travel guides logo

Fly til Riga

Fly til Riga – Du har gode muligheder for at finde et fly fra Danmark til Riga, så du hurtigt kan komme over og opleve den hyggelige historiske bydel. Der er et par selskaber, der flyver direkte, og endnu flere, der flyver med mellemlandinger.

Det er blevet meget nemt at flyve til Riga, og der er mange flyselskaber, der flyver direkte fra Danmark til Riga. Det har gjort byen til et oplagt sted at tage hen på en kortere eller længere ferie. Det skyldes ikke bare de billige flybilletter, men også de mange seværdigheder i Riga, og at byen generelt er en del billigere end herhjemme.

Nedenfor kan du søge direkte på fly til Riga. Vi modtager en mindre provision, hvis du finder den rette rejse nedenfor, så det håber vi naturligvis du gør enten her eller et andet sted!

For eksempel er det billigere for dig at gå ud at spise og at bo på lækre hoteller (se eksempelvis her), end det er i Danmark og mange andre vesteuropæiske lande. Derfor er der altså mulighed for at holde en billigere ferie. Mange af hotellerne har egen spa, hvilket er med til at give en endnu mere behagelig og luksuriøs oplevelse.

Flyselskaber, der flyver direkte til Riga

Der er en række flyselskaber, der flyver direkte fra Danmark til Riga. Nogle af deres afgange kræver, at du mellemlander, men hvis du flyver fra København og i nogle tilfælde også fra Billund, har du mulighed for at flyve direkte. Det er:

Norwegian

Det norske flyselskab Norwegian flyver alle ugens dage på nær lørdag til Riga hele året. De fleste af flyvningerne er direkte. Fra Billund kan du i sommermånederne finde enkelte afgange til den lettiske hovedstad, mens du fra Aalborg kan flyve alle dage på nær lørdag med en mellemlanding i København.

Air Baltic

Selskabet Air Baltic er i dag ejet 100 % af den lettiske stat. Indtil 2009 ejede SAS 47,2 % af aktierne i selskabet, men nu er det kommet helt på lettiske hænder. Selskabet har flere daglige afgange mellem København og Riga. Fra Billund er der typisk en eller to daglige afgange og flere, hvor du har mulighed for at mellemlande i enten Oslo eller København.  

Flyselskaber med mellemlandinger:

Der er også en række selskaber, der gør det mulig at flyve fra Danmark til Riga med en mellemlanding i en anden europæisk storby. Det er:

Finnair

Med det finske flyselskab Finnair kan du flyve fra København og Billund til Riga med en mellemlanding i Finlands hovedstad Helsinki. De har flere afgange om dagen fra København, mens du fra Billund kan komme af sted mandag til torsdag. Fra Aarhus kan du flyve til Riga med to mellemlandinger i Stockholm og Helsinki.  

Lufthansa

Det tyske flyselskab Lufthansa giver dig mulighed for at flyve fra København og Billund til Riga med stop i Frankfurt eller Bruxelles. Fra Aalborg og Aarhus kan du flyve via København og enten Frankfurt eller Wien.

SAS

Det skandinaviske flyselskab SAS har et par flyvninger om ugen, torsdag og søndag, hvor du fra København, Aarhus og Billund kan flyve via Stockholm til Riga. Flyver du fra Aalborg, skal du mellemlande i København, inden du flyver videre til Stockholm og derfra til Riga.

Sådan finder du billige billetter til Riga

Drømmer du om at komme over og se de mange spændende seværdigheder i Riga som Sorthovedernes Hus, deres store kunstmuseum for lettisk kunst eller det store motormuseum, kan du nemt finde billige billetter. Generelt har billetterne et meget rimeligt niveau, men der er tips og tricks til, hvordan du kan få billetterne endnu billigere.

Først og fremmest er det altid en god ide, at du er fleksibel i forhold til, hvornår du skal af sted. Måske kan du ikke vælge mellem alle dage i måneden, men hvis du kan tage af sted tirsdag til tirsdag, frem for søndag til søndag, kan der være en del penge at spare.

Tirsdag er nemlig den billigste dag at rejse på, mens fredag og søndag er de dyreste. Ved at kunne rykke udrejsen eller hjemrejsen bare et par dage, kan du altså spare en del penge.

