det er muligt at komme ind på slottet og se de fine gamle malerier og møbler og få en fornemmelse for, hvordan de kongelige har boet. Derudover er der også mulighed for at besøge Holger Danske i slottets kasematter.
M/S Museet for Søfart
Museet for Søfart er et meget nyt museum, der åbnede i 2013. På den måde er det også en af de nyere Nordsjælland seværdigheder. Det er bygget i en gammel tørdok og er derfor bogstavelig talt et hul i jorden. Det er dog noget, som arkitekterne har fået rigtig meget ud af, så der ligger nu et museum, der både er smukt og spændende rent arkitektonisk. Det har også gjort, at museet har vundet flere internationale priser.
Selve udstillingen på museet er bestemt også et besøg værd. Der kan du blive klogere på Danmarks historie som søfarende nation. Det er dog ikke vikingerne, der her er tale om, men hvordan søfart fra 1700-tallet og frem var med til at forme det Danmark, som vi kender i dag. Det er for eksempel via trekantshandlen.
Det hele bliver forklaret med flotte udstillinger og interaktive installationer, der gør historien spændende og levende for både børn og voksne. Museet er en af de Nordsjælland seværdigheder, som der bare skal ses,
Karen Blixen Museet
I Rungsted i Karens Blixens barndomshjem og det hjem, hvor hun også boede som ældre indtil sin død, er der oprettet et museum for hendes spændende og anderledes liv. Mange af rummene står, som da Karen Blixen boede der, og det er en mulighed for at blive lidt klogere på den ellers mystiske bestsellerforfatter.
En række af de møbler, der bliver udstillet i Karen Blixens private stuer, har stået på hendes farm i Afrika. For eksempel er det muligt at se hendes elskers Denys Finch Hattons yndlingsstol og den opbevaringskiste, som hun fik forærende af sin meget gode ven og hushovmester Farah.
Frederiksborg Slot
Frederiksborg Slot i Hillerød ligger omgivet af en voldgrav og er virkelig et smukt eksempel på tidligere tiders pomp og pragt. Christian IV fik det bygget i 1600-tallet for at vise, hvor rig han var. Slottet blev derfor udført efter alle kunstens regler for at blive så overdådigt som muligt.
I 1859 brændte slottet. Det fik Carlsbergs grundlægger, brygger J. C. Jacobsen til at oprette Det Nationalhistorie Museum i 1871 for at bevare og genskabe slottet til sin tidligere storhed. I dag er det stadig en afdeling af Carlsbergfonden, der driver museet.
Udover selve slottet med blandt andet riddersal, audienssal og portrætsamling er det også muligt at opleve den smukke have rundt om slottet, hvor en række forskellige havestilarter møder hinanden i den meget velholdte have.
Sort Sol over Strødam Engsø
Det er ikke kun i Sønderjylland, at du kan opleve det fantastiske fænomen Sort Sol, hvor stære i hundredvis, ja tusindvis, flyver i flok sammen og dermed nærmest gør himlen sort. Ved Strødam Engsø i Gribskov kan du faktisk også opleve fænomenet, når stærene flyver til og fra varmere himmelstrøg.
Det er dog ikke kun stære, som du kan få øje på i området, der er også en lang række andre fugle, der holder til ved søen, hvilket gør det til et yndet sted for fugleinteresserede at tage hen hele året. Kan du lide at fiske med mede, er der også gode muligheder for at gøre det i området.
I Gribskov er det også muligt at opleve små islandske heste, der bliver brugt som en del af naturplejen. Hestene spiser det stride og høje græs, hvilket giver andre planter mulighed for at vokse op. Hestene går i indhegnede områder, men det er muligt at komme ind til dem, så du på tæt hold kan opleve de flotte heste i deres rette element.
Frederikssund Vikingeboplads
Frederikssund Vikingeboplads er en spændende oplevelse for børn og voksne, der gerne vil blive klogere på, hvordan vikingerne egentlig levede, når de ikke var ude og plyndre rundt om i verden. Bopladsen er lavet af deltagerne i Frederikssunds Vikingespil, der gerne ville udvide deres vikingeaktiviteter med nogle historisk korrekte huse. Derfor begyndte de at opføre den lille landsby i 1994.
Der er fem grubehuse og et langhus på bopladsen. Grubehusene ligger halvt nedgravet under jorden og blev brugt til værksteder og i mere sjældne tilfælde til boliger. Langhuset var vikingernes permanente bolig. Der havde de typisk en beboelsesende og en staldende, så dyr og mennesker boede i samme hus.
Hvert år i juni og juli bliver Frederikssund Vikingespil opført i nærheden. Det er med til at gøre oplevelsen endnu mere autentisk.
Louisiana
Det store kunstmuseum Louisiana byder på spændende moderne kunst. Der er både en fast samling og skiftende udstillinger.
Musset ligger i en flot park med udsigt over Øresund og kig til Sverige. På en dag med godt vejr er det hyggeligt at tage mad med ud i haven og spise der, mens du nyder den gode udsigt – både over vandet og til de mange skulpturer, der står i haven.
På museet bliver også afholdt en række særarrangementer for eksempel Louisiana Literature, der finder sted hvert år i august. Der kan du møde både danske og internationale forfattere, der læser op af deres værker eller bliver interviewet om dem.
Om rejseguiden Nordsjælland seværdigheder
Artiklen “Nordsjælland seværdigheder” er udarbejdet i samarbejde med Morten Andersen fra istol.dk, der forhandler ergonomisk korrekte kontorstole. De har showroom i Roskilde i nærheden af Nordsjælland.
Har du tips og tricks til andre Nordsjælland seværdigheder, så endelig kommenter dem nedenfor.
Læs også de andre rejseguides til andre danske attraktioner som Fyn seværdigheder og Bornholm seværdigheder her på Travel-Guides.dk .
Booking.com