Reykjavik seværdigheder – Hovedstaden i Island og dens omgivelser er et sted, som du bør opleve mindst en gang i livet. Vi danskere føler os på den ene side nært knyttet til Island, og på den anden side så er Island så eksotisk anderledes end Danmark på langt de fleste områder. Bliv klogere på vores naboland mod nord ved at opleve det på egen hånd.
Island er storslået, landets natur, kultur og mystik virker fuldstændig overvældende og dragende på sine gæster. Det er helt forståeligt, at de fleste gæster gerne vender tilbage til den lille ø i Atlanterhavet, der rummer så meget.
I denne guide “Reykjavik seværdigheder” finder information om oplevelser af kulturel og naturskøn art i og omkring Reykjavik.
Kulturoplevelser i hovedstaden
Der har altid været en stærk kultur i Island. Den stærke, utæmmelige natur og den afsides beliggenhed har bidraget til befolkningens tro, overtro og kreative formåen inden for kunst, kultur og håndværkstraditioner. Overalt i kulturen afspejles naturen, som kun delvist kan tæmmes.
Hovedstadens vartegn
Byens absolutte vartegn er det imponerende bygningsværk, Hallgrimskirken, som er tegnet af den islandske arkitekt, Gudjon Samuelsson. Kirken var 40 år undervejs, og stod færdig i 1986. den spektakulære bygning kan ses overalt i byen, og fra toppen kan du nyde den imponerende udsigt.
Harpa – det nye vartegn
Harpa der er tegnet af Henning Larsen i samarbejde med Olafur Eliasson er det moderne Reykjaviks nye vartegn. Det ligger fantastisk ud til havnen med en meget karakteristiske facade i stål og glas og masser af lysshow, når det bliver mørkt (og det hænder i Island!). Du kan ikke undgå at se det, og det er godt. Indviet i 2011 og bruges til de fleste større kulturbegivenheder i Island.
Den måske største attraktion: Islændinge!
Islændinge er et helt særligt folk. Det barske klima og den rå natur har formet befolkningen. De er for det første pænere end gennemsnittet! Og for det andet er de meget psykisk robuste. Det var kun de overlevende, der blev avlet videre på! Islændingene er samtidig meget (berettigede) stolte af deres land og de siger typisk ‘in Iceland’ i hver anden sætning. Men det gør ikke noget, for de er hyggelige, åbne og fulde af humor, så husk at hænge ud med de lokale! Mange i den ældre generation kan dansk, så lad være at tale grimt om Island, mens de hører det.
Museer
Der findes adskillige museer i byen. Til trods for at der kun bor omkring 320.000 mennesker i hovedstaden, så finder du overraskende mange museer og mindesmærker. Den stolte islandske kultur bunder i deres stærke historie, som der stadig hæges meget om.
Der er flere kunstmuseer i byen – både for moderne og for traditionel kunst. Det afspejler den lille bys stærke rødder og samtidig dens åbenhed over for udviklingen og påvirkningen fra resten af verden.
Du kan for eksempel både beundre de oldgamle originale nedskrevne sagaer og republikkens opståen. Og du kan også se nærmere på moderne museer som for eksempel: Punkmuseet, Fallosmuseet og museet for islandsk design.
Musik, litteratur og teater
Der er en ældgammel og stolt tradition for historiefortælling, dramatisering, litteratur, musik og sang. Som oftest med den stærke islandske natur, der gennemsyrer alting, som omdrejningspunktet for kunsten.
Den danske arkitekt, Henning Larsen, har tegnet det ikoniske islandske koncert- og operahus, der ligger i Reykjavik.
Den islandske natur
Reykjavik er ikke stor, men lige uden for byen ligger den storslåede, dominerende og stort set uberørte natur. Man forbinder gerne Island med vulkanske bjerge, aktive gejser, varme kilder, voldsomme vandfald og lignende naturfænomener, som er helt særlige for øen på grund af dens beliggenhed.
Der er steder lige omkring hovedstaden, som er must sees. Man kan ikke sige, at man har været i Island uden at have set:
Gullfoss
Det enorme Gyldne Vandfald tager fuldstændigt pusten fra en. Du kan komme helt tæt på vandfaldet, som er overvældende og smukt på alle årstider.
