travel guides logo

Møn Seværdigheder

Møn Seværdigheder – Møn har særligt noget at byde på for dig, der er vild med at komme ud i naturen. Det er lige meget, om det er med vandrestøvlerne på, med fiskestangen i hånden, på cyklen eller du har lyst til at nyde stjernehimlen.

møn seværdigheder

Møns Klint

Den mest kendte seværdighed på Møn er selvfølgelig Møns Klint. Den seks kilometer lang kalkklint er et imponerende syn, lige meget hvor du oplever den fra. Står du på toppen, vil du have en fantastisk udsigt over stranden under dig med det nærmest turkisgrønne vand og Østersøen bagved. Står du på stranden, vil du have udsigt til de høje klinter, og for en stund kan du stå og føle dig lille.

møns klint

Danmarks længste trappe fører fra toppen af klinten ned på stranden. Der er hele 496 trin, men også rigeligt med platforme med bænke, hvor du kan nyde udsigten og få vejret, inden du fortsætter opstigningen.

Sidder du i kørestol, er dårligt gående, eller har du den mindste i en barnevogn, kan du sagtens stadig opleve klinten. Der er nemlig anlagt en træbelagt sti, der fører ud til Freuchens Pynt.

GeoCenter Møn

Lige ved Møns Klint ligger GeoCenter Møn. Der kan du blive klogere på Møns og resten af Danmarks historie. Der er særligt fokus på de fænomener, der har gjort, at det i dag er muligt at se den hvide kalkklint lige uden for.

Derudover er der også en række udstillinger om de fossiler, der er blevet fundet i klinten, og hvilke dyr de stammer fra. De små fossiler kan nogle gange vise sig at have siddet på nogle langt større og mere imponerende dyr, end du måske lige regnede med.

Liselund Slot

Liselund Slot er i dag et museum. Her kan du komme på rundvisninger og se de smukke malerier og gamle møbler. Du kan også bare komme der, for at opleve den smukke slotshave, der er en af de bedst bevarede haver i Danmark fra romantikken.

Du kan nyde en picnic i haven eller bare slentre rundt og se seværdigheder som det norske hus og Schweizerhytten. Det norske hus var slottets gæstebolig, mens Schweizerhytten er en miniudgave af slottet, hvor dets opsynsmand boede.

liselund slot schweizerhytten

Sceniske cykelruter

Har du tiden til det, er det oplagt, at du tager cyklen med til Møn. Det er en god måde for dig at komme rundt på. Det giver dig mulighed for at nyde den smukke natur på øen langt bedre, end hvis du sad i en bil.

Der er lavet en række smukke og sceniske ruter på øen, hvor du kan være sikker på at få nogle store naturoplevelser. Det er for eksempel Danmarks Bjergetape, der går over Høje Møn og Møns Klint. Der er Ø-hop ruten, hvor du cykler rundt på Møn og den lille naboø Nyord.

Vandreture på Camønoen

Det er ikke kun på Caminoen i Spanien, at du kan komme ud at vandre på en pilgrimsrute. Det kan du også på Camønoen på Møn. Du kan gå hele ruten på 176 kilometer i dit eget tempo. Du kan også udvælge en af etaperne og gå den på en dag. Der er lavet ruter, der passer til alle. Der er dermed også noget for dig, der gerne vil gå med dine børn, og dig, der gerne vil have en udfordring.

Vil du gå ruten over flere dage, kan du finde kort, hvor det er muligt at se, hvor du kan sove i shelter. Du kan også finde overnatning hos lokale eller slå dit telt op.

Stjernekiggeri uden lysforurening

Mange steder i Danmark er der så meget lysforurening fra huse og industri. Det kan være svært at se særlig mange stjerner på himlen. På Møn er der dog ikke særlig meget lysforurening, hvilket giver dig mulighed for virkelig at studere stjernerne og ikke mindst Mælkevejen.

Faktisk er Møn og naboøen Nyord de eneste steder øst for Storebælt, hvor du kan se Mælkevejen. Alle andre steder er der for meget lysforurening.

