Hamburg seværdigheder
Hamburg seværdigheder – Hamborg byder på en række seværdigheder for både børn og voksne. Den hyggelige havneby er på mange måder præget af sin beliggenhed ved havet. Havnen, der er Europas anden største, er da også en vigtig turistattraktion.
Hamburg – en hyggelig tysk by
Hamburg er en hyggelig tysk by, hvor der sker utroligt meget. Den har i mange år været overset til fordel for Berlin, men nu er flere og flere turister ved at få øjnene op for byen. Der er virkelig noget for enhver smag i den hyggelige by, som du blandt andet kan opleve fra en kanalrundfart.
Tag et smut forbi Kiel på vej til Hamborg eller hjem igen og se Kiel seværdigheder.
Top 12 Hamburg seværdigheder
- Elbphilharmonie
- Port of Hamburg
- Den gamle Elbtunnel
- Hauptkirche St. Michaelis
- Hamburger Kunsthalle
- Town Hall
- Det Internationale Maritime Museum
- Speicherstadt / HafenCity
- Miniatur Wunderland
- Hagenbeck Tierpark
- Planten un Blomen-parken
- Chocoversum by Hachez
Seværdigheder i Hamburg i kategorier
Historiske og kulturelle seværdigheder i Hamburg
Er du glad for historiske og kulturelle seværdigheder, så er Hamburg lige noget for dig! Tag forbi den gamle Elbtunnel, som blev bygget i 1991 eller Hauptkirche St. Michaelis som er en af Hamburgs fem hovedkirker.
Elbphilharmonie
Den gode ide om at bygge en kæmpe glasbygning med koncertsal og hotel oven på et gammelt pakhus ved kajen viste sig både at tage længere tid og at koste flere penge end først beregnet. I dag troner Elbphilharmonie dog færdigbygget og er blevet et vartegn for Hamborg.
Ved at købe billet til en af koncerterne i bygningen kan du få det hele med: Både den fantastiske udsigt, der er over byen og vandet, og den smukke futuristiske koncertsal, hvor akustikken er helt i top.
Port of Hamburg
Hamborg har Europas næststørste havn, hvor 13.000 skibe hvert år lægger til. Det gælder både for fragtskibe og store krydstogtskibe. Ind imellem kan du være heldig at se smukke sejlskibe.
Du oplever bedst havnen ved at tage på en kanalrundfart og dermed se det hele fra vandet. Der er en række firmaer, der tilbyder ture, og du kan derfor nemt finde den, der passer til dit temperament. Det kan være en rundtur i roligt tempo, en tur, hvor du kan hoppe af og på, som du vil, eller en tur i høj fart, hvor det mindst lige så meget handler om at få adrenalinen op, som det handler om at se havnen.
Den gamle Elbtunnel
Den gamle Elbtunnel blev bygget i 1911 og var dengang et vigtigt link mellem de to sider af Elben. Blandt andet gjorde den det langt nemmere for havnearbejderne at komme på arbejde. I 1970’erne blev der dog bygget en ny og mere moderne tunnel som erstatning. Det er dog stadig muligt at bruge den gamle tunnel, og den er en vigtig turistattraktion i dag.
Du kan både bruge tunnelen, hvis du går, cykler eller kører i bil. Du bliver hejst de 46 meter ned i tunnelen i en gammeldags elevator. Det er gratis for cykler og gående, men det koster lidt penge for bilister. Derefter kan du bevæge dig gennem den smukke tunnel, der ligger som en tidslomme på bunden af floden.
Hauptkirche St. Michaelis
Kirken er en af Hamborgs fem hovedkirker. Byggeriet startede i 1647, og den skiller sig derfor ud fra de andre kirker ved at være bygget efter reformationen. Mange af de andre kirker i Hamborg er bygget katolske, men er så siden blevet omdannet til den protestantiske tro.
Det 132 meter høje tårn har, siden det blev bygget, været en vigtig del af Hamborgs skyline og et vigtigt punkt at sejle efter, for alle der sejlede på Elben. I dag er det muligt at komme op i tårnet og nyde en smuk 360 graders udsigt over byen.
Hamburger Kunsthalle
www.fleno.de
På Hamburger Kunsthalle kan du opleve en blanding af moderne og ældre kunst. Det er derfor et must for dig, der er interesseret i kunst på den ene eller anden måde. Indtil marts 2020 har de for eksempel en udstilling om impressionismen, hvor de blandt andet har lånt billeder fra Ordrupgaard Samlingen.
Town Hall
Hamborgs rådhus huser både byens parlament, senat og byråd. Der er derfor masser af politikere, der kommer og går i den store bygning. Den er dog også åben for offentligheden, hvilket betyder, at du sagtens kan komme derind for at se en af de mange udstillinger eller på en guidet tur.
