Den vestsvenske skærgård bød både på idyllisk ro og masser af aktiviteter, da jeg besøgte den på en sejlferie.
Vi har længe gået og talt om i familien, at vi gerne ville på en familieferie til den svenske skærgård lidt nord for Göteborg. Mine forældre havde været der som unge og ville gerne gense skærgården og vise den til os ”børn”, selvom vi jo egentlig er voksne. Efter min søster har købt båd, virkede det derfor som det oplagte mål for et par ugers sejlads.
Jeg har kun været med ude at sejle i båden i kortere tid og var lidt nervøs for, hvordan det ville gå. Min søster sagde dog, at det ville være helt fint, og at jeg ikke skulle bekymre mig. Så det prøvede jeg at lade være med. Når hun som kaptajn godt turde have sådan en flok landkrabber med til den vestsvenske skærgård, måtte det betyde, at hun havde styr på tingene.
Lækker frokost i Rungsted med udsigt til vandet
Vi sejlede fra Brøndby Havn, hvor båden ligger, tidligt om morgenen. Vejret og vandet var roligt, og vi sad alle sammen og morgenmediterede lidt, mens min søster styrede båden og en gang imellem bad os om at gøre noget for sig. Først da vi var kommet nord for København, begyndte vi rigtigt at vågne – og det gjorde vores maver også.
Nærmeste havn var Rungsted, og vi sejlede derfor derind for at få noget at spise. Jeg havde ikke regnet med, at jeg ville få et af turens bedste måltider allerede nu. Det var dog ikke desto mindre, hvad jeg fik, da vi satte os til bords på den udendørs terrasse på ClubRiva i havnen. Der var udsigt til bådene og havet, og solen bragede ned fra en skyfri himmel, så det har bestemt heller ikke gjort oplevelsen værre.
Om aftenen ankom vi til Helsingborg, hvor vi overnattede. Næste dag nåede vi at se det hyggelige frilandsmuseum Frederiksdal og den botaniske have, inden vi tog videre.
Sejlerstemning og småøer
Vi tog en enkelt dag i Göteborg, hvor vi så det flotte Sjofartsmuseum og nød storbystemningen, inden vi tog videre til den vestsvenske skærgård. Hjemmefra havde vi blandt andet set på VisitSwedens forslag til, hvilke steder vi skulle besøge i skærgården. Vi startede derfor ved Marstrand, hvor vi nød den hyggelige sejlerstemning og fik udvekslet tips med sejlere, der var på vej hjem fra skærgården. Derudover var der rigeligt med tid til at slappe af, nyde det gode vejr og få badet.
Derfra sejlede vi op til den lille ø Åstol. Det tog kun en time at sejle derop, og det føltes næsten som om, at vi kun lige var kommet i gang, da vi kom frem. Jeg havde vist allerede vænnet mig til livet og rytmen ombord på en båd. Jeg havde derfor bestemt ikke behøvet at bekymre mig om, at jeg ville blive søsyg, falde over bord eller bare synes, at de lange sejladser var kedelige; det var de bestemt ikke.
På Åstol brugte vi tiden på at bade og udforske den lille hyggelige ø. Derfra tog vi videre til Mollösund. Det var et af de steder, som mine forældre havde været, da de sejlede der med deres venner. De syntes derfor, det var sjovt at gense stedet, selvom det selvfølgelig er meget forandret. I dag er det for eksempel muligt at dyrke fitness på bryggen. Det var bestemt ikke noget, de gjorde dengang.
Afslapning og meditation
Efter at have været i Mollösund, der virkede som lidt af en ”storby”, ville vi gerne ud til en af de mindre øer igen. Valget faldt på Lille Kornö, hvor der virkelig ikke skete meget, men det var faktisk lige præcis det, vi havde brug for. Vi fik badet og solet en masse, både på båden og fra klipperne på stranden. Tit sad vi bare hver for sig med en bog eller i egne tanker og nød at være tæt på havet.
Vi fik endda genoptaget turneringer i kortspillet 500, der var et fast indslag på familieferierne, da min søster og jeg var børn.
Fra Lille Kornö begyndte vi turen hjemad til Brøndby Havn igen. Vi gjorde nogle stop undervejs, men kun for at sove og hvile. Vi var nemlig alle mætte af oplevelser efter nogle gode dage i den vestsvenske skærgård.
Læs også guiderne til Sydsverige seværdigheder og Oslo seværdigheder her.