Der er flere steder på Møn, hvor du har mulighed for at sove udenfor i shelter eller i telt. Det giver dig god mulighed for at sidde og studere stjernerne om aftenen og om natten.

Besøg en bondegård

Hvis du har dine børn med til Møn, er det oplagt, at I tager ud at se på en af de bondegårde, der ligger på øen. For alle børn synes vist, det er herligt at besøge en bondegård, medmindre de da selv bor på en. På Møn er det ofte muligt at komme ind og besøge en gård og opleve, hvordan dyrene bor der.

Nyd udsigten fra en gravhøj

De fleste af os er kørt forbi en gravhøj fra bronzealderen på et tidspunkt, men når du kommer til Møn, vil du lægge mærke til, at de er overalt. Øen har nemlig en af de højeste koncentrationer af gravhøje. Det vil derfor være oplagt for dig at stoppe ved en af dem.

Udover at du på en gravhøj kan mærke lidt af historiens vingesus og blive forundret over, at det har været muligt at bygge den imponerende høj med de simple redskaber, som man havde til rådighed dengang, kan du også nyde udsigten fra toppen. Der er en række gravhøje, hvor det er tilladt for dig at gå op på toppen.

Lystfiskeri

Holder du af at fiske, er Møn også et rigtig godt sted for dig at tage hen. Du kan tage på arrangerede ture, hvor du sammen med andre fiskeentusiaster bliver sejlet ud til de steder, hvor det er godt at fiske. Du kan også finde frem til stederne på egen hånd og nyde den fred og ro, der er ved at stå og fiske helt alene.

Vil du gerne have en helt særlig oplevelse med at fiske, kan du booke en fiskeguide, der kun tager med dig ud for at fiske. Det giver dig mulighed for at komme ud til de steder, som det kun er de lokale, der kender.

Gode deals på ophold på Møn

Hvis du tager dig god tid til at opleve alle Møn seværdigheder, så er det en god ide med en overnatning eller 2. Det kan du finde mere om nedenfor:


Booking.com

Om rejseguiden Møn seværdigheder

Guiden Møn seværdigheder er udarbejdet i samarbejde med Beate Mulvana Grandahl. Beate har udgivet kogebogen Drop slankekuren på forlaget Bookware. Hun er født, opvokset og har levet på Møn næsten hele sit liv, indtil hun forlod øen for sit livs kærlighed, som hun i dag også driver tekst- og content marketingbureauet Webtextshop med. Derfor er Beate ekspert i Møn seværdigheder!

Læs også guiden til Nordsjælland seværdigheder her.

Har du erfaringer og forslag til guiden Møn seværdigheder, så kommenter det endelig nedenfor.

Se også de andre kategorier:

Del denne artikel:

– Læs mere –

Relaterede artikler

grenå seværdigheder

Grenå seværdigheder

Indholdsfortegnelse Grenå seværdigheder – Grenå har meget at byde på i forhold til både natur, kultur og shopping. Det er derfor oplagt at lægge vejen

Kreta seværdigheder

Kreta seværdigheder – Der bor over 600.000 mennesker på Kreta, som er Grækenlands største ø. Her på denne side kan du finde nogle af Kretas

sydsverige seværdigheder

Sydsverige seværdigheder

Sydsverige seværdigheder – Den sydlige del af Sverige byder på unik natur og et væld af seværdigheder. Typisk medregnes områderne Skåne, Blekinge, Småland og Öland

naturhistorisk museum kiel

Kiel Seværdigheder

Kiel Seværdigheder – Kiel er en af de første store byer, man støder på, når man sætter kurs mod syd fra den dansk-tyske grænse. Med sine

flensborg seværdigheder

Flensborg seværdigheder

Flensborg seværdigheder – Flensborg er en herlig by med en god historie i toppen af Tyskland, som stadig er meget synlig i de gamle bydele. En

ribe seværdigheder

Ribe seværdigheder

Ribe seværdigheder – I Ribe kan du blive klogere på den spændende gamle bys historie, hvor du blandt andet kan se Stormsøjlen, der registrerer de