Med sin smukke og velbevarede natur er Botswana et af de sidste, men mest utrolige vildmarksområder i verden. Landet er især kendt for deres unikke dyreliv, som man kun kan opleve i Afrika. Store arealer af landet er blevet til reservater, nationalparker og dyrelivsforvaltningsområder for at passe på de mange fantastiske dyr, og flere steder er områderne uden indhegning, så dyrene kan bevæge sig frit rundt. Der findes et utal af ting at se i Botswana, men én ting er sikkert – det er et land for dig, der elsker kultur og et rigt og naturligt dyreliv.
Chobe National Park
Hvis du rejser til Botswana og vil have en uforglemmelig dyrelivsoplevelse, er Chobe National Park et besøg værd. Parken er Botswanas første nationalpark og er hjemsted for verdens største bestand af elefanter, som ofte bader og leger omkring floden. Ud over elefanter kan du også opleve at se store flokke af antiloper, bøfler, løver, giraffer, gigantiske krokodiller og mange flere arter. Der er ligeledes en masse forskellige fuglearter, som du også kan se. Desuden er hele safarilandskabet en oplevelse i sig selv, da der både er ørkenlignende områder, græssavanner, sumpområder og floder.
Du har mulighed for at opleve parken i enten lukket eller åbent safarikøretøj, men også i båd, som sejler på floden, som dyrene flokkes om.
Sand Bushmen i Kalahari-ørkenen
Udover det fantastiske dyreliv har Botswana en spændende kultur, som du kan få lov til at opleve. I Kalahari-ørkenen finder du San-folket, som er en gruppe, der kom til Kalahari for omkring 20.000 år siden. Siden de kom til ørkenen, har de selv formået at finde på måder at overleve på, hvilket de fortæller om på de guidede ture rundt i det smukke landskab. Turene vil altså formå at give dig en unik viden om, hvordan San-folket, som er en af de ældste kulturer i verden, jager, bruger planter som medicin og meget mere.
Landets største turistcentrum Maun
Kunne du tænke dig at se noget andet end dyreparker og ørkener, byder Botswana ligeledes på det. Byen Maun ligger i den nordlige del af Botswana, et par timer væk fra Chobe National Park, og er landets største turistcentrum. Her kan du opleve gamle traditioner og byens historie på de lokale markeder, hvor du kan se fantastisk kunst, spise på lækre restauranter, købe håndsyet traditionelt tøj og meget mere.
Tag på en guidet og uforglemmelig tur
Der findes et utal af oplevelser i Botswana, uanset om du er til safariture, kulturelle vandringer eller noget helt tredje. Det kan dog være svært at planlægge og at tage afsted alene eller med sin familie, uden at have en erfaren guide med, som har prøvet det før. Der er heldigvis forskellige rejseselskaber, som tilbyder rejser til Botswana, men har du lyst til at udforske landet og få en helt unik oplevelse, som er udover de klassiske ture, kan det anbefales at tage på en skræddersyet tur med det familiedrevne rejseselskab Vores Afrika. Så er du sikret en uforglemmelig oplevelse i trygge hænder.