Billeje i Australien

Billeje i Australien – Du kan langt nemmere styre din rejse, når du lejer en bil i Down Under. Der er en række forskellige firmaer, der giver dig mulighed for billeje i Australien.

Australien er et populært rejsemål for mange danskere, fordi naturen er så anderledes, men kulturen alligevel er så meget lig den danske. Derfor er det et nemt og rart land at rejse i.  

De store afstande gør, at der er mange danskere, der vælger at rejse rundt i bil. Det gør det langt nemmere for dig at komme rundt, da der mange steder er dårlig eller ingen offentlig transport, og du uden bilen ville være afhængig af arrangerede ture.

Du kan leje bil rigtig mange forskellige steder i Australien. Vi har taget udgangspunkt i de bilfirmaer, der tilbyder afhentning af bilen i Melbourne og Sydney lufthavne, da det er nogle af de mest populære lufthavne at flyve til som dansker.

Bargain Car Rental

Bargain Car Rental er et af de firmaer, der giver dig mulighed for at hente din bil i Melbournes lufthavn. Du får altid en ekstra fører inkluderet gratis i prisen, hvilket er rigtig rart, når I kommer til at køre over så store afstande.

Firmaet tilbyder både leje af personbiler i forskellige størrelser, campervans og endda busser.

Ace Rental Cars

Biler fra Ace Rental Cars kan du både afhente i Sydney og Melbournes lufthavne. De har lige nu early bird tilbud på billeje i Australien, hvis du skal afsted i 2020.

Firmaet har kun personbiler i forskellige størrelser. Du kan typisk, hvilken model du gerne vil have, men de har også et Super Saver tilbud, hvor du bare ved, at der er plads til fem personer og to stykker bagage i bilen, men ikke mere end det.

Budget

Har du lejet en bil hos Budget i Australien, kan du både hente den i Sydney og Melbournes lufthavne – udover en lang række andre lufthavne rundt om i landet.

Firmaet har en række forskellige personbiler, trucks og busser. De har en række forskellige tilbud, der for eksempel giver dig mulighed for at tilføje en dag ekstra til din billeje til en favorabel pris.  

Avis

Avis har kontorer en række forskellige steder rundt om i landet, deriblandt selvfølgelig også i Melbourne og Sydneys lufthavne. De har en række personbiler i forskellige størrelser, som du kan vælge imellem. Dermed kan du nemt finde den rette til din tur.

De har løbende en række tilbud, for eksempel at du booker syv dage, men at du kun betaler for seks.

Alpha

Du kan hente bilerne fra Alpha flere forskellige steder rundt om i landet, blandt andet i Melbourne Lufthavn. De har forskellige personbiler, du kan vælge imellem, og du kan nemt få et overblik over, hvor mange personer der kan være i dem, hvor meget bagage, og hvor meget benzin de bruger.

Thrifty

Thrifty tilbyder udlejning af biler i både Melbournes og Sydneys lufthavne. De har en række forskellige personbiler, som du kan vælge imellem. De har gjort det nemt for dig at finde den rette bil ved for eksempel at inddele dem i Small/Medium og Large/Luxury.

De tilbyder løbende forskellige rabatter og deals, for eksempel 10 % rabat, hvis du vælger et bestemt bilmærke.

Carhood

Hos Carhood har du mulighed for at hente din bil i Sydney, Melbourne og Brisbane lufthavne. De mener selv, at de er det billigste firma på markedet, blandt andet fordi der ikke er nogen skjulte gebyrer. Om det er sandt, må du undersøge markedet for at finde ud af.

De har en række forskellige personbiler, som du kan vælge imellem, og de tilbyder dig altid 10 % rabat, første gang du lejer.

Overvej at bo i bilen på din rejse i Australien

Når du planlægger en rejse til Australien, har du helt sikkert langt mærke til, at det vil være noget, der kommer til at tynge godt i budgettet. Derfor er det værd for dig at overveje, om du vil sove i bilen. Du kan for eksempel leje en campervan, hvor der er plads til hele familien. Det sparer ikke bare penge, men er faktisk også rigtig hyggeligt.

I Australien er det også meget populært at leje de såkaldte spaceships. Det er biler, der er på størrelse med almindelige personbiler, men hvor de er bygget til, at du kan slå en seng ud om natten. Dermed er der plads til, at I kan sove to personer inde i bilen. Du kan også få spaceships med et telt på taget, der giver jer mulighed for at være fire, der sover i og på bilen.

Husk, at de kører i venstre side af vejen

Australien er et af de lande i verden, hvor de kører i venstre side af vejen. Det er vigtigt for dig at huske på, når du overvejer at leje en bil dernede. Du skal ikke igennem nogen kurser eller have særlige tilladelser til at køre. Så længe du har et dansk og et internationalt kørekort, har du lov til at køre der.

Kørsel i venstre side er dog noget, som mange mennesker frygter, derfor skal du selvfølgelig tænke over, om det er noget, som du har lyst til at kaste dig ud i. Det er dog ikke sværere, end at du sagtens kan tilvænne dig det på en ferie.

Gode roadtripruter i Australien

Australien er perfekt at se fra en bil, og der er derfor også mange gode roadtripruter i landet, der går forbi nogle af de største seværdigheder i landet. Den klassiske rute går langs østkysten. Du kan starte så sydligt som Melbourne, men mange vælger at starte i Sydney eller Brisbane og så køre op til Cairns.

En anden god roadtriprute i Australien går fra Melbourne til Adelaide. Ruten kaldes Great Ocean Road og følger den rå og dramatiske kyst med høje klippeformationer med fantastiske udsigter udover havet.

Vil du opleve så meget som muligt af Australien, skal du begive dig ud på The Big Lap. Der følger du Highway One og kører hele vejen rundt om Australien. Det er en tur på 15.000 kilometer og dermed selvsagt ikke noget, som du gør på et par uger. Du bør nærmere sætte seks måneder af til turen, der tager dig igennem blandt andet Sydney, Melbourne, Perth, Cairns, Broome og Adelaide.

Der er altså rigtig mange måder, hvorpå du kan opleve Australien fra en bil. Der findes selvfølgelig også mange andre ruter, end dem vi har nævnt her. Det handler derfor om, at du finder ud af, hvad du gerne vil se på din rejse.

Se også de andre kategorier:

Del denne artikel:

– Læs mere –

Relaterede artikler

grenå seværdigheder

Grenå seværdigheder

Indholdsfortegnelse Grenå seværdigheder – Grenå har meget at byde på i forhold til både natur, kultur og shopping. Det er derfor oplagt at lægge vejen

Kreta seværdigheder

Kreta seværdigheder – Der bor over 600.000 mennesker på Kreta, som er Grækenlands største ø. Her på denne side kan du finde nogle af Kretas

sydsverige seværdigheder

Sydsverige seværdigheder

Sydsverige seværdigheder – Den sydlige del af Sverige byder på unik natur og et væld af seværdigheder. Typisk medregnes områderne Skåne, Blekinge, Småland og Öland

naturhistorisk museum kiel

Kiel Seværdigheder

Kiel Seværdigheder – Kiel er en af de første store byer, man støder på, når man sætter kurs mod syd fra den dansk-tyske grænse. Med sine

flensborg seværdigheder

Flensborg seværdigheder

Flensborg seværdigheder – Flensborg er en herlig by med en god historie i toppen af Tyskland, som stadig er meget synlig i de gamle bydele. En

ribe seværdigheder

Ribe seværdigheder

Ribe seværdigheder – I Ribe kan du blive klogere på den spændende gamle bys historie, hvor du blandt andet kan se Stormsøjlen, der registrerer de