Fly til Bangkok

Fly til Bangkok – Du har mange muligheder for at vælge mellem forskellige flyselskaber, når du skal flyve til Bangkok. Du kan vælge at flyve direkte eller at tage en mellemlanding og spare lidt penge. Læs mere om, hvordan du vælger den rigtige flybillet herunder.

Vil du ned og opleve Thailands varme klima, kulturelle rigdom, venlige befolkning og smukke natur, vil det mest oplagte være, at du hopper på et fly til Bangkok. En direkte flyvning tager mellem 10 og 11 timer, mens du med en mellemlanding eller to kommer op på 14-16 timers transporttid.

Alt efter hvornår du rejser, og hvornår du bestiller billet, er det muligt for dig at finde billige fly til Bangkok. En billet kan komme helt ned omkring 3000 kroner, hvis du rejser uden for sæsonen. Rejser du i højsæsonen som i julen og i skolernes sommerferie, kan du derimod hurtigt komme til at betale 7000-10.000 kroner.

Lige meget hvor meget du betaler for billetten, giver flyrejsen dig dog mulighed for at komme ned og opleve de mange spændende seværdigheder i Bangkok og omegn.

Direkte fly fra Danmark til Bangkok

Der er tre selskaber, der giver dig mulighed for at flyve direkte mellem Danmark og Bangkok. De flyver alle fra København, men hos nogle af dem har du mulighed for at bestille fra andre lufthavne i Danmark også med en mellemlanding i København. Turen tager 10-11 timer.

Du kan flyve med:

Thai Airways

Thai Airways er det nationale thailandske selskab. De blev løbet i gang af SAS, men er nu 100 % ejet af den thailandske stat. De er kendt for deres gode service og serverer blandt andet thailandsk flymad. Dermed kan du altså starte ferien med at komme i stemning på den helt rigtige måde.

SAS

Scandinavian Airlines er ejet af de tre nordiske lande Sverige, Norge og Danmark. De henvender sig til både ferierejsende og forretningsrejsende og kan tilbyde en meget høj kvalitet. Mad er inkluderet i prisen på billetten på længere flyvninger som dem til Bangkok, og du har mulighed for at tilkøbe internet.

Norwegian

Det norske selskab Norwegian giver dig også mulighed for at flyve direkte til Bangkok. Det er et lavprisselskab, og du skal derfor regne med at betale for flere ting i forbindelse med din flyvning end hos de to andre selskaber. For eksempel er mad ikke inkluderet i prisen på din billet.

Fly med mellemlandinger til Bangkok

Der findes utallige måder at komme til Bangkok på med en eller flere mellemlandinger fra de forskellige lufthavne rundt om i Danmark. Hvilke muligheder, du har, kommer også an på, hvornår du kan rejse, og om du er villig til at kombinere forskellige flyselskaber eller ej.

Her kommer vi ind på nogle af de mest populære forbindelser mellem danske lufthavne og Bangkok:

  • Aeroflot flyver fra København med mellemlanding i Moskva og fra Aalborg med mellemlandinger i Amsterdam og Moskva
  • KLM flyver fra København og Aalborg med mellemlanding i Amsterdam
  • Qatar Airways flyver fra København med mellemlanding i Doha
  • Turkish Airlines flyver fra København med mellemlanding i Istanbul – muligt at bestille billet fra Aalborg med mellemlanding i København og Istanbul
  • Norwegian flyver fra Aalborg til Bangkok med mellemlanding i København
  • Etihad flyver fra Billund med mellemlandinger i Amsterdam og Abu Dhabi

Hvornår er det bedst at bestille billet til Bangkok?

Har du mulighed for at rejse uden for sæsonen, er det selvfølgelig klart bedst, at du gør det. Det vil sige, at du kan rejse uden for skolernes sommerferie og juleferien. Det er nogle af de tidspunkter, hvor der er mest rift om billetterne til Bangkok og derfor også det tidspunkt, hvor de ofte er dyrest.

