San Diego seværdigheder – ”Amerikas fineste by” er San Diegos slogan. Måske er det fordi, at byen rummer noget for alle slags mennesker.
San Diego har en meget naturlig skønhed. Især byens beliggenhed ved vandet danner grundlag for mange aktiviteter i området. Der er smukke sandstrande, utallige gode restauranter, endeløse shopping muligheder, forrygende forlystelsesparker og ølbryggerier. Så er der en masse nymoderne museer, der næsten ikke kan sammenlignes med dem vi kender herhjemme fra.
Der er i denne oversigt samlet 10 af de bedste attraktioner i San Diego. Der er tale om de San Diego seværdigheder som henvender sig til langt de fleste mennesker.
SeaWorld San Diego
SeaWorld i San Diego er en af de alle største attraktioner i den historiske by San Diego. SeaWorld er en franchise forlystelsespark, ligesom Legoland i Danmark. SeaWorld adskiller sig ved også at være en slags zoologisk have, og findes flere steder i USA.
Som navnet antyder er deres primære inspiration havet, og livet i havet. Deres store shows med delfiner, søløver og sågar spækhuggere (kun i Texas og Florida) er noget af det, der for alvor satte dem på verdenskortet.
Parkens shows med spækhuggere har dog også været til megen debat, om hvorvidt det var i orden i forhold til dyrevelfærd. Det fik for et år siden parken til at stoppe deres spækhugger shows i San Diego, men de fortsætter indtil 2019 i Texas og Florida.
Video om SeaWorld San Diego
Balboa Park
I Balboa park er det muligt at få et afbræk fra storby livet, midt inde i centrum af San Diegos pulserende liv. Parken minder på mange måder om Central Park i New York, og er hjem til mange museer, og sågar San Diego Zoo.
Parken strækker sig over imponerende 490 hektarer, og er en af de ældste parker beregnet til offentligt brug i USA.
Video om Balboa Park
San Diego Zoo & Safari Park
San Diego elsker dyr, hvilket er tydeligt både med SeaWorld, men også San Diego Zoo og deres Safari Park.
San Diego Zoo er, som føromtalt, beliggende i Balboa Park. Parken er en af de zoologiske haver i verden, som har det største antal medlemmer og med god grund. Parken er hjemsted for den store panda, som der også snart kan findes i København Zoo. Der er også mange andre eksotiske dyr som koalaer.
De udvider konstant deres udstillinger. Idag tæller antallet af dyr over 3.700 fordelt på 650 arter på 40 hektarjord.
Safari Parken minder om Knuthenborg Safaripark vi kender herhjemme, så konceptet kræver ikke megen forklaring. Her finder du altså spændende, interessante og eksotiske dyr og ikke alskens skadedyr.
Video om San Diego Zoo & Safari Park
USS Midway Museum
San Diego har en lang historie som militærby, grundet deres placering ved vandet. Det kommer især til udtryk ved det enorme hangarskib, som ligger ud for San Diegos Navy Pier.
Hangarskibet har udtjent sin levetid, og fungerer nu som et kæmpe flydende museum for turister.
USS Midway, som skibet hedder, var utroligt velkendt inden det blev til et museum. Skibet var i drift igennem slutningen af 2. verdenskrig, helt op til Den Kolde Krigs slutning og længere endnu.
Skibet var hjem til omkring 200.000 sømænd fordelt over årene, og lavede en masse humanitært arbejde såvel som fredsbevarende missioner.
Video om USS Midway Museum
Torrey Pines State Reserve
Torrey Pines nationalpark er et betagende klippelandskab, hvor det blandt andet er muligt at se utrolige mængder migrerende havfugle, bobkatte, ræve, og prærieulve.
Nationalparken strækker sig over 8 kvadratkilometer ved kysten, og er stadig beliggende inden for San Diegos bygrænse.
Det kan med rette anbefales at begive sig ud på en længere hike i landskabet, hvor der er ruter man kan følge, som leder dig hen til de smukkeste lokationer i parken.
