Sådan laver du lækker mad på rejsen

Når du rejser har du typisk ikke så meget køkkengrej til rådighed. Der er dog masser af simple retter, som du kan lave, så I ikke behøver at spise ude hver dag.

For nogle er det en fantastisk luksus, at de ikke behøver at lave mad på ferien. For andre er det skønt, at de har adgang til et køkken, når de er ude at rejse. Det er med til at gøre, at de i højere grad selv kan styre, hvad de vil spise – og dermed spare nogle penge på deres madbudget. Hører du til den sidste type, der synes, at det nogle gange er hyggeligere at nyde lækker mad derhjemme, frem for at skulle ud at spise hver aften, kommer vi med nogle gode fifs til, hvad du kan lave.

Når du er ude at rejse, kan du nemlig langt fra regne med, at der er så mange køkkenredskaber, og så mange gryder og pander, som du har derhjemme. Derfor handler det om, at du finder på nogle simple retter, der ikke kræver så meget udstyr og heller ikke så mange ingredienser.

Pandekager er en sikker vinder

Når du skal lave mad på ferien, er pandekager et sikkert hit for både børn og voksne. Du kan lave dem til morgenmad, frokost eller aftensmad. Selvom du har været lidt loren ved at købe hele to kilo mel til at lave pandekagerne af, vil du sikkert hurtigt opleve, at melet er væk i løbet af ingen tid, hvis I laver pandekager en gang om dagen.

pandekager på rejsen

For at gøre pandekagerne mere lokale kan I spise dem med de grøntsager, frugter og ost, som I kan købe lokalt. Det er med til at gøre, at det stadig bliver en del af jeres rejse. Find en lækker opskrift på pandekager her.

Pasta med tomatsovs er hurtig og nem mad

I dag er det muligt at købe pasta i stort set hele verden. Har du brug for noget hurtig og nem mad, en dag hvor I ikke har lyst til at gå ud at spise, er det derfor oplagt at lave pasta med tomatsovs.

pasta med tomatsovs

I de fleste ferielejligheder og sommerhuse vil du i hvert fald kunne finde et par gryder. En til at koge pasta i og en til at lave tomatsovsen i. Dermed kan du nemt bikse noget mad sammen i en fart – det er ikke mindst rart, hvis du har små børn med.

Frisk salat med masser af grøntsager

En tredje lækker ret, som du hurtigt kan lave, er en salat. Det kræver ikke en særlig skarp kniv, når du skal skære grøntsager i mindre stykker til at komme i den. Dermed kan du nemt få bikset en salat sammen i løbet af ingen tid. Den kan være perfekt at servere midt på dagen, hvor solen bager ned, og I ikke har lyst til at bevæge jer særlig langt for at få noget at spise.

Sørg for at købe nogle lækkerier som god ost, nødder eller dressing, som I kan komme på salaten.

Del denne artikel på Facebook, Pinterest eller email

Leave a Reply

  Tilmeld  
Giv mig besked ved