Har du ikke mulighed for det, kan det være en god ide for dig, at du er ude i god tid. Gerne så snart du ved, at du skal af sted. Dermed kan der være mange penge at spare på at købe billetter.

Kan du rejse i april og maj, kan du ofte få billetter, der er særligt billige. Det skyldes, at det er den varme sæson i Thailand. Der kommer temperaturen op på omkring 40 grader, hvilket er for meget for de fleste af os danskere.

Sådan kommer du fra lufthavnen til Bangkok centrum

Suvarnabhumi, der er Bangkoks internationale lufthavn, ligger 30 kilometer uden for Bangkok centrum. Når du skal til dit hotel i Bangkok (LINK til side om hoteller), har du derfor brug for transport for at komme dertil.

Der er flere forskellige måder, hvorpå du kan komme til og fra lufthavnen. Det nemmeste er, at du tager en taxi. Det tager omkring en halv time og koster 350-450 baht, afhængigt af hvor du skal hen i Bangkok. 100 baht svarer i øjeblikket (oktober 2019) til 22,3 kroner, og en taxitur kommer derfor til at stå dig i 78 til 100 kroner.

Vil du bruge offentlig transport, har du også mulighed for det. Bangkok har et meget godt net af toge, der kører rundt i byen og til og fra lufthavnen. Du kan tage Airport Rail Link ind til byen. Det tager cirka 40 minutter og koster 35-45 baht, altså 8 til 10 kroner, rundt regnet.

Der er også en række busser, der kører til og fra lufthavnen. De koster 35 baht, men du skal regne med, at der som regel er mange med. Det er dog en oplevelse, og har du overskuddet, er det en sjov måde for dig at starte din ferie på.

Rejs fra Bangkok til resten af Sydøstasien

For mange er Bangkok bare ankomststedet i Sydøstasien og ikke der, de bliver resten af ferien. I stedet tager de videre til nogle af de mange øer og strande, som Thailand er så kendt for, eller rejser videre til nogle af de andre lande i Sydøstasien.

Fra Bangkok har du nemlig gode muligheder for at flyve til destinationer indenfor Thailand såvel som til nabolandene. Det er for eksempel med selskaber som:

  • Air Asia
  • Cathay Pacific
  • Vietjet Air
  • Air China
  • Malaysia Airlines

Dermed vil det altså være nemt for dig at bruge Bangkok som et springbræt til resten af din rejse rundt i Thailand og de omkringliggende lande. Det giver dig mulighed for at tage et fly til Bangkok og holde ferie på lige præcis den måde, som du ønsker.

Se også de andre kategorier:

Del denne artikel:

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

– Læs mere –

Relaterede artikler

Kreta seværdigheder

Kreta seværdigheder – Der bor over 600.000 mennesker på Kreta, som er Grækenlands største ø. Her på denne side kan du finde nogle af Kretas

sydsverige seværdigheder

Sydsverige seværdigheder

Sydsverige seværdigheder – Den sydlige del af Sverige byder på unik natur og et væld af seværdigheder. Typisk medregnes områderne Skåne, Blekinge, Småland og Öland

grenå seværdigheder

Grenå seværdigheder

Grenå seværdigheder – Grenå har meget at byde på i forhold til både natur, kultur og shopping. Det er derfor oplagt at lægge vejen forbi

naturhistorisk museum kiel

Kiel Seværdigheder

Kiel Seværdigheder – Kiel er en af de første store byer, man støder på, når man sætter kurs mod syd fra den dansk-tyske grænse. Med sine

flensborg seværdigheder

Flensborg seværdigheder

Flensborg seværdigheder – Flensborg er en herlig by med en god historie i toppen af Tyskland, som stadig er meget synlig i de gamle bydele. En

ribe seværdigheder

Ribe seværdigheder

Ribe seværdigheder – I Ribe kan du blive klogere på den spændende gamle bys historie, hvor du blandt andet kan se Stormsøjlen, der registrerer de