Palma Nova seværdigheder

Palma Nova seværdigheder – Den lille by Palma Nova på Mallorca er et hyggeligt sted at holde ferie for børnefamilier og par. Det er ikke en festby på samme måde som nabobyerne. Du finder dog stadig en rigtig god strand og sjove aktiviteter som for eksempel minigolf i en tropisk junglepark.

Palma Nova er en lille by på Mallorca, der i dag næsten er vokset helt sammen med den nærliggende større by Magaluf. Mens Magaluf er kendt for at være en af Europas største festbyer, er Palma Nova dog et langt mere stille og roligt bekendtskab. Byen egner sig derfor rigtig godt til familier og par, der ønsker en mere stille og rolig ferie.

Det betyder dog ikke, at der ikke sker meget i byen Palma Nova. Der er for eksempel en række forskellige restauranter. Du kan dermed få lige præcis den form for mad, som du ønsker.

Der er også tre lækre strande, der ligger lige ud for byen. De tre strande er nærmest vokset sammen, hvilket gør, at der kommer til at være cirka en kilometer sandstrand i alt. Der er derfor også rigtig mange vandaktiviteter i byen, for eksempel en stor tømmerflåde, som du kan svømme ud til. Fra den er der en rutsjebane og mulighed for at hoppe i vandet.

Seværdigheder i Palma Nova i kategorier

 Kulturelle seværdigheder i Palma Nova

Som så meget andet på Mallorca så er stranden, varmen og sporten i centrum, når vi kigger på Palma Novas kulturelle seværdigheder!

Stephen Roche Cycling Holidays & Training Camps

Vil du opleve Mallorca på cykel, kan du tage på en af Stephen Roches cykelferier eller en af hans træningslejre. Hans ture er for dig, der er vant til at køre landevejscykling derhjemme, da du kommer til at køre 70-80 kilometer på en tur.

Turene giver dig god mulighed for at opleve naturen på øen, da du kommer til steder, hvor du ellers normalt ikke ville komme. Derudover er det selvfølgelig en måde for dig at holde formen ved lige, mens du er på ferie.

Se deres hjemmeside her.

Udfør en Ironman på det nordlige Mallorca

En anden måde at dyrke sport på din ferie på Mallorca er ved, at du tilmelder dig den årlige Ironman, der bliver afholdt på øen. Den finder sted hvert år i maj, og det er en god ide, at du reserverer billetter i god tid, så du er sikker på at kunne komme med.

Mallorca er et populært sted at tage hen og træne triatlon, og det vil derfor være muligt for dig at gøre, lige meget hvornår på året du er der.

Har du ikke lyst til at udføre en Ironman, vil det stadig være sjovt for dig at deltage. Det har nemlig udviklet sig til noget af en folkefest, hvor folk kommer for at heppe på de mange deltagere.

Aktiviteter til hele familien

Når man snakker aktiviteter for hele familien på Fanø, så er det naturen, der trækker. Det kan du læse mere om her, hvor der er gjort godt plads til børnene!

Western Water Park

Har du lyst til at opleve noget andet end stranden en dag, er det oplagt, at du tager familien med i Western Water Park. Det er en kombination af en westernpark og en vandpark. Der er indrettet en westernby, som vi alle forestiller os, at den må have set ud i det vestlige USA. Den er komplet med bank, saloon og sheriffens kontor.

Vandparken er delt op i forskellige områder, hvor der er noget for både store og små. De mindste har et område for sig, hvor de kan hygge sig med at pjaske med vand. For de større er der en række vandrutsjebaner, der er mere eller mindre hurtige.

Parken har en række solsenge, hvor I kan slå jer ned og nyde solen. Dermed kan du stadig arbejde på at blive brun, mens ungerne hygger sig i parken.

Golf Fantasia

I hjertet af Palma Nova finder du seværdigheden Golf Fantasia. Det er en eventyrlig minigolfbane med baner, der har mellem 3 og 18 huller. Parken er bygget op som en frodig junglehave, hvilket gør det helt unikt at spille der. Du går rundt mellem de eksotiske planter og smukke vandfald, hvilket i sig selv er en oplevelse.

