Hoteller i Abu Dhabi

Hoteller i Abu Dhabi – Det mellemøstlige land Abu Dhabi byder på en lang række lækre hoteller, hvor du kan bo til en meget favorabel pris i forhold til danske standarder. De fleste af hotellerne har både egen pool, flere restauranter, fitnesscenter og spaafdeling. Vil du have det virkelig luksuriøst, kan du også finde nogle med privat strand og udsigt over den Persiske Golf.

Det mellemøstlige land Abu Dhabi er de seneste år blevet et mere og mere populært rejsemål. Det skyldes ikke mindst det behagelige klima, beliggenheden ved vandet og muligheden for at bo luksuriøst uden at skulle betale alt for mange penge for det. Det gør landet til et oplagt sted at tage hen, når du gerne vil flygte fra vinterkulden i Danmark.

Hoteller i Kiel

Der er virkelig mange lækre hoteller at vælge imellem, når du tager til Abu Dhabi. Mange har en meget favorabel pris i forhold til den luksus, som de tilbyder. De hoteller, vi kommer ind på herunder, udgør bare et lille udpluk af de mange forskellige hoteller, som du har mulighed for at bo på.

Overnatning i Abu Dhabi: Udvalgte hoteller

Centro Yas Island-by Rotana

Er du til golf og hurtige biler, er dette hotel det helt rigtige for dig. Du kommer til at bo lige ved siden af Ferrari World Abu Dhabi og Yas Marina racerbanen, hvor der bliver kørt Formel 1 Abu Dhabi Grand Prix. Derudover ligger The Links Golf Course by Yas Links Golf Club lige i nærheden, så der er god mulighed for at komme ud og spille golf.

Hotellet byder på lækre og moderne værelser, hvor der er alt, hvad du har brug for. Der er fladskærms-TV, wifi og eget badeværelse med toiletartikler. Når du har brug for at køle af, kan du gå ned i den udendørspool, og når du har brug for en drink, kan du gå på baren c.mondo.

Hotellet har to forskellige restauranter: c.taste, hvor de har en stor buffet med lokale og internationale retter, og c.deli, hvor du kan bestille take-away hele døgnet.

City Seasons Al Hamra Hotel

al hamra hotel abu dhabi

I forretningskvarteret, kun 11 kilometer fra lufthavnen, finder du dette hotel. De tilbyder lufthavnstransport, så har du brug for at komme hurtigt til og fra lufthavnen, er det en mulighed.

Derudover finder du alt det på hotellet, som du kunne drømme om. De har roomservice døgnet rundt, der er en cafe, hvor du kan købe kaffe og kage, og på den prisbelønnede Keway-mai kan du spise thailandsk og asiatisk fusionsmad, der er i en kategori for sig.

Selve værelserne har aircondition, og der er et stort område, hvor du kan slappe af, når du kommer hjem efter en lang dag.

Park Arjaan by Rotana

park arjaan hotel abu dhabi

Er I flere, der skal af sted sammen, eller vil du gerne have mulighed for at tilberede din egen mad, er det oplagt, at du tjekker ind på dette hotel. De tilbyder nemlig studiolejligheder og hotellejligheder, hvor der er mellem 1 og 3 soveværelser. I suiterne er der et område med køkken, hvor der er komfur, køleskab og hvidevarer.

Der er dog ingen grund til, at du tilbereder din egen mad, da der er hele fem forskellige restauranter på hotellet. Der serverer de lækre retter fra hele verden og noget køligt at slukke tørsten med.

Vil du gerne træne, mens du er på ferie, kan du gøre det i hotellets fitnesscenter. Er du mere til afslapning, kan du gå i deres wellnessafdeling, hvor du kan få afslappende spabehandlinger.

Aloft Abu Dhabi

aloft hotel abu dhabi

Skal du til et arrangement i Abu Dhabi National Exhibition Centre, er det oplagt, at du bor på dette hotel. Det er nemlig forbundet med centeret gennem klimatiserede gange, hvilket betyder, at du ikke behøver at gå ud i den bagende varme, når du skal til og fra centeret.

Hotellet henvender sig dog ikke kun til forretningsrejsende, men tager også imod feriegæster året rundt. De har en stor infinity pool og en bar med udsigt over byens skyline, hvor du kan nyde en drink. Derudover er der en række indendørsfaciliteter som motionscenter, bordfodboldbord og billard.

Jumeirah at Etihad Towers Hotel

jumeirah hotel etihad towers abu dhabi

Hotellet ligger i Etihad Towers, der er en stor turistattraktion i Abu Dhabi. Som gæst på hotellet har du da også gratis adgang til The Observation Deck at 300, der er en af de største seværdigheder i Abu Dhabi (link). Fra observationsdækket har du en fantastisk udsigt over den Persiske Golf og promenaden