Annonce

Rigtig mange mennesker rejser hvert eneste år til Asien. Det er der mange gode grunde til. Vil du også på en tur til det fascinerende kontinent, får du her en guide til nogle af de lande, du helt sikkert bør lægge vejen forbi.

Tag en tur til Thailand, hvis du vil opleve spændende kultur og nyde lækker mad

Thailand rejser er umådeligt populære, og det kan vi bestemt godt forstå. Thailand har nemlig en masse at byde på for folk i alle aldre og med alverdens forskellige interesser og præferencer. Om du er på rundrejse med rygsæk og er på et stramt budget, eller du er på overdådig bryllupsrejse i Thailand, vil du nyde et besøg i det fascinerende land.

I Thailand kan du blandt andet besøge et væld af fascinerende templer, hvis udsmykninger vil betage enhver. Dertil kommer, at du kan opleve virkelig smuk natur i dette land.

Er du til fest og farver, er der et pulserende natteliv i Bangkok samt på en del af de mindre øer. Desuden er det naturligvis ikke til at komme uden om, at det thailandske køkken nærmest i sig selv er nok til at tiltrække turister fra hele verden.

Hop fra ø til ø i Indonesien, hvis du kommer for de store naturoplevelser

Indonesien er verdens største ørige og består af ca. 13.500 forskellige øer. Vil du på øhop, er det derfor også det oplagte sted at søge hen. På de mange forskellige øer kan du opleve forskellige typer natur og kultur, og det er netop noget af dét, der er så fascinerende ved dette land.

Kommer du efter store naturoplevelser, er Indonesien stedet for dig. Landet byder på alt lige fra enorme jungleområder til vulkaner og bjerge, der kan bestiges. Dertil kommer, at der er masser af liv i havområderne omkring de indonesiske øer. Er du begejstret for at dykke eller snorkle, er Indonesien ganske enkelt et rent slaraffenland for dig.

Besøg især gerne området omkring Komodo Nationalpark, hvis du gerne vil have en masse spændende oplevelser med dyr – både i havet og på landjorden.

Besøg Singapore, hvis du vil gå på opdagelse i en anderledes storby

Singapore er en bystat, hvilket vil sige, at hele landet blot består af den ene by. Staten er den mindste i hele Sydøstasien og dækker kun godt 700 kvadratkilometer. Dette til trods bor der cirka lige så mange mennesker i Singapore, som der gør i Danmark. Befolkningstætheden er altså meget høj.

I Singapore kan du gå på opdagelse på traditionelle markeder, der ligger placeret mellem super moderne højhuse. Det er altså en by fyldt med kontraster, hvilket er noget af det ganske særlige ved denne bystat.

Byen byder på overdådige restauranter og fancy barer. Samtidig er det her, at du finder en af verdens billigste restauranter med en Michelin-stjerne. Restauranten går i dag under navnet Hawker Chan, og her kan du altså få helt igennem forrygende mad, hvorfor der også altid er kø. Heldigvis arbejdes der hurtigt i køkkenet, så du alligevel i en fart kan slå dig ned med din plastikbakke med Michelin-mad.