Du kan sagtens bruge to til tre timer i parken, fordi der er så mange forskellige baner. Du finder nogle i alle sværhedsgrader, hvilket gør det muligt for alle at være med. Om dagen er det muligt at finde ly for solens skarpe stråler. Om aftenen bliver parken oplyst af farvet lys, hvilket giver en helt særlig stemning.

Pirates Adventures

Det berømte piratshow ligger ikke i selve Palma Nova, men i nabobyen Magaluf. Det tager dog ikke lang tid for dig at komme dertil, derfor er det oplagt for dig, at du bruger en aften på det. Pirates Adventures er det største piratshow på Mallorca og henvender sig både til voksne og større børn. Under showet spiser du middag, mens piraterne udfører akrobatiske spring og danse.

Showet tager udgangspunkt i en historie om piratjægeren Sir Henry Morgan, der var på jagt efter piraten Jaques Lafitte. For at kunne besejre ham måtte han dog have hjælp fra andre pirater, deriblandt Barbarossa, der holdt til i Middelhavet.

Katmandu Park

I Magaluf i nærheden af Palma Nova finder du også den store Katmandu Park. Den er blevet valgt til at være den bedste forlystelsespark på Mallorca og Spaniens næstbedste park. Du kan roligt sætte en hel dag af til parken, hvor der både er vandland, 4D biograf, legeland for børn, minigolf og mulighed for at bekæmpe virtuelle zombier og cowboys.

Hele parken er bygget op omkring en historie om yetien Boro, der jagter den opdagelsesrejsende Kilgore Good. Han har taget en juvel, som det er Boros opgave at passe på, og derfor må Boro nu jagte Kilgore Good, indtil han har fået juvelen tilbage.

Shopping på Fanø

Poundstretcher

Der findes en række souvenirbutikker i Palma Nova. En af dem, der er noget lidt udover det sædvanlige, er Poundstrecher. Der har de en række skøre og skæve genstande, og det er muligt at bruge meget tid på bare at gå og kigge på de forskellige ting. Har du svært ved at få børnene med ud at shoppe, vil du ikke have det i denne butik.

Hoteller i Palma Nova

Her kan du finde overnatningsmuligheder og hoteller i Palma Nova.  Hvis du nedenfor finder et hotel, som du vælger at booke, så modtager vi en lille provision! Så det håber vi meget du vil gøre 🙂

Læs også Travel-Guides.dk’s mere generelle guide til Mallorca seværdigheder.

Kommentarer til Palma Nova seværdigheder

Har du kommentarer og inputs til denne guide til Palma Nova seværdigheder, så kommenter endelig nedenfor

Se også de andre kategorier:

Del denne artikel:

– Læs mere –

Relaterede artikler

grenå seværdigheder

Grenå seværdigheder

Indholdsfortegnelse Grenå seværdigheder – Grenå har meget at byde på i forhold til både natur, kultur og shopping. Det er derfor oplagt at lægge vejen

Kreta seværdigheder

Kreta seværdigheder – Der bor over 600.000 mennesker på Kreta, som er Grækenlands største ø. Her på denne side kan du finde nogle af Kretas

sydsverige seværdigheder

Sydsverige seværdigheder

Sydsverige seværdigheder – Den sydlige del af Sverige byder på unik natur og et væld af seværdigheder. Typisk medregnes områderne Skåne, Blekinge, Småland og Öland

naturhistorisk museum kiel

Kiel Seværdigheder

Kiel Seværdigheder – Kiel er en af de første store byer, man støder på, når man sætter kurs mod syd fra den dansk-tyske grænse. Med sine

flensborg seværdigheder

Flensborg seværdigheder

Flensborg seværdigheder – Flensborg er en herlig by med en god historie i toppen af Tyskland, som stadig er meget synlig i de gamle bydele. En

ribe seværdigheder

Ribe seværdigheder

Ribe seværdigheder – I Ribe kan du blive klogere på den spændende gamle bys historie, hvor du blandt andet kan se Stormsøjlen, der registrerer de