travel guides logo

Sønderborg seværdigheder

Sønderborg seværdigheder – Sønderborg er et fantastisk feriested for mennesker i alle aldre. Den historiske by ligger smukt med nem adgang til vandet. Sønderborg er helt speciel, fordi en del af byen ligger på øen Als, mens resten af byen befinder sig i på fastlandet. Sønderjyllands største by er rig på oplevelser. Her får du en guide til, hvad du ikke må gå glip af på din ferie i Sønderborg.

 

Rejs tilbage til fortiden på Dybbøl Banke

På Historiecenter Dybbøl Banke får du mulighed for at opleve krigen i 1864. Gennem læsning af gamle breve og dagbøger kan du få et indblik i de personer, der levede under og deltog i krigen. Du kan selv prøve at skrive breve med pen og blæk, støbe dine egne geværkugler og dufte krudtet, når kanonerne bliver affyret. Krigen i 1864 var en kollision mellem de nationalistiske strømninger i 1800-tallet, og på historiecenteret får du muligheden for at lære om det skæbnesvangre slag, der er en stor del af Danmarks historie, ved selv at være en del af den. Rejs med tilbage i tiden og lær på den mest spændende måde. Fortiden har aldrig været tættere på!

sønderborg seværdigheder

 

Sønderborg Slot

Ved indsejlingen til Als Sund ligger det smukke, historiske Sønderborg Slot, hvor der i dag bl.a. er museum, så du kan opleve slottets historie indefra. Slottets oprindelse kan dateres helt tilbage til omkring år 1170, hvor borgen på grund af den strategiske placering, blev brugt som fæstning til at beskytte Danmark. Slottet har gennem tiden bl.a. været fængsel for Christian d. 2, gennemgået en stor ombygning fra borg til slot og fungeret som kasserne under krige. Slottets lange historie kan opleves på museet, hvor forskellige udstillinger formidler de historiske epoker, så du kan bevæge dig ind i fortiden og føle stemningen i Riddersalen eller den dystre atmosfære i fangehullet. Desuden kan du i sommerperioden opleve ringriddershow, når ryttere i middelalderdragter dyster i ringridning på slottets ringriderbane.

seværdigheder sønderborg

 

Oplev teknologiens magi i Universe

Der er langt fra kun fortid at finde på de sønderjyske egne. Her kan du finde nogle lidt mere moderne Sønderborg seværdigheder.  På trods af de mange historiske seværdigheder, så er der også oplevelser for dem, der interesserer sig for teknologi og videnskab! I oplevelsesparken Universe, lidt uden for Sønderborg, kan du gå på opdagelse og udleve alverdens eventyr. Prøv fx at paraglide i VR (Virtual Reality)! VR teknologien kan simulere en helt unik oplevelse af, hvordan det er at svæve i luften. Du kan også prøve at løfte en bil, være inde i computerspillet Minecraft eller lave din egen bæredygtige energi!

virtual reality sønderborg

Universe bestræber sig på at begejstre og inspirere unge ved at vise dem naturvidenskabens vidundere og de fantastiske muligheder, som teknologien bringer os. Parken indeholder derfor både sjove og lærerige aktiviteter for personer i alle aldre, og du kan være sikker på at få oplevelser, du sent vil glemme!

 

Ringridderfest i Sønderborg for hele familien

En af de stolte traditioner i Sønderjylland er ringriderfesten. Den kan opleves i de forskellige byer hen over sommeren. Her er Sønderborg ingen undtagelse, og de festlige begivenheder finder sted i weekenden, så alle har mulighed for at deltage og opleve rytterne, der konkurrerer til hest. Disciplinen stammer helt tilbage fra middelalderen, hvor ridderne kæmpede mod hinanden som en del af den europæiske adels underholdning. Den danske udgave er mere fredelig og i stedet for en modstander, skal rytteren forsøge at få lansen gennem en lille ring.

ringridning sønderborg

I Sønderborg by, der huser den største fest med omkring 500 ryttere, er der både optog med heste, orkester og senere underholdning for hele familien til selve ringriderfesten. Du er sikker på en festlig begivenhed, når du tager til ringridning, og det er helt bestemt et stykke sønderjysk kultur, der må opleves!