Bestil billetter i god tid

Det er selvfølgelig også en god ide, at du bestiller billetter i god tid. Bestiller du meget tæt på afrejse, vil billetterne typisk være dyre, fordi der ikke er så mange tilbage – de er jo allerede blevet booket! Derfor bør du være ude mindst 4-5 uger, før du skal af sted.

Skal du på sommerferie, kan du være begrænset af, at du skal afsted nogle bestemte uger – de samme som alle andre. Riga er ikke den største sommerferiedestination, men det er stadig en god ide, at du sørger for at booke i lidt bedre tid, hvis sommerferien skal afholdes i Letland.

Læs eventuelt også vores guide til flybilletter her.

Pas på gebyrerne hos lavprisselskaber

Der findes i dag en række forskellige lavprisselskaber, og der er også nogle af dem, der flyver til Riga. Når du booker hos dem, er det altid vigtigt, at du er opmærksom på, hvad der er inkluderet i prisen, og hvad der ikke er.

Hos lavprisselskaberne skal du nemlig regne med at betale for alt. Det er mad ombord på flyet, at tjekke bagage ind, at vælge dit eget sæde og meget mere. Det kan derfor løbe op, når det hele bliver lagt sammen. Så er det måske pludselig ikke lavprisselskabet, der var det billigste alligevel.

Derudover er der også en række gebyrer hos selskaberne, som du ikke altid lige er opmærksom på. For eksempel er der mange, der pålægger et forholdsvis stort gebyr til transaktionen, hvis du bruger bestemte typer af betalingskort.

Hvis det skulle gå galt med flyet og du kommer ud for en massiv flyforsinkelse, så husk at læse vores store guide til flyforsinkelse her, hvor du blandt andet kan læse mere om hvor meget du er berettiget til fra flyselskaberne. Det gælder naturligvis både hvis du skal med fly til Riga såvel som et hvilket som helst andet land. Dog gælder der andre krav fra flyselskaber, som flyver fra udenfor EU til ind i EU, men ud af EU er du ret godt sikret!

Andre måder at komme til Riga

Du kan selvfølgelig også komme til Riga på andre måder end at flyve. Tager du for eksempel på et krydstogt rundt i Østersøen, vil det være oplagt, at skibet også lægger til i byen. Det skyldes ikke mindst den hyggelige gamle bydel og de mange seværdigheder. Et krydstogt vil typisk også gå til en eller flere af hovedstæderne i området som Tallinn, Stockholm og Helsinki.

Vil du rejse over land på egen hånd til Riga, er det nemmeste, at du tager til Stockholm og derfra tager en færge over. Det er en bilfærge, så du har mulighed for at have bilen med, hvis du ønsker det.

Hører du til de eventyrlystne, kan du også tage toget eller bussen gennem Tyskland, Polen, Litauen og i togets tilfælde også Hviderusland, inden du kommer til Riga i Letland. Begge rejser tager 33-34 timer.

Se også de andre kategorier:

Del denne artikel:

– Læs mere –

Relaterede artikler

grenå seværdigheder

Grenå seværdigheder

Indholdsfortegnelse Grenå seværdigheder – Grenå har meget at byde på i forhold til både natur, kultur og shopping. Det er derfor oplagt at lægge vejen

Kreta seværdigheder

Kreta seværdigheder – Der bor over 600.000 mennesker på Kreta, som er Grækenlands største ø. Her på denne side kan du finde nogle af Kretas

sydsverige seværdigheder

Sydsverige seværdigheder

Sydsverige seværdigheder – Den sydlige del af Sverige byder på unik natur og et væld af seværdigheder. Typisk medregnes områderne Skåne, Blekinge, Småland og Öland

naturhistorisk museum kiel

Kiel Seværdigheder

Kiel Seværdigheder – Kiel er en af de første store byer, man støder på, når man sætter kurs mod syd fra den dansk-tyske grænse. Med sine

flensborg seværdigheder

Flensborg seværdigheder

Flensborg seværdigheder – Flensborg er en herlig by med en god historie i toppen af Tyskland, som stadig er meget synlig i de gamle bydele. En

ribe seværdigheder

Ribe seværdigheder

Ribe seværdigheder – I Ribe kan du blive klogere på den spændende gamle bys historie, hvor du blandt andet kan se Stormsøjlen, der registrerer de