Sponsoreret indhold

 

Vietnam er indbegrebet af risterrasser, gamle traditioner, Halongbugten og flydende markeder. Men Vietnam er også strandferie i ordets fineste forstand. Rejser til Vietnam hitter! Stjernegaard Rejser har sonderet Vietnams kystterræn og giver 3 bud på en badeferie i Vietnam.

 

Strand, charme og cykelture

Det er ikke uden grund, Hoi An er kendt som Vietnams største charmetrold af en by. Her er kultur, historie og bedårende arkitektur i et skønt sammensurium – og så er det også her, du finder en af Vietnams bedste strande blot 5 kilometer fra centrum af byen. Det giver dig muligheden for at vælge mellem indlogering på stranden eller i byen – uden at gå på kompromis med hverken det ene eller det andet.

Hoi An er et oplagt valg, hvis du både er livsnyder og strandentusiast. Stranden er blandt Vietnams bedste med moderate bølger, brede sandstrande og et velbalanceret leben. Nyd livet på stranden eller pak snorkelmasken og stik af til Cham Islands for en dag. Hoi An er bedst mellem februar og august, hvor her er tørt og solrigt.

 

Siambugtens vietnameser

Et strandparadis har sneget sig ind på noget, der kunne ligne thailandsk territorium, nemlig Phu Quoc, der er en vaskeægte bouty-ø, som til forveksling kunne ligne de perler, vi finder i Thailand. Her finder du en fanfare af palmesvaj og yndige strande, der munder ud i et blågrønt hav. Festlighederne er afdæmpede, men til gengæld er her ro. Med andre ord – paradis!

Phu Quoc er til strandconnaisseuren, der gerne krydrer strandlivet med snorkling, besøg i små fiskerlandskaber og vandreture gennem øens grønne midte, der overrasker med aber og henrivende små vandfald. Vil du have tørvejr i paradis, så undgå at rejse i løbet af den danske sommer – og vink i stedet farvel til sne og slud, og besøg Phu Quoc fra januar til april.   

 

Leben, daseliv og en overraskelse

Phan Thiet minder på mange måder om Hoi An. Her er moderate bølger, dejlige sandstrande og et fint leben. Men tempoet er dog en anelse højere. Den smukkeste af Phan Thiets strande er Mui Ne-stranden, hvor du finder en række aktiviteter, uden her på nogen måde føles overrendt eller støjende. Mui Ne er strandliv med det hele – og lidt til…

Mui Ne har et es i ærmet, nemlig den bagvedliggende ørken, der fås i to nuancer – en rød og en hvid. Vil du krydre strandlivet med nogle anderledes oplevelser, kan du eksempelvis surfe eller kælke ned ad de store sandklitter. Alternativ kan du besøge det lokale marked i Phan Thiet, byen der mest af alt er kendt for fiskesovs… En spise du naturligvis skal smage på disse kanter. Phan Thiet og Mui Ne er mest tørt fra november til april, men også i sommerhalvåret kan du forvente gode dage på stranden med masser af sol.