Mauritius seværdigheder – Det indiske ocean byder på mange eksotiske perler. Drømmer du om at udskifte det lunefulde, danske vejr med varme himmelstrøg, regnskov, krydderier og historie, peger kompasset kun i én retning: Mauritius. I denne artikel tager vi dig med på en rejse gennem botaniske haver, frodige naturreservater og den franskkoloniale historie, som også gennemsyrer de mange seværdigheder dagen i dag.
Facts om Mauritius
- Indbyggertal: 1.200.000
- Hovedstad: Port Louis
- Sprog: Fransk, Engelsk og mauritisk kreolsk
- Styreform: Republik
Kort og godt om Mauritius
I dag er Mauritius et paradis. Paradiset bærer dog også på en historie, som kan være interessant at have med på lommen, når du bevæger dig rundt blandt de fantastiske og eksotiske seværdigheder den dag i dag.
Mauritius er en republik, som består af hovedøen Mauritius, vulkanøen Rodrigues og øerne Agalega, Cargados Carajos, Chagos Archipelago og Tromelin Island. Hovedstaden er Port Louis, som ligger nordvest på Mauritius. Mauritius har været hollandsk, fransk og engelsk koloni og var tidligere dybt afhængig af sukkereksport. Den første europæiske kolonisering af Mauritius kan dateres tilbage til omkring 1598, hvor hollænderne døbte øen Mauritius og startede et handelscenter på øerne.
Omkring et århundrede senere forlod de kolonien og franskmændene tog over og besatte øen. Mauritius blev her en ganske rig koloni under det fransk-østindiske kompagni. Det fransk-østindiske kompagni startede en økonomi baseret på plantager med sukker som det absolut vigtigste produkt. Slaver fra Østafrika og Madagaskar var den vigtigste arbejdskraft. Omkring 1810 blev Mauritius besat af briterne og officielt erklæret som britisk koloni godt og vel fire år efter. Briterne beholdt kontrollen frem til 1968, hvor Mauritius blev uafhængig.
Nu du har fået et kort indblik i Mauritius’ historie, er du garanteret mere end klar til at tage hul på de mange Mauritius seværdigheder, som ligeledes er et produkt af Mauritius’ lange historie.
Den botaniske have
Den botaniske have med det lettere udfordrende navn Sir Seewoosagur Ramgoolam er en af Mauritius’ mest populære attraktioner. Haven blev grundlagt i 1735. Der er selvfølgelig en berettigelse i navnet, idet den botaniske have er opkaldt efter Mauritius’ første premierminister. Du har mulighed for at bevæge dig frit rundt i det eksotiske planteliv. Du kan vælge at hyre en guide, som kan fortælle dig om plante- og dyrelivet og historien bag haven. Den botaniske have er et must for folk, der vil have en naturoplevelse ud over det sædvanlige.
Et autentisk stykke naturreservat
Vi behøver vist ikke understrege, at Mauritius byder på fantastisk smuk natur og masser af vandrestier. Tager du et smut forbi naturreservatet Vallée de Ferney vil du med garanti få stillet sulten. Naturreservatet er en skov på 200 hektar og er en gammel krage med 400 år på bagen. Derudover vil du kunne finde et rigt og spændende dyreliv.
Rastafarier og vandfald i Chamarel
På Mauritius’ østside finder du byen Chamarel, som blandt andet er tilholdssted for rastafarier. Rygterne siger, at mange lokale ikke er blege for at ryge lidt sjov tobak i byen. Du finder også et vandfald, der har et fald på 98 meter. Det kan du se nedenfor! Det er øens suverænt flotteste vandfald med palmer og frodig natur som ramme. Er du fan af rom, kan du også besøge et såkaldt ’rhumerie’ i Chamarel for at lære mere om rommens historie og produktion. Det er en spændende og speciel opplevelse at besøge romdestilleriet i Chamarel. Specialiteten hedder Ti Punch L’Alchemiste og består af knust is, rom og frisk lime. Tager du et smut forbi den vestlige side af Mauritius finder du ikke overraskende mere flot natur i Black River Gorges Nationalpark. Ligesom Vallée de Ferney er det et godt sted at tage vandrestøvlerne på og spotte fugle.