Video om Torrey Pines State Reserve
Coronado Beach
Coronado Beach er en af de mange smukke strande, som er placeret næsten direkte inde i byen.
Stranden bliver mange gange omtalt som den bedste strand i hele USA, og strækker sig over næsten 2,5 km.
Grundet strandens beliggenhed så tæt på byen, er den et utroligt velbesøgt mål for mange indbyggere i San Diego, særligt i feriedagene og weekender. Folk kommer med stole, parasoller, håndklæder og store kølere tidligt om morgenen. De kan derfor blive der til sent om aftenen, da de har medbragt frokost, som kan nydes direkte i vandkanten.
Video om Coronado Beach
Petco Park (Baseball)
Petco Park er ikke en park, som vi kender den i Danmark. Petco Park er et kæmpe baseball stadion, placeret i centrum af San Diego.
San Diego Padres hedder holdet, som har hjemmebane på Petco Park, og er et hold der spiller i den bedste amerikanske baseball liga – MLB.
Ligesom i Danmark, er der i USA tradition for at navngive stadions efter sponsorer, og i San Diego har kæledyrsfirmaet Petco købt rettighederne til at have deres navn på stadionet. Prisen lød på omkring 360.000.000 kr. fordelt over 22 år, en utrolig høj pris, men nu kender enhver indbygger i San Diego til gengæld kæledyrsfirmaets brand.
Video om Petco Park (Baseball)
Maritime Museum of San Diego
Som tidligere nævnt, er San Diego byen for megen historie og især maritim og militær historie. San Diego henvender sig til dig der elsker at se på gamle skibe, og læse om de rejser de har været på.
Maritime Museum of San Diego har en af de største samlinger af historiske skibe i hele USA, hvor deres ”stjerne” i samlingen er ”Star of India”.
Star of India er en båd bygget i metal helt tilbage i 1863. Skibet blev bygget af Storbritannien, og sejlede mellem Storbritannien, Indien, og New Zealand inden det blev til et fiskerskib i Alaska. Skibet gik på pension i 1926, men blev ikke restaureret før 1962.
Video om Maritime Museum of San Diego
Cabrillo National Monument
Carbrillo monumentet er et monument placeres i Point Loma i San Diego.
Monumentet hylder Juan Rodríguez Carbrillos landing på San Diegos kystlinje den 28. september 1542. Med landingen på San Diegos kyst, blev Juan Rodríguez Carbrillo den første europæiske mand til at opdage USA’s vestkyst.
Ved monumentet er der en årlig begivenhed kaldet Cabrillo Festival Open House, hvor man genopfører Cabrillos landing, som dengang tilbage i 1542.
Parken omkring monumentet er meget betagende, og man kan se San Diegos havn, og skyline derfra.
Parken huser også et visitor center, hvor man kan se film omkring Cabillos rejse og ekspedition.
Mission Beach and Pacific Beach
Mission Beach og Pacific Beach er én lang kystlinje i San Diego. Stranden er ikke ligeså flot som den i Coronado, men der er en masse attraktioner omkring stranden, der gør at den faktisk er lige så besøgt som Coronados smukke strand.
Det er et populært sted for surfere, og folk der vil tage en cykeltur på strandpromenaden.
Videoguide til San Diego seværdigheder (engelsk)
Nedenfor kan du se en videoguide til San Diego seværdigheder. Videoguiden til San Diego seværdigheder er udviklet af Expedia, og den er desværre på engelsk. Det sagt så er det faktisk en rigtig god guide til San Diego seværdigheder.
San Diego vejr
Deals på San Diego hotel eller bolig
Om rejseguiden San Diego seværdigheder
Guiden med San Diego seværdigheder er forfattet i samarbejder med Alexander, der er indehaver af Kryb-info.dk. Kryb-info.dk er en af Danmarks hurtigst voksende sider om skadedyr.
Har du kommentarer til San Diego seværdigheder, så skriv dem endelig nedenfor. På den måde vil andre læsere kunne få en bedre tur til San Diego med dine erfaringer og kommentarer!