Neumünster seværdigheder

neumünster seværdighederNeumünster seværdigheder – Neumünster er det regionale centrum i delstaten Slesvig-Holstein i Tyskland. Det er en populær destination for danskerne på grund af dens fantastiske shoppingmuligheder, især Designer Outlet er populært at besøge. Byen byder på et virvar af spændende seværdigheder inden for mode, kunst og natur. Tager man til Neumünster kan man forvente et hyggeligt tysk bymiljø med mange butikker, caféer, restauranter og naturskønne parker.

Neumünster ligger kun to timer i bil fra grænsen til Danmark, så Neumünster egner sig perfekt til en dags- eller weekendtur. Bliver man en hel uge i Neumünster, er det oplagt at dykke længere ned i byens historie og virkelig få en idé om stemningen i en tradtionel tysk by, der ikke trækker lige så mange turister til sig som Berlin, Hamburg eller München.

Har man kun en enkel dag i Neumünster til shopping, så skal man tage til deres Designer Outlet.

Designer Outlet Neumünster finder man syd for bycentrum. Centret byder på over 120 kendte designerbutikker med designertøj til outlet-priser hele året rundt. Nogle steder kan du spare op til 80 % på forrige sæsons kollektioner, hvis du rammer butikkerne, mens der er tilbud.

Designer Outlet Neumünster er et attraktivt center, fordi der er lagt vægt på mere end bare billige priser.

Centeret er nemlig et udendørscenter, og det minder af den grund mest om en lille by.

Gaderne er små og holdt i en romantisk stil med bindingsværkshuse, som gør centret til en smuk gåtur at gå igennem. Butikkerne er store, så de føles ikke proppede med mennesker. Her kan man sagtens bruge en hel dag på at gå rundt i gaderne, shoppe tøj og drikke kaffe på en af de hyggelige caféer.

Du kan se hjemmesiden for Designer Outlet Neumünster her.

designer outlet neumünster

Vicelin-Kirche

Neumünster blev grundlagt af missionær og senere biskop Vicelin, der grundlagde klosteret Novum Monasterium (nye kloster) i 1127. To af kirkerne i Neumünster bærer nu navn efter byens grundlægger. Heriblandt Vicelin-Kirken som med sin neoklassiske stil ses som et vigtigt varetegn for byen og dens historie. Vicelin-Kirken er også den ældste del af byen, fordi den ikke blev ramt af luftbomber under 2. Verdenskrig, ligesom en stor del af resten af byen blev.

Vicelin-Kirche neumunster

Holsten-Galerie

Holsten-Galerie er et stort shoppingcenter, der er opført i 2015 i indre by tæt ved banegården, busstationen og parkeringspladser.

Holsten-Galleri er et attraktivt indkøbscenter med mere end 90 butikker, caféer og restauranter. Hvis man er på shoppingtur gennem Neumünster, så er Holsten-Galerie bestemt et besøg værd for dets udvalg af shoppingbutikker og moderne arkitektur.

Museum Tuch + Technic

Er man interesseret i håndværket og historien, der ligger bag tøj og mode, så skal man besøge tekstilmuseet Tuch + Technic. 

Her kan man følge med i produktionen af tøj helt fra uldet skal spindes, og man kan få en historisk gennemgang af tekstilproduktionen, der strækker sig 2000 år tilbage. Rammer man de rigtige tidspunkter, så viser de kompetente medarbejdere på museet, hvordan man væver og spinder på de mere end tre meter høje maskiner. Er man heldig, er der også mulighed for selv at få en finger med i spillet ved nogle små håndværksstationer, hvor børn selv kan få lov at væve.

Museum Tuch + Tecnic lægger meget vægt på byens egen historie med klædeindustrien. Neumünster har nemlig i 1900-tallet været centrum for hele Tysklands klædeindustri. Især var byen kendt for dens læderindustri, hvoraf den sidste af de fire store fabrikker måtte lukke ned i 1992.

Helt klart en af de mere unikke og spændende seværdigheder i Neumünster.

Gerisch Skulpturenpark

Er vejret for godt til at gå indenfor og shoppe tøj, så er Gerisch-Skulpturpark en rigtig fin og interessant seværdighed i Neumünster for dem, der er interessede i natur og kunst. Skulpturparken byder på skiftende kunstværker og skulpturer i et smukt og roligt landskab.

Den historiske park har ofte særlige soloudstillinger og talrige kunstarrangementer i løbet af året.

Tag en kaffe i hånden for parkens café, og bevæg dig ud på en lille gåtur blandt skulpturene i Gerisch Skulpturenpark for inspiration eller bare lidt frisk luft.

Gerisch Skulpturenpark Neumuenster

Tierpark Neumünster

Hvis I er på ferie med familien, må I ikke snyde de mindste for en dag i Neumünsters dyrepark. I parken finder man mere omtrent 700 dyr heriblandt isbjørne, sæler og pingviner, og er dermed en klar vinder af seværdigheder i Neumünster for børnene. I parken ligger blandt andet et romantisk bondehus, hvorved man kan komme ind og besøge husdyr som pelsgrise, får og heste.

Dyreparken befinder sig i naturflotte omgivelser og er omringet af en skov. Men parken er ikke stor og overvældende, tvært i mod er den lille, idyllisk og hyggelig. Den cirka 2,5 kilometer lange gåtur gennem parken er en skøn og lærerig oplevelse især for de mindste i familien.

Kunstflecken

I september afholder Neumünster deres årlige kunst- og kulturfestival, som er en af de største i Slesvig-Holsten. Her kan man høre musik og se teaterperformances forskellige steder i byen, hvilket gør det til en oplagt måde at komme rundt og mærke den helt særlige kultur- og musikstemning i Neumünster.

Der bliver blandt andet stillet en scene op i nogle af de gamle fabriksbygninger, hvor man også kan få lov at se på nogle af de maskiner, der blev brugt i industrierne rundt om i byen.

Dosenmoor

Kører man lidt længere nord for Neumünster, kan man besøge det fredede moselandskab Dosenmoor.

Dosenmoor er et stort stykkke hedeland, der ligger lige ved siden af søen Einfelder See. Naturen her kan man nyde, hvis man trænger til en pause fra bylivet eller bare elsker at få noget frisk luft i kinderne.

Især om efteråret tager Dosenmoor sig godt ud i de røde og orange toner, så har man lidt ekstra tid på dagen, kan man tage en køretur ud til Dosenmoor og Einfelder See for se et stykke af den tyske natur.

Neumünster Dosenmoor

Om guiden "Neumünster seværdigheder"

Guiden til Neumünster seværdigheder er udviklet på baggrund af vores koncept om co-creation. I denne artikel er det folkene bag dit dit-kviklaan.dk, der har hjulpet med at researche og skrive om seværdigheder i Neumünster.

Har du kommentarer eller forslag til andre seværdigheder i Neumünster, så skriv dem endelig nedenfor i kommentarfeltet.

Læs også:

  • Neumünster turistinformation – Hvis du er stærk til tysk, så er der muligheder for at finde meget relevant info her. Desværre er den kun på tysk i skrivende stund.
  • Nordtyskland seværdigheder – En generel guide til seværdigheder i hele Nordtyskland.
  • Kiel seværdigheder – En halv time i bil nord for Neumünster finder du Kiel. Her er der en guide til seværdigheder i Kiel.

Del denne artikel på Facebook, Pinterest eller email

Leave a Reply

  Tilmeld  
Giv mig besked ved