Maiori

Maiori – Stranden ved byen Maiori er den længste ved Amalfikysten. Selve byen er en hyggelig historisk by. Området byder på mange oplevelser, for eksempel kan du gå ad en smuk bjergrute mellem citrontræerne til nabobyen Minori.

Maiori byder på den længste ubrudte kyststrækning ved Amalfikysten i Italien. Det er derfor heller ikke underligt, at området har tiltrukket feriegæster helt siden Romerriget. I dag er det også et yndet turistmål på grund af den lækre strand og de mange seværdigheder i området.

Forskerne kan dog ikke blive enige om, hvem der har grundlagt den lille by, der ligger ved den store og imponerende strand. Både grækerne, romerne, etruskerne, picenerne og den langobardiske fyrste Sicardo er blevet foreslået. Lige meget hvem det er, er det dog sikkert, at både byen og stranden er et besøg værd på din ferie i Italien.

I 1954 blev den lille by ramt af en oversvømmelse, der ødelagde en stor del af den gamle, historiske bydel. Det var et stort tab for byen, men gjorde, at stranden blev endnu større, end den var tidligere.

Det kan du opleve i Maiori

Du kan selvfølgelig få masser af tid til at gå med at ligge på stranden og nyde det lækre vand. Det er faktisk nemt at få en hel ferie til at gå på den måde. Udover stranden og havet byder Maiori dog selvfølgelig også på en lang række andre oplevelser.

Byen var en gang regeringsby for kongen, hvilket betyder, at der er et flot slot. San Nicola de Thoro-Plano slottet troner over byen. Slottet er bygget sammen med kirken, Collegiate Church of Santa Maria a Mare, der altid er åben for offentligheden. Der kan du se en statue af Jomfru Maria, der ifølge de lokale legender blev fundet flydende i vandet ud for kysten.

Under Santa Maria Olearia er en krypt, hvor de første munke, der hørte til kirken blev begravet. Det er muligt at komme på rundvisninger i krypten og se munkenes grave.

Limoncello, vinsmagning og madlavningskursus

Vil du noget andet end at tage på stranden, er en god måde at tilbringe en dag i Maiori at ose i de hyggelige butikker, som byen byder på, og derefter finde en cafe, hvor du kan nyde et glas kold Limoncello. Det er en drik, der fremstilles af skallerne fra citroner, og som er meget populær på Amalfikysten.

Er du vild med Limoncello, kan du tage på ture, hvor du lærer, hvordan drikken tilberedes. På turen kommer der selvfølgelig til at være masser af muligheder for, at du kan prøvesmage drinken og selvfølgelig købe noget med hjem.

Du kan også tage på vinsmagninger i området. Der er flere steder ved Amalfikysten, hvor der bliver produceret vin. Det er derfor muligt at komme rundt til forskellige gårde og smage på den vin, som de producerer.
Er du vild med det italienske køkken, har du også mulighed for at tage på madlavningskurser.

Der lærer du trickene bag nogle af de klassiske italienske retter, så du kan imponere vennerne med det, når du kommer hjem. Det bedste ved et madlavningskursus er selvfølgelig, at du får lov til at spise det, som du har frembragt bagefter.

Besøg den lille naboby Minori

Når du er i Maiori, må du ikke snyde dig selv for et besøg i nabobyen Minori. Hvor Maiori kommer af ordet for større, kommer Minori af ordet for lille. Stranden i Minori er da heller ikke lige så imponerende, som den i Maiori, men det er en hyggelig by med charmerende gamle huse og en autentisk stemning.

Der går en sti fra Maiori til Minori. Den bliver kaldt Citronstien, eller Sentiero dei Limoni på italiensk. Den er godt skjult, og du vil derfor ikke opleve den som overrendt. Du kommer til at gå mellem citrontræerne i bjergene, hvilket både er en smuk og velduftende oplevelse. Selve turen tager cirka en time.

Er du frisk på endnu en vandretur, når du er nået frem til Minori, kan du gå op til den lille kunstnerby Ravello. Den ligger med en formidabel udsigt over havet, og det er spændende at være i en by, hvor der bor så mange udøvende kunstnere.

Hoteller ved Maiori

Maiori byder på en række hoteller med vidt forskellige fokus og standarder. Fælles for dem er dog, at der er mange af dem, der har udsigt over havet. Dermed kan du sidde på dit værelse eller på hotellets terrasse og nyde solen og det blå vand.

Maiori Antica

Hotellet ligger på en terrasse over havet, hvilket gør, at der er en helt fantastisk udsigt. Derudover er der mange blomster og citrontræer, så når du sidder på terrassen og spiser morgenmad, kommer du nærmest til at sidde under et tag af citroner eller blomster.

Maiori Antica er klassisk og stilfuldt indrettet, og der er aircondition på alle værelserne. Det er helt sikkert noget, som du vil sætte pris på på en varm sommerdag. Du kan vælge mellem et enkelt-, dobbelt- eller trepersoners værelse.

Bella Baia Campsite

Drømmer du om at bo primitivt, men alligevel tæt på stranden, kan du vælge at indlogere dig på Bella Baia Campsite. Campingpladsen ligger på en terrasse over havet, hvilket gør, at der er en helt fantastisk udsigt fra både de små teltpladser og køkkenet. Der er en privat trappe fra campingpladsen til stranden, så du nemt kan komme derned.

Du sover i et telt, der er sat op på grunden. Der er plads til mellem to og fire personer i teltene. Der er senge og møbler i teltene, så selvom du bor mere primitivt, kommer du stadig til at bo komfortabelt. Til hvert telt er et lille bord med et par stole, hvor du kan nyde din mad med en god udsigt.

Residence Due Torri

Vil du hellere have din egen lille lejlighed med køkken, kan du indlogere dig på Residence Due Torri. Det ligger på en klippe over stranden, hvilket giver en god udsigt over havet. Alle værelserne har tekøkken og balkon, hvor du kan nyde solen og udsigten.

Hotellet har en privat strand, hvor du har mulighed for at få rabat, når du bor på hotellet. Stranden ligger kun 20 meter fra hotellet, hvilket gør den til det oplagte sted, når du vil nyde solen og vandet.

Se også de andre kategorier:

Del denne artikel:

– Læs mere –

Relaterede artikler

grenå seværdigheder

Grenå seværdigheder

Indholdsfortegnelse Grenå seværdigheder – Grenå har meget at byde på i forhold til både natur, kultur og shopping. Det er derfor oplagt at lægge vejen

Kreta seværdigheder

Kreta seværdigheder – Der bor over 600.000 mennesker på Kreta, som er Grækenlands største ø. Her på denne side kan du finde nogle af Kretas

sydsverige seværdigheder

Sydsverige seværdigheder

Sydsverige seværdigheder – Den sydlige del af Sverige byder på unik natur og et væld af seværdigheder. Typisk medregnes områderne Skåne, Blekinge, Småland og Öland

naturhistorisk museum kiel

Kiel Seværdigheder

Kiel Seværdigheder – Kiel er en af de første store byer, man støder på, når man sætter kurs mod syd fra den dansk-tyske grænse. Med sine

flensborg seværdigheder

Flensborg seværdigheder

Flensborg seværdigheder – Flensborg er en herlig by med en god historie i toppen af Tyskland, som stadig er meget synlig i de gamle bydele. En

ribe seværdigheder

Ribe seværdigheder

Ribe seværdigheder – I Ribe kan du blive klogere på den spændende gamle bys historie, hvor du blandt andet kan se Stormsøjlen, der registrerer de