Svendborg seværdigheder

Svendborg seværdigheder – Den fynske by Svendborg har både noget for dig, der elsker historie, dig, der elsker havet, og dig, der gerne vil have en sjov dag med dine børn. Svendborg er med borgmesterens ord ‘Verdens mindste storby’ – og det er faktisk rigtigt, for stemningen er meget mere ‘storbyagtig’, end størrelsen egentlig berettiger til! Det er en herlig by, som er rar at opholde sig. Det er en by ved havet og der er masser af muligheder for at nyde livet på både moderne cafeer og gammeldags knejper. Svendborg ligger et stykke væk fra hovedtrafikårene og har derfor fået et meget markant og anderledes look og feel end andre provinsbyer i Danmark. Beboerne i Svendborg er også anderledes stolte og bevidste om deres by som helt sikkert en af kandidaterne til Danmarks hyggeligste by. Der er masser at se, og det er rart at være der.

svendborg seværdigheder

Indholdsfortegnelse

Kulturelle seværdigheder

Johannes Jørgensens Mindestuer

Kunstneren Johannes Jørgensen voksede op i Svendborg og vendte efter ophold i København og udlandet tilbage til byen. Han arbejdede som journalist og forfatter og er særligt kendt for sin biografi om Frans af Assissi. Mindestuen er oprettet i hans barndomshjem i hjertet af Svendborg og er gratis at besøge. I hjemmet er det blandt andet muligt at se en række pastelmalerier af byen Assissi, som er malet af Johannes Jørgensens veninde.

Danmarks Forsorgsmuseum

Forsorgsmuseet ligger i den tidligere fattiggård, der er en af de absolut bedst bevarede i Norden. Tidligere var det ikke et sted, du havde lyst til at komme. Dengang boede fattige, hjemløse, sindssyge, gamle og forældreløse stuvet sammen og levede et hårdt og barskt liv. I dag fortæller museet deres gribende historie, der bød på hårdt arbejde og kummerlige forhold.

Aktiviteter for hele familien

Naturama

På det naturhistoriske museum Naturama kan du blive klogere på naturen. Du kan opleve en lang række forskellige dyr, se naturteater og blive vist rundt. Museet er særligt velegnet til dig, der har dine børn med til Svendborg. På museet har de nemlig en børnegrotte! Her kan børnene opleve de fire årstider lige efter hinanden på egen krop. Derudover er der også mulighed for børnene for at klæde sig ud, og der er forskellige særudstillinger.

By Kåre Thor OlsenEget arbejde, CC BY-SA 3.0, Link

Naturama er en af de helt gode Svendborg seværdigheder for børn.

Valdemars Slot

Valdemars Slot giver et spændende indblik i, hvordan det er at bo på et slot. Det er både interessant for voksne og børn. I den private bolig på slottet er gamle malerier, der er gået i arv gennem flere generationer, blandet med moderne designklassikere, hvilket giver et slotshjem, som du tydeligt kan se, stadig er i brug.

På slottets gamle pigeværelser oppe under taget ligger Jagt- og Trofæmuseet, hvor du kan opleve jagttrofæer og andre kuriositeter fra hele verden.

valdemars slot
Af Hubertus45Eget arbejde, CC BY-SA 3.0, Link

Broholm Slot

Broholm Slot ligger lidt nord for Svendborg. Der er det muligt for dig at nyde en middag i fine omgivelser eller at bo der et par dage. Hvis du er vild med at fiske, er slottet det perfekte sted at have base i et par dage, da de arrangerer ture, hvor du kan komme ud og fange havørreder om dagen og bagefter tage hjem og nyde gourmetmad og sove i en fantastisk seng.

Slottet er særligt kendt for at være stamstedet for hunderacen broholmer, der er en stor, men godmodig hund.

forsorgsmuseet svendborg

Gorilla Park Svendborg

Er du og dine børn ikke bange for højder, bør I kaste jer ud i et besøg i Gorilla Park Svendborg. Der kommer I op at klatre under trækronerne og kan virkelig udfordre jer selv!

Har du små børn, er Gorilla Park bestemt også et besøg værd. Den nemmeste bane er bare 1,5 meter over jorden, så der er også noget for jer, der ikke vil så højt op. Hvis I tør, kan I prøve kræfter med den store King Kong bane, hvor I får en sikkerhedsline på, så I er sikre på at komme godt igennem – selvom det er udfordrende alligevel.

Tag ud at sejle

Med en placering lige ved havet er der gode muligheder for at komme ud at sejle, når du besøger Svendborg. Det kan for eksempel være på Sundfarten M/S Helge og på skonnerten META.

M/S Helge sejler mellem Svendborg, Vindebyøre, Christiansminde, Troense, Grasten og Valdemars Slot. Hele turen tager to timer og er en smuk tur, hvor du får mulighed for at se Svendborg og omegn fra vandsiden. Hvis du gerne vil stå af undervejs, kan du sagtens gøre det og vente på den næste afgang cirka to timer senere. Det er dermed oplagt at kombinere en sejltur med M/S Helge med et besøg på Valdemars Slot.

Besøger du Svendborg i slutningen af august, har du mulighed for at komme med ud at sejle på skonnerten META. Den sejler to gange om dagen. Om formiddagen har du mulighed for at komme ud at se på de mange småøer, der ligger i nærheden af Svendborg. Hvis vejret er godt, kommer der også til at være mulighed for at bade. Om aftenen kan du sejle ud for at opleve solnedgangen fra det store smukke sejlskib.

Svendborg Svømmeland

De fleste børn er vilde med vand, og hvis du skal besøge Svendborg med dine børn, er det oplagt, at du tager dem med i Svendborg Svømmeland. Der vil I hurtigt kunne få en hel dag til at gå med at plaske i vandet. Svømmelandet har blandt andet en vandrutsjebane, to vandkanoner og en strømkanal, så der er rigelig mulighed for, at store og små vandhunde kan få styret deres lyst til at være i vandet.

Øhavsstien

Vil du ud i naturen en dag, bør du gå en tur på Øhavsstien. Den er 220 kilometer lang og starter i Lundeborg på Østfyn, går ned over Sydfyn og ender i Falsled på Vestfyn. Du kan bruge flere dage på at gå hele turen og komme igennem smukt og kuperet terræn, hvor du meget af tiden går med udsigt til havet. Du kan også vælge bare at gå en tur på stien en enkelt dag. Stien er godt afmærket, så det er nemt at finde vej.

Bregninge Kirkebakke

Bregninge Kirkebakke ligger egentlig på øen Tåsinge ud for Svendborg, men hvis du er i bil, er det en smal sag at komme til bakken, der ligger 71 meter over havets overflade. Det gør, at der er en fantastisk udsigt fra bakken, hvor det på en klar dag er muligt at se hele 28 øer, 65 kirker og 20 slotte. Det gør det til et oplagt sted at besøge, hvis du gerne vil have et overblik over området – eller bare nyde den gode udsigt.

Selve kirken, hvor den ældste del stammer fra 1570, er også et besøg værd. Der kan du blandt andet se en gravsten med runeindskrift.

Af Hideko Bondesen – http://www.nordenskirker.dk/, CC BY-SA 2.5, Link

Videoguide til Svendborg seværdigheder

Denne guide til Svendborg seværdigheder er lavet af Expedia. Den er ledsaget af behagelig musik. Du kan se videoguiden til Svendborg seværdigheder nedenfor:

Ophold i Svendborg

Ovenfor har du kunnet læse en masse om seværdigheder i Svendborg. Nedenfor kan du finde gode deals på ophold i Svendborg.

Tilbud på hoteller i Svendborg

Booking.com

Kort over hoteller

Booking.com

Om guiden Svendborg seværdigheder

Artiklen Svendborg seværdigheder er skrevet af Claus Mikkelsen fra isoleringsvirksomheden Hotpaper, der blandt andet har en afdeling i Odense i nærheden af Svendborg.

Har du forslag til andre Svendborg seværdigher, så skriv dem endelig nedenfor!

Se også de andre kategorier:

Del denne artikel:

– Læs mere –

Relaterede artikler

grenå seværdigheder

Grenå seværdigheder

Indholdsfortegnelse Grenå seværdigheder – Grenå har meget at byde på i forhold til både natur, kultur og shopping. Det er derfor oplagt at lægge vejen

Kreta seværdigheder

Kreta seværdigheder – Der bor over 600.000 mennesker på Kreta, som er Grækenlands største ø. Her på denne side kan du finde nogle af Kretas

sydsverige seværdigheder

Sydsverige seværdigheder

Sydsverige seværdigheder – Den sydlige del af Sverige byder på unik natur og et væld af seværdigheder. Typisk medregnes områderne Skåne, Blekinge, Småland og Öland

naturhistorisk museum kiel

Kiel Seværdigheder

Kiel Seværdigheder – Kiel er en af de første store byer, man støder på, når man sætter kurs mod syd fra den dansk-tyske grænse. Med sine

flensborg seværdigheder

Flensborg seværdigheder

Flensborg seværdigheder – Flensborg er en herlig by med en god historie i toppen af Tyskland, som stadig er meget synlig i de gamle bydele. En

ribe seværdigheder

Ribe seværdigheder

Ribe seværdigheder – I Ribe kan du blive klogere på den spændende gamle bys historie, hvor du blandt andet kan se Stormsøjlen, der registrerer de