Oslo seværdigheder

Oslo seværdigheder – Oslo er en by, der byder på masser af spændende historie. Det er både, når du besøger den gamle borg Akershus, Vikingeskibsmuseet, Norsk Folkemuseum med gamle huse og ser Kon Tiki, som Thor Heyerdahl sejlede over Stillehavet på. Oslo seværdigheder er ikke kun relateret til fortiden, og alene arkitektur, klipper og fjorden udgør en stor del af Oslo seværdigheder.

oslo seværdigheder

Akershus Slot

Akerhus Slot har rødder helt tilbage til middelalderen. Gennem alle årene har det været et vigtigt forsvarsværk for Oslo og er da også stadig militært område. Slottet er aldrig blevet indtaget med magt af en udenlandsk hær og har dermed klaret sig igennem flere belejringer. I april 1940 var nordmændene dog nødt til at overgive slottet, da tyskerne besatte landet.

akershus slot

Slottet kan opleves udefra, hvor det er muligt at se de mange forskellige tidsperioder, som det har gennemlevet. Der er stadig spor af middelalderen, men også renæssancen hvor Christian IV byggede slottet voldsomt om. I dag foregår et omfattende restaureringsarbejde af slottet.

Oslo Fjord

Den 100 kilometer lange Oslo Fjord byder på masser af oplevelser: Både for dem, der kan sætte flere dage af til at udforske fjorden, og til dem, der bare har en enkelt. Har du flere dage, bør du leje et sommerhus eller finde et hyggeligt lille hotel i nærheden af vandet. Så kan du bruge tiden på at bade, sole på klipperne og tage på ture på fjorden.

Har du kun en enkelt dag, bør du tage på et cruise på fjorden. Der er mange turarrangører inde i Oslo, der arrangerer halv- og heldagsture. Det giver dig mulighed for at se de smukke klipper fra vandsiden.

oslo fjord

Operahuset

En af de vigtigste grunde til, at folk besøger det moderne operahus i Oslo, der ligger lige ud til fjorden, er faktisk slet ikke operaen. I stedet er det det spektakulære tag, der tiltrækker mange. Det er nemlig muligt at komme op at gå på taget og derfra er der en fantastisk udsigt over Oslo fjord og by.

oslo operahus

Hvis du har mulighed for det, er det dog en stor oplevelse at komme ind og høre opera i det smukke, innovative operahus. Der er virkelig kredset for, at du kan få en god lydoplevelse.

Tag på madfestivalen Matstreift

Madfestivalen Matstreif, der bliver afholdt hvert år i september på Rådhuspladsen i Oslo, er et tiltag for at gøre lokalproduceret mad mere populært. Der deltager derfor producenter fra hele Norge på markedet, hvilket giver dig god mulighed for at smage på en række lækre og friske råvarer – nogle af dem er med garanti nogle, som du ikke har prøvet herhjemme i Danmark.

oslo matstreift

På festivalen er der også fokus på den lokalproducerede øl. Der er derfor mellem 20 og 30 norske bryggerier, der deltager på Matstreif hvert år. Det giver dig mulighed for at smage på nogle lækre norske øl, som du måske ikke kan finde herhjemme.

Holmenkollen og skimuseet

Skibakken Holmenkollen lidt uden for Oslo er et besøg værd både om vinteren og om sommeren. Om vinteren bør du prøve at time det med, at der er en konkurrence på bakken. Om sommeren kan du bare tage derud for at nyde den spektakulære udsigt deroppefra.

holmenkollen

Ved siden af skihopbakken ligger Holmenkollen Skimuseum. Der kan du blive klogere på den berømte bakkes historie og lære mere om skisporten i Norge. Du har også mulighed for at prøve en skisimulator af.

Vikingeskibsmuseet

På Bygdøy lidt uden for Oslo finder du Vikingeskibsmuseet, hvor de har tre imponerende gamle vikingeskibe liggende. Skibene er alle tre blevet fundet i gravhøje og ikke i vandet.

Det er i sig selv imponerende at stå ved siden af de store skibe og forestille sig, hvor massivt et arbejde der skulle til for at begrave det. Det er dog også spændende at opleve de mange andre ting, som skibet og dets ejer blev begravet med. Det er blandt andet vogne, slæder og billedtæpper.

vikingeskibsmuseet i oslo

Kon Tiki Museet

Ved siden af Vikingeskibsmuseet på Bygdøy ligger det lille Kon Tiki Museum. Der kan du se tømmerflåden, som Thor Heyerdahl sejlede fra Peru til Polynesien, en rejse på 7000 kilometer. Rejsen foretog han for at bevise, at Stillehavsøerne var blevet befolket med folk fra Sydamerika.

kon tiki museum oslo

På museet kan du også lære mere om nogle af de andre projekter, som eventyreren Thor Heyerdahl stod i spidsen for. Det var blandt andet arkæologiske udgravninger på Galapagos øerne og Påskeøen.

Norsk Folkemuseum

Norsk Folkemuseum er endnu et af museerne på Bygdøy. Der kan du opleve et friluftsmuseum med hele 158 gamle bygninger. Du kan blandt andet se bygninger fra landet og få en fornemmelse for, hvordan bønderne i Norge boede tidligere.

oslo folkemuseum

I den del af museet, der hedder Gamlebyen, kan du opleve en lang række forskellige byhuse. Det er muligt at komme ind i husene og se, hvordan man indrettede sig dengang.

Vigeland Skulpturpark

Vigeland Skulpturpark er verdens største park, hvor alle skulpturerne er lavet af den samme kunstner. Det er bare en af de detaljer, der er med til at gøre Vigeland Skulpturpark til noget helt særligt. I parken kan du finde over 200 skulpturer, der er lavet i en række forskellige materialer som bronze, granit og smedejern.

vigeland skulpturpark

Er vejret godt, er det fantastisk at slentre rundt i parken og se de mange forskellige og flotte statuer. Er vejret knap så godt, eller har du ikke så meget tid til at opleve parken, er det en god ide, at du i hvert fald ser Monolitten, Sinatagen og Livshjulet.

Munch Museum

De fleste kender maleren Edvard Munchs berømte og dystre maleri Skriget af en skrigende figur i et landskab, der ligner, at det er ved at gå i opløsning. Munch malede dog også en række andre malerier, der er mindst lige så spændende som skriget. En række af dem kan du opleve på Munch museet i Oslo.

Udover Munchs malerier har museet også forskellige særudstillinger, som du kan nyde. Der laver de blandt andet temaudstillinger, hvor Munchs malerier bliver sat sammen med andre malerier med et lignende tema.

Videoguide til Oslo seværdigheder

VisitOslo har produceret nedenstående video med Oslo seværdigheder. Den er uden tekst og tale men akkompagneret med behagelig musik. Se videoguiden til Oslo seværdigheder her:

Oslo vejr

Der er rigtig meget man kan lave indendørs i Oslo. Det er dog nogle Oslo seværdigheder som er bedre med godt vejr, som at side udenfor operahuset eller en gåtur i Vigeparken. Nedenfor kan du se vejret i dag i Oslo.


Om guiden Oslo seværdigheder

Guiden Oslo seværdigheder er udarbejdet i samarbejde med Laust Kehlet fra godtnoe.no.  Godtnoe.no er en opskriftsamling af lækre norske opskrifter, som du dog også sagtens kan lave, selvom du bor i Danmark. Folkene bag hjemmesiden har selvfølgelig godt styr på madscenen i Oslo, såvel som de øvrige seværdigheder der er at se i byen.

Læs også rejseguiden til Sydsverige seværdigheder her!

Har du forslag til andre Oslo seværdigheder eller har du bare en kommentar, der kan gøre et besøg i Oslo til en bedre oplevelse, så skriv det nedenunder. Hver dag er der mange danskere inde og læse denne guide til Oslo seværdigheder. Din kommentar kan gøre deres besøg bedre!
 


Booking.com

Se også de andre kategorier:

Del denne artikel:

– Læs mere –

Relaterede artikler

grenå seværdigheder

Grenå seværdigheder

Indholdsfortegnelse Grenå seværdigheder – Grenå har meget at byde på i forhold til både natur, kultur og shopping. Det er derfor oplagt at lægge vejen

Kreta seværdigheder

Kreta seværdigheder – Der bor over 600.000 mennesker på Kreta, som er Grækenlands største ø. Her på denne side kan du finde nogle af Kretas

sydsverige seværdigheder

Sydsverige seværdigheder

Sydsverige seværdigheder – Den sydlige del af Sverige byder på unik natur og et væld af seværdigheder. Typisk medregnes områderne Skåne, Blekinge, Småland og Öland

naturhistorisk museum kiel

Kiel Seværdigheder

Kiel Seværdigheder – Kiel er en af de første store byer, man støder på, når man sætter kurs mod syd fra den dansk-tyske grænse. Med sine

flensborg seværdigheder

Flensborg seværdigheder

Flensborg seværdigheder – Flensborg er en herlig by med en god historie i toppen af Tyskland, som stadig er meget synlig i de gamle bydele. En

ribe seværdigheder

Ribe seværdigheder

Ribe seværdigheder – I Ribe kan du blive klogere på den spændende gamle bys historie, hvor du blandt andet kan se Stormsøjlen, der registrerer de