 

Den sønderjyske natur

Sønderborg har en perfekt placering for naturelskerne. Uanset om det er til lands eller vands, så er der rig mulighed for at finde sit indre friluftsmenneske frem. I den sønderjyske natur kan du nyde den danske natur. Der er smukke skove, vandrestier og cykelruter til alle ambitionsniveauer. Det gælder både om du ønsker en heldags tur eller noget i et mindre omfang. De smukke klinte, strande og stisystemer giver dig mulighed for selv at gå på opdagelse i store skove eller på de historiske skanser fra 1864. Da Sønderborg ligger lige ud til vandet, er der rigtig mange dejlige strande, man kan benytte sig af om sommeren. Flere steder på Als er meget attraktive for surfere på grund af gode bølger og vind. Er du mere en ”kig-på-type”, kan du dog også vælge at gå en tur langs Sønderborg Havn. Her kan du se de mange lystbåde, der holder til i sommeren.

 

Oplev fantastisk kunsthåndværk

Er du helt vild med kunst, nips og skulpturer og fascineres du af evnen til at fremstille noget helt unikt? Så må du besøge kunsthåndværkerne i Sønderborg og omegn! Dansk Glaskunst er det eneste glaspusteri i Sønderjylland og har beliggenhed på Als. Her kan du mærke stemningen i værkstedet og opleve processen, når glødende glas bliver til smukke skåle, vaser og figurer. Lidt uden for Sønderborg ligger byen Augustenborg, hvor du kan besøge kunstparken Augustiana. Parken rummer et væld af kunst og udendørs skulpturer, som du kan gå rundt om og røre ved. Parken ligger helt tæt på fjorden og derfor kan udflugten afsluttes med en badetur i det danske vand. Der er altså gode muligheder for at forene kultur og badeferie. På den måde får både familiens voksne og de mindste medlemmer en fantastisk ferie.

 

Detektivarbejde i Escape House for de større børn

Det kan til tider være svært at skulle tilrettelægge en ferie og dens indhold, så den passer til alle husets børn og aldersgrupper. Dette gælder især med større børn! Rubilee’s Escape House er den perfekte oplevelse, for dem, der søger spænding, mystik og eventyr. Her bliver alle tvunget til at finde deres indre detektiv frem og samarbejde for at løse mystiske gåder. I bedste thriller-stil spærres deltagerne inde i et rum og har nu 60 minutter til at fuldføre missionen. De skal finde nøglen og slippe ud derfra. Med et udvalg af to temarum, kan I vælge, om I ønsker at løse en mordgåde, eller om I er på jagt efter en skjult skat. Uanset hvad, bliver samarbejdsevner, kreativitet og logisk sans sat på prøve! Alt sammen mens tiden går. Det er den perfekte oplevelse for familien, der har større børn. Spillet kan rumme helt op til 8 deltagere pr. gang.

detektivarbejde sønderborg

Hvad venter du på?

Sønderborg er en by, der rummer på mange spændende oplevelser for både store og små. Sammen med de smukke omgivelser gør de mange kulturelle tilbud stedet til en ideel ferieby og helt sikkert et sted, du ikke må gå glip af, når du lægger vejen forbi de sønderjyske egne.

Om rejseguiden Sønderborg seværdigheder

Rejseguiden “Sønderborg seværdigheder” er blevet udviklet i samarbejde med Lasse Enggaard fra babymode.dk. Vi siger tusind tak for hans bidrag til TravelGuides.

Har du tilføjelser til Sønderborg seværdigheder eller blot en kommentar?  Så skriv det nedenfor, så andre kan nyde godt af dine råd og erfaringer.
 


Booking.com

Se også de andre kategorier:

Del denne artikel:

– Læs mere –

Relaterede artikler

grenå seværdigheder

Grenå seværdigheder

Indholdsfortegnelse Grenå seværdigheder – Grenå har meget at byde på i forhold til både natur, kultur og shopping. Det er derfor oplagt at lægge vejen

Kreta seværdigheder

Kreta seværdigheder – Der bor over 600.000 mennesker på Kreta, som er Grækenlands største ø. Her på denne side kan du finde nogle af Kretas

sydsverige seværdigheder

Sydsverige seværdigheder

Sydsverige seværdigheder – Den sydlige del af Sverige byder på unik natur og et væld af seværdigheder. Typisk medregnes områderne Skåne, Blekinge, Småland og Öland

naturhistorisk museum kiel

Kiel Seværdigheder

Kiel Seværdigheder – Kiel er en af de første store byer, man støder på, når man sætter kurs mod syd fra den dansk-tyske grænse. Med sine

flensborg seværdigheder

Flensborg seværdigheder

Flensborg seværdigheder – Flensborg er en herlig by med en god historie i toppen af Tyskland, som stadig er meget synlig i de gamle bydele. En

ribe seværdigheder

Ribe seværdigheder

Ribe seværdigheder – I Ribe kan du blive klogere på den spændende gamle bys historie, hvor du blandt andet kan se Stormsøjlen, der registrerer de