Rådhuset er på mange måder imponerende i sig selv: det er bygget på 4000 træpæle, der blev hamret ned i den mudrede bred. Oven på blev den 112 meter høje, 70 meter brede og 133 meter lange bygning placeret.
Der er altså noget at se og opleve i Hamborg for alle. Både børn og voksne vil nyde den hyggelige by, hvor der sker en masse, og hvor der aldrig er langt til havet, der på mange måder har defineret byen.
Det Internationale Maritime Museum
Holger.Ellgaard
Hamborgs historie er selvfølgelig uløseligt forbundet med at ligge lige ved havet og have en af de travleste havne på kontinentet. Derfor er det også kun naturligt, at der er et museum, der fortæller om historien. Det Internationale Maritime Museum er et privat museum, hvor en samler har fundet en række spændende genstande gennem tiden.
På museet kan du for eksempel finde en række forskellige modeller af skibe, uniformer, byggeplaner, fotografier og kunst, der har med havet og livet ved havet at gøre.
Speicherstadt / HafenCity
Speicherstadt ligger kort vej fra resten af Hamborg, kun adskilt af den smalle Zollkanal. Alligevel er det som at træde ind i en helt anden by, når du går ind mellem de mange røde, murstensbygninger. Hele området blev opført i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet som et toldfrit område med høje pakhuse.
En del af husene er stadig pakhuse, men mange af dem tjener i dag også andre formål. Det er for eksempel som museer. Du kan både finde tolmuseet, krydderimuseet og Miniatur Wunderland blandt de mange røde murstensbygninger.
Aktiviteter til hele familien i Hamburg
Der er seværdigheder for hele familien i Hamburg. Tag fx et smut forbi Miniatur Wunderland som har verdens længte modeljernbane, eller Hagenbeck Tierpark, hvis familiens yngste medlemmer er glade for dyr.
Miniatur Wunderland
Miniatur Wunderland har verdens længste modeljernbane, der kører gennem en lang række forskellige modellande og -byer. Det kan lyde som noget for børn, men er bestemt også værd for voksne at besøge.
Der er en lang række forskellige scenarier, karakterer og sjove påfund, så det er muligt at bruge flere timer på at udforske det sjove Wunderland, hvor en dag varer 15 minutter, så du kan se, hvordan stederne bliver oplyst om natten.
Hagenbeck Tierpark
Har du børnene med til Hamborg, eller har du bare lyst til at opleve en zoologisk have, hvor der virkelig er gjort noget ud af udstillingen, kan du besøge Hagenbeck Tierpark. Parken blev oprettet i 1863 af fiskehandleren Carl Hagenbeck, der i sin fritid samlede på dyr. Siden er den vokset og blevet udviklet betydeligt.
En af de vigtigste og mest specielle udstillinger i parken er det store Afrika-område, hvor flamingoerne står nede ved vandet, og zebraer, antiloper og strudse går rundt i et klippelandskab, der ligner Kongeklippen fra Løvernes Konge.
Planten un Blomen-parken
Den store, gratis park Planten un Blomen ligger i det centrale Hamborg. Parken er kendt for sine koncerter, der bliver akkompagneret af lys og springvand og sine teaterstykker under åben himmel. Har du brug for at slappe af, kan du dog også sagtens gøre det i den store park.
Vil du på opdagelse, kan du gå på jagt efter det platantræ, der startede det hele. Det blev plantet i 1821 og er stadig at finde i parken. Du kan også besøge Hamborgs gamle botaniske have, der også findes i parken.
Chocoversum by Hachez
An-d
Er du bare det mindste vild med chokolade, bør du besøge Chocoversum by Hachez. Der kommer du på en halvanden time lang guidet tur, hvor du lærer alt om, hvordan chokolade bliver fremstillet. Det er lige, fra kakaobønnerne bliver plukket, til du står med det færdige produkt i hånden.
De fleste tager dog nok med på turen, fordi de får mulighed for at fremstille deres helt egen chokoladebar. Der kan du virkelig slippe kreativiteten løs og prøve at sammensætte smage, som du aldrig ville kunne købe i en butik. Det er en fantastisk oplevelse for både børn og voksne.
Overnatning i Hamburg
Her kan du finde hoteller at overnatte i Hamburg.
På løbehjul i Hamburg
Her kan du finde gratis koder til at køre på løbehjul i Hamburg.
Lime løbehjul rabatkode: RUFDVR2
Læs mere på Travels-guides.dk om Nordtyskland seværdigheder samt Flensborg seværdigheder