London-seværdigheder som er et “must see”!

London er en sprudlende storby, der byder på mange seværdigheder. Det kan føles som, at du aldrig vil blive færdig med dem alle. Du kan for eksempel både se den store kirke Westminster Abbey, tage en tur i Parisehjulet London Eye, besøge Tower of London, tage på det store kunstmuseum Tate Modern og gå på opdagelse i Harry Potters verden. Ja, der er masser af London seværdigheder at gå i gang med.

Lidt om London

London er hovedstad i Storbritannien, og har lidt over 8,7 millioner indbyggere. Det er derfor en by, hvor der hele tiden sker noget, og London-seværdigheder er der masser af.

Myten går på, at det var romerne, der grundlagde byen omkring år 50 e.v.t. Man ved dog, at der har ligget en landsby på stedet før, så det er ikke helt rigtigt. Siden har byen været hårdt ramt af både vikingeangreb, pest, brand og senest bomningerne under 2. Verdenskrig. Det har præget, hvordan Londons seværdigheder ser ud i dag.

Du kan besøge London hele året. Vil du være sikker på at have varmt og godt vejr, bør du besøge byen i sommerhalvåret. Hele året rundt er der dog stor risiko for, at det bliver regnvejr – så er det godt, at der er mange indendørs London-seværdigheder.

Fem anbefalinger til London-seværdigheder

Der er så mange London-seværdigheder, at du nærmest kan sammensætte en tur med lige præcis det tema, der passer dig. Lige meget om du vil nørde lokationerne for bøgerne og filmene om Harry Potter, eller du vil fordybe dig i Storbritanniens lange og blodige historie, er det en mulighed for dig.

Det kan derfor være svært kun at komme med fem anbefalinger til London-seværdigheder. Her har vi dog fundet frem til dem, som, vi synes, repræsenterer byens alsidighed på bedste vis.

London-seværdighed #1: Tower of London

De første dele af Tower of London blev bygget allerede i 1066, siden har slottet tilhørt den britiske krone og gør det stadig. I dag er det dog primært en af de mest populære London-seværdigheder, hvor folk kommer for at opleve de britiske kronjuveler og få en fornemmelse for de grusomheder, der har fundet sted der.

Slottet blev i mange år brugt som fængsel og henrettelsessplads. Ikke mindst for de mere prominente fanger. Der har blandt andet siddet flere konger og prinser fængslet på slottet. Dronning Elisabeth I sad også på slottet i et par måneder i 1554, da hun stadig var prinsesse. En af de mere kendte fanger i nyere tid var Rudolf Hess, Hitlers stedfortræder. Denne kuriøse historie er med til at gøre det til en af de mere fascinerende af Londons seværdigheder.

London-seværdighed # 2: Westminster Abbey

Du bør sætte mindst en eftermiddag af til at opleve den imponerende kirke, Westminter Abbey, der ofte er helt i top over London seværdigheder, som turister gerne vil se. Bygningens arkitektur er spændende i sig selv. Den stod færdig helt tilbage i 1050 og er siden løbende blevet vedligeholdt og udbygget.

Kirken er i dag det sted, hvor de kongelige bliver gift og kronet. Det er for eksempel prins William og Kate Middleton og hans forældre prins Charles og prinsesse Diana. Tidligere var det også almindeligt, at de kongelige blev begravet i selve Westminster Abbey. I krypten under kirken kan du derfor se en lang række kongelige grave.

I og udenom selve kirken er der også mindesmærker og gravsteder for en lang række store britiske personligheder, hvilket yderligere er med til at styrke kirkens status blandt Londons seværdigheder. Det er blandt andet Winston Churchill og Isaac Newton, der bliver æret i kirken.

London-seværdighed # 3: London Eye

Det store pariserhjul London Eye er med til at give dig en fantastisk udsigt over byen. Herfra kan du blandt andet se populære London-seværdigheder som Tower Bridge, Big Ben og St. Paul’s Cathedral.

Du står i en stor glaskuppel, hvor der er plads til op til 28 personer. Hvis I er en gruppe, kan I derfor være sikre på at komme til at stå sammen. En tur tager en halv time, så det er rart at stå sammen med dem, som du kender.

Du kan godt købe billetter ved selve London Eye, men der er typisk lang kø, og det er faktisk dyrere at købe dem der. I stedet bør du derfor købe dem på nettet. Det er noget, som du kan gøre hjemmefra, hvilket sparer dig tid på din ferie – så du kan nå at se mange andre London seværdigheder.

London-seværdighed # 4: Harry Potters London

For alle Harry Potter fans er det et must at besøge nogle af de steder i byen, der har med den verdenskendte troldmand at gøre. Der findes både busture og gåture, der tager dig rundt til nogle af de steder i byen, der optræder i filmene og i bøgerne.

Hvis du virkelig vil ind i Harry Potters univers, skal du dog besøge Harry Potter Studios, der ligger lidt udenfor byen. Det er en af de virkelig store London-seværdigheder.

Der kan du gå igennem Diagonalstræde, stå i Storsalen og fantasere om, at fordelingshatten placerer dig på det rigtige kollegium, og lære mere om, hvordan usynlighedskappen og Dobby er blevet skabt.

Er du ude i meget god tid, nu hvor du researcher London-seværdigheder, kan du inden din rejse til London prøve at sikre dig billetter til den Harry Potter teaterforestilling, der spiller i byen. Der får du historien om, hvordan det går Harry, da han er blevet voksen og har fået børn.

London-seværdighed # 5: Tate Modern

Det store kunstmuseum Tate Modern ligger ved Themsens bred og har et stort udvalg af primært moderne kunst. En lang række af deres udstillinger er gratis, hvilket gør det til en af de oplagte London-seværdigheder. Selvom du ikke er så meget til kunst, er det derfor værd at gå derind og blive provokeret, forarget eller måske bare glædeligt overrasket.

Museet er blandt andet kendt for at have en stor hal, hvor de inviterer kunstnere ind, der laver nogle gigantiske værker, som du kan træde ind i. Kunstneren Olafur Eliasson har for eksempel tidligere lavet en stor, skinnende sol på væggen, der gav fornemmelsen af at gå mod en solnedgang, mens den kinesiske kunstner Ai Weiwei har fyldt rummet med millioner af små sten, der var formet som og malet som solsikkefrø.

Del denne artikel på Facebook, Pinterest eller email

Leave a Reply

  Tilmeld  
Giv mig besked ved