Skal du og familien en tur til Amsterdam? Så har I måske brug for en lille guide til, hvad I skal se og opleve i den pulserende storby. Læs med i denne artikel!
Kultur og kunst
Når man tænker på Amsterdam, tænker man næsten automatisk på kultur og kunst. Holland er nemlig hjemlandet for mange dygtige kunstnere gennem tiden – og kunst er bestemt også et vigtigt punkt i den hollandske kultur!
En af de mest populære hollandske kunstnere er uden tvivl Vincent Van Gogh. Hans tragiske livshistorie fanger de flestes opmærksomhed, for slet ikke at tale om hans vidunderlige malerier. Malerierne er unikke, og derfor er et helt kunstmuseum dedikeret udelukkende til Van Gogh. Foruden Van Gogh museet, kan man også komme ind på Stedelijk. Dette museum er kendt for at huse moderne kunst og forskellige udstillinger bliver ofte fremvist.
Strand og badeområder
Amsterdam er en storby og en af Europas mange metropoler. Stand og badeområder er måske ikke helt præcist dét, som man associerer Amsterdam med. Dog nyder de lokale ofte diverse badeområder, som findes rundt omkring i den store by. I kan eksempelvis udforske Nieuwe Meer, som er en stor sø, der ligger sydvest for centrum i nabolaget Slotervaart. Husk derfor også at pakke badetøjet i jeres Journeylife kuffertsæt!
Man kan også hurtigt tage toget fra Amsterdam Centraal eller Sloterdijk, hvis man vil en tur til stranden og ikke kan nøjes med en sø! Området hedder Zandvoort, og er meget populært blandt de lokale hollændere. Her bliver man mødt af smukke strande og hyggelige strandbarer og caféer.
Arkitektur og cafébesøg
Når man er i Amsterdam, må man uden tvivl også en tur ind til det ellers hektiske centrum. Her man kan beundre den ikoniske arkitektur og de små gader og kanaler. Det er nemt at finde en masse hyggelige barer, restauranter og caféer i Amsterdam centrum! Der findes også alverdens små butikker, som kan være interessante at snuse rundt i.
Amsterdam er kendt for de høje og skæve bygninger – men ved du hvorfor disse bygninger er så skæve? Langt størstedelen af Holland har et vådt fundament, og disse bygninger er ligeledes bygget ovenpå fugtig undergrund. På grund af dette er de høje huse begyndt at tilte med tiden.
Det hjælper heller ikke yderligere, at de gamle huse er høje og smalle. Årsagen til dette er, at ejeren af huset kun skulle betale skat af den grund, som blev bygget på tilbage i tiden. Derfor kunne det nemt betale sig at købe en lille grund – men derimod bygge huset højt!