Geysir
Oplev, når gejserne springer med sine svovllugtende vandsøjler. Det er fantastisk at mærke de enorme kræfter, der rumsterer lige under jordens overflade i området omkring Reykjavik.
Islands dyreliv
De mest dominerende dyregrupper er selvfølgelig fisk og fugle. Der lever faktisk kun syv forskellige pattedyr på øen, og heraf er de seks af dem bragt dertil af mennesker. De syv pattedyr tæller: Mink, rensdyr, markmus, husmus, brun rotte, sort rotte og polarræv. Sidstnævnte er den eneste, der oprindeligt har levet i Island.
De fleste af de nævnte dyr lever i det nordlige Island. Tæt på Reykjaviks centrum findes en familie- og dyrepark, hvor du kan betragte nogle af de lokale dyr.
Aktiv ferie omkring hovedstaden
Der er alle muligheder for at få nogle gode, aktive oplevelser under dit ophold i Reykjavik. Overalt kan du komme til at tage del i naturen med alt, hvad den har at byde på. Selv det magiske nordlys kan du opleve, når det er sæson for det.
Island set fra en hesteryg
Det er meget populært at tage en ridetur på en islandsk hest. Uanset, om du er en erfaren rytter eller står foran din ridedebut, så giver det en ekstra dimension til din naturoplevelse at se det hele fra en hesteryg.
Rid en tur ud i det langstrakte landskab og nyd udsigten til fjeldene, søerne og havet på ryggen af en stærk islandsk hest, og det bliver en oplevelse, du altid vil kunne huske.
Fuglekiggeri
Overalt i Island ser du et rigt og unikt fugleliv. Ud over den islandske nationalfugl, lunden, så vil du også kunne spotte mange fuglearter, som er særlige, og som er værd at betragte. Det er for eksempel: alken, edderfugle, suler, lomvien, lunder og mange andre, som lever perfekt i Islands vådområder
Fisk og andre havdyr
Fiskeri er selvfølgelig ret populært i Island. Også omkring Reykjavik er det muligt at tage ud at fiske, og du kan også tage ud på en sejltur og være heldig at få øje på både delfiner, hvaler og spækhuggere.
Varme kilder
Også omkring Reykjavik findes der varme kilder i undergrunden. Det forstår islændingene at udnytte til praktiske formål. Desuden bruges de ofte til badning, og flere svømmehaller er opvarmet helt naturligt.
Et absolut must, når du besøger Reykjavik, er en tur i Den Blå Lagune. De helbredende mineraler i det mælkehvide omkring 40 grader varme vand. Efter sådan en tur er du både ren og afslappet.
Sne og ski
I sæsonen er det muligt at tage en vandre- eller skitur i det kuperede islandske landskab. Der findes flere gode skisportsteder på øen. Det største hedder Blafjoll Ski Resort, og det ligger en halv times kørsel fra Reykjavik. Foretrækker du et mindre skiområde i nærheden af byen, så er der flere at vælge imellem.
Går turen til Reykjavik i Island, så får du den ultimative pakke af natur- mad- og kulturoplevelser, som du ikke finder andre steder i verden.
Du kan både foretage dig noget aktivt, nyde de varme kilder og den meget mangfoldige kultur. Du sammensætter selv dit program for oplevelser, når du besøger sagaøen i nord. Da viften af tilbud er så mangebladet, kan det godt blive et spørgsmål om at vælge ud blandt alt det, man har lyst til at opleve. Et enkelt besøg er langt fra nok til at nå at se det hele. Reykjavik kalder på en genbesøg.
Reykjavik vejr
Om guiden “Reykjavik seværdigheder”
Denne guide til Reykjavik, er skrevet i samarbejde med Henrik Andersen fra Varmekilder.dk. Varmekilder.dk er i top i Danmark, når det kommer til analyser og sammenligninger af varmekilder, som f.eks pillefyr og pilleovne. Er du i øvrigt klar over, at hvis du bor i hus og har oliefyr, så kan du spare op til 60% på varmeregningen ved at skifte til et pillefyr.
Har du tips, inspiration eller råd, som andre der læser guiden “Reykjavik seværdigheder”, så skriv dem meget gerne nedenfor. På den måde kan andre besøgende få glæde af dine oplevelser af seværdigheder i Reykjavik og omegn!