Port Louis – øens navle
Hovedstaden Port Louis er en historisk havneby, som blev grundlagt i 1735 af franskmændene. Du finder en bred pallette af kulturer og folkeslag i dette knudepunkt. Vil du have lidt mere kultur og historie for pengene end blot bountystrande, bør du tage et smut forbi byen for at få et autentisk indblik i byens atmosfære set igennem lokale briller.
Hvis du vil besøge nogle nævneværdige seværdigheder i Port Louis, bør du tage forbi byens centrale marked Fort Adelaide, som ligger på toppen af en bakke med skøn udsigt over havnen.
Smukke bjerge og naturfænomener
På Mauritius er det absolut oplagt at leje en bil og køre på opdagelse på øen. Mauritius er kun omkring 70 km lang og 45 km bred, så der burde være rig mulighed for at komme vidt omkring. I bjergene vil du finde nogle fantastiske udkigspunkter til mange af de vandfald, som beriger øen. Tag for eksempel forbi de syv imponerende vandfald ved Tamarin eller Chamarel eller træk frisk luft ned i lungerne på en af de mange vandrestier i området, såsom Seven Coloured Earths. Seven Coloured Earths er et naturfænomen, hvor jordens mineraler ligger i overfladen af jorden og laver et smukt farvespil.
Teplantager
Når du bevæger dig rundt oppe i bjergene vil du heller ikke kunne undgå at støde på de mange teplantager. Står du tidligt op, vil du endda kunne se teplukkere gøre dagens arbejdsgerning i markerne. Du har også mulighed for at besøge nogle af fabrikkerne, hvor de producerer teen og få nogle smagsprøver. Mauritius er kendetegnet ved at de lokale drikker masser af vaniljete både morgen, middag og aften. Nedenfor kan du se tørring af vanilje.
Port Louis
Som resten af øen er Mauritius hovedby Port Louis et mix af kulturer og folkeslag. Turister, der ikke kun kommer for strandene vil her have den største chance for at få et indtryk af øens atmosfære. Den atmosfære som de lokale oplever og lever i. Er du historieinteresseret bør du i samme ombæring kigge forbi Aapravasi Ghat. Aapravasi Ghat er på UNESCO’s liste over verdensarv. Det skyldes, at det var lige netop her de tidligere indiske slaver gik i land, da de blev erklæret frie mennesker. Du finder derudover også mange andre flotte og seværdige bygninger. I det Nationalhistoriske Museum kan du virkelig dykke ned i historien omkring hele kolonitiden.
Mit personlige tip: I havet finder du guldet
Da jeg besøgte Mauritius i 2017, var jeg – ligesom alle andre – rundt på øen og se Mauritius seværdigheder. At køre og transportere sig rundt i et fugtigt, tropisk klima med temperaturer omkring 33 grader, var dog ikke altid lige behageligt. Det var til gengæld de mange ture ud i det indiske ocean, hvor som omkranser øen. Direkte fra strandene har du nemlig adgang til koralrev, mens korte bådture får dig ud til endnu flotte scener under vandet. Desværre vil du også opleve en del døde koraller, så har du været ved Great Barrier Reef, bliver du nok skuffet.
Mauritius vejr (Port Louis)
Om rejseguiden Mauritius seværdigheder
Guiden Mauritius seværdigheder er blandt andet skrevet af Peter Søndergaard, der til dagligt også skriver nyheder om et helt andet emne på freespins365.dk (sponsoreret link). Her er der nemlig fokus på online casino – mere specifikt free spins (sponsoreret link) – samt hvordan du kan finde udenlandske casinoer, hvor du kan tage et spil uden NemID, som ikke har meget at gøre med hverken bountystrande eller vinterferier.
Har du erfaringer fra Mauritius? Så del meget gerne dine erfaringer med Mauritius seværdigheder nedenfor. Der er mange, der hver måned læser denne artikel om Mauritius seværdigheder. og dine erfaringer kan gøres deres ferie på Mauritius bedre!