Seværdigheder Fyn

Seværdigheder Fyn – Lige midt i det grønne, danske land ligger Fyn smukt placeret. Omgivet af rolige farvande og et væld af charmerende småøer. Her er bakkerne en smule rundere, humlen lidt mere velduftende og dialekten syngende. Idyllen venter omkring hvert hjørne – og den er blevet smukt beskrevet i både H.C. Andersens ”Hist hvor Vejen slår en Bugt” og Carl Nielsens musikalske værk, ”Det Fynske Forår”.

seværdigheder fyn

Fyn er med andre ord en perle, fyldt med oplevelser og seværdigheder for børn og voksne. Som øens hovedstad, og Danmarks tredjestørste by, er Odense naturligvis særligt rig på attraktioner – men der er også masser af spændende seværdigheder i byerne langs Fyns kyster.

Indholdsfortegnelse

Seværdigheder på Fyn

Odense Zoo

odense zoo

Både små og store dyreelskere vil have stor fornøjelse af et besøg i Odense Zoo. Den zoologiske have ligger delvist i samme område, som det nu lukkede Fyns Tivoli og er placeret på begge sider af Odense Å. Det betyder, at man undervejs på sit besøg i haven krydser åen flere gange – og fra selve parken har mulighed for at tage en å-sejlads med en af de hyggelige kanalbåde.

Parken byder på flere spændende dyr, blandt smukke tigre, flotte giraffer og de altid underholdende chimpanser. Særligt populært er dog parkens Oceanium, hvor man både kan se søkøer, søløver og piratfisk samt nyde de smukke omgivelser i pingvinanlægget, som næsten giver en fornemmelse af, at man selv befinder sig på Antarktis. I alt byder Odense Zoo på 85 forskellige dyrearter og fælles for dem alle er, at de har flotte og rene anlæg.

Odense Zoo har desuden på flere forskellige spisesteder – også med sundere alternativer end den traditionelle cafémad – samt iskiosker og snackbarer.

Danmarks Jernbanemuseum

danmarks jernbanemuseum

En meget populær seværdighed på Fyn er Danmarks Jernbanemuseum, som er et besøg værd, uanset om man er togentusiast eller ej. Her dækker mere end 10.000 m2 over alt fra klassiske togvogne og lokomotiver fra 1800-tallet til modeller af de danske pensionerede færger. Man finder også busser og masser af legeområder for børn både indendørs og udendørs.

Selve museumsbygningerne har til huse i den oprindelige vognremise og både spor og drejeskive er bevaret intakte. Det er med til at skabe en autentisk og historisk stemning. Under besøget er der desuden mulighed for at køre en tur med veterantoget og samtidig opleve dampen fra et gammeldags damplokomotiv. Man kan også genopleve den brølende larm fra det store Litra MY lokomotiv, som kørte på de danske skinner helt indtil 90’erne.

H.C. Andersens Hus

hc andersens hus

En af de andre kendte seværdigheder på Fyn er H.C. Andersens Hus, som rummer en lille del af det store museum over Danmarks mest kendte forfatter og eventyrdigter. Digteren formodes at være født i huset– men det vides ikke helt med sikkerhed, om det faktisk er sandt. Man ved dog, at digterens mormor og morfar boede i huset og at H. C. Andersens mor gjorde det samme, da hun nogle år senere fødte digterens lillesøster.

H.C. Andersens hus er relativt lille og har haft svært ved at rumme de mange besøgende. Derfor er museet udvidet, så selve huset blot er en lille del af det samlede museumsområde, som også tæller H.C. Andersens barndomshjem og det spændende H.C. Andersen museet. Her kan man både kan se nogle af H. C Andersens ejendele og originale eksemplarer af dagbøger og eventyr.

Den Fynske Landsby

den fynske landsby

Lidt udenfor Odense ligger frilandsmuseet Den Fynske Landsby. Her ligger charmerende og originale bindingsværkshuse som fortæller deres egen historie om livet på landet i Danmark i 1800-tallet. Museet er i en aktiv seværdighed, hvor man både kan iagttage museets formidlere drive landbrug som i gamle dage – og selv kan prøve at kærne smør, tærske halm og kværne mel.

Der er desuden også adgang til alle bygningerne, så man kan komme ind og se hvordan både den jævne bonde og husmanden boede og indrettede sig. Omgivelserne er flot gennemførte og det er nemt at drømme sig tilbage til tidligere tiders asen og masen, men også idyl og ro.

Egeskov Slot

En af de største og mest velbesøgte seværdigheder på Fyn er Egeskov Slot. Det er en imponerende herregård fra 1554 som har alt, hvad man forbinder med et ægte renæssanceslot: Voldgrav, høje spir og luksuriøs indretning. Selve slottet er delvist beboet af grevefamilien Ahlefeldt-Laurvig-Bille, men resten af slottet er åbent for publikum.

egeskov slot

Egeskov Slot er dog meget mere end den imponerende hovedbygning. Det er et helt område med både veteranbilmuseum, Falck-museum, købmandsmuseum og mange andre udstillinger. Derudover hører der naturligvis også en imponerende slotspark med masser af mindre attraktioner til slottet. Særligt kendt er Egeskov Slots store labyrint og det store, alsidige legeområde med blandt andet Tree Top Walking.

Slottet ligger på Sydfyn, 5 minutters kørsel fra Svendborgmotorvejen.

Bridgewalking

Den Gamle Lillebæltsbro forbinder Fyn og Jylland og gjorde øen brofast med resten af Europa i 1935. Selve konstruktionen og opførslen af broen er en historie for sig, i en tid uden teknik og begrænsede mekaniske ressourcer. Med muligheden for en gåtur på toppen af broen, bliver attraktionen dog endnu større.

Bridgewalking, kaldes denne fynske seværdighed og den er for både større børn og voksne, der ikke er bange for højder. Turen foregår 60 meter over Lillebælts overflade og der er en fantastisk udsigt, især på solfyldte og skyfri dage. Turen starter med en gennemgang på Velkomstcentret ved Middelfart, hvor broens historie kan udforskes, hvorefter man sammen med en guide tager turen over broen, helt øverst oppe. Turen er imponerende og noget, man sent glemmer.

Clay Museum

Middelfart byder på endnu en fynsk seværdighed, nemlig Clay Museum, som er Danmarks keramikmuseum. Her er masser af flotte kreationer fra en række danske, kendte keramiske kunstnere – men museets mest populære attraktion er Royal Copenhagen-samlingen. Den rummer 55.000 forskellige elementer, lige fra sjældne unikastykker til tegninger og skitser. Både til de første kreationer, samt de nyere mønstre og former.

clay museum middelfart

Clay Museum byder også på en velassorteret museumsshop, hvor man kan købe unik keramik med hjem og en hyggelig café med både lækre konditorkager og spændende salte frokostretter.

Fjord & Bælt

Tager I turen tværs over Fyn til endnu en seværdighed, finder Fjord & Bælt i Kerteminde. Det er et oplevelsescenter, der tager udgangspunkt i livet i de danske farvande. På Fjord & Bælt er der både mulighed for at deltage en i række forskellige aktiviteter og beundre nogle af de danske havdyrearter. Man kan blandt andet se fine marsvin og søde sæler i deres naturlige miljø og opleve dem blive fodret.

Derudover rummer Fjord&Bælt også en række forskellige danske fisk i det flotte akvarium, som også har en undervandstunnel, man kan gå igennem og dermed se fisk, sæler og marsvin fra alle vinkler.

Seværdigheden har også en række interaktive udstillinger, hvor man både kan se skelettet af en kaskelothval og ved de populære rørebasssiner mærke hvordan både fisk og søstjerner føles at røre ved.

Odins Odense – Jernalderlandsbyen

I Odins Odense kan man opleve et livet i jernalderen og overgangen til vikingetiden. Jernalderlandsbyen er særligt populær blandt familier med børn, hvor man aktivt kan se og opleve jernalderens liv.  

Odins odense - seværdigheder på fyn

Odins Odense har eksisteret siden 1973 og er ejet af Odense Kommune, men drevet af en gruppe frivillige. Du kan se mere på den officielle hjemmeside her for denne børnevenlige seværdighed på Fyn.

Ofte kan du prøve rollespil, og der er løbende en række forskellige events, som du kan læse meget mere om på hjemmesiden. Odins Odense har typisk åbent fra marts til december.  

Naturama – Moderne naturhistorie

Naturama ligger i Svendborg og er det er Fyns naturhistoriske museum. Naturama har både dyr og natur på udstillingen, men de adskiller sig fra mange andre naturhistoriske museer ved at bruge store og farverige lyssætninger, masser af lyd og billede og naturfilm til at illustrere natur og dyr. Det er en oplevelse for sanserne!

Du kan læse mere om Naturama på her på deres hjemmeside.

naturama - fyn seværdigheder

Hoteller på Fyn

Tilbud på hoteller

Booking.com

Kort over hoteller

Booking.com

Seværdigheder Fyn – mangler der nogle?

Her er der listet nogle af de rigtig populære seværdigheder på Fyn. Har du gode tips, ideer til seværdigheder eller andet, så del det endelig med andre besøgende ved at skrive det i kommentarfeltet nedenfor.

Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Christina Cordes Andersen fra 100hjerter.dk, som leverer tips til livet som børnefamilie og hverdagen med børn.

Se også de andre kategorier:

Del denne artikel:

– Læs mere –

Relaterede artikler

grenå seværdigheder

Grenå seværdigheder

Indholdsfortegnelse Grenå seværdigheder – Grenå har meget at byde på i forhold til både natur, kultur og shopping. Det er derfor oplagt at lægge vejen

Kreta seværdigheder

Kreta seværdigheder – Der bor over 600.000 mennesker på Kreta, som er Grækenlands største ø. Her på denne side kan du finde nogle af Kretas

sydsverige seværdigheder

Sydsverige seværdigheder

Sydsverige seværdigheder – Den sydlige del af Sverige byder på unik natur og et væld af seværdigheder. Typisk medregnes områderne Skåne, Blekinge, Småland og Öland

naturhistorisk museum kiel

Kiel Seværdigheder

Kiel Seværdigheder – Kiel er en af de første store byer, man støder på, når man sætter kurs mod syd fra den dansk-tyske grænse. Med sine

flensborg seværdigheder

Flensborg seværdigheder

Flensborg seværdigheder – Flensborg er en herlig by med en god historie i toppen af Tyskland, som stadig er meget synlig i de gamle bydele. En

ribe seværdigheder

Ribe seværdigheder

Ribe seværdigheder – I Ribe kan du blive klogere på den spændende gamle bys historie, hvor du blandt andet kan se Stormsøjlen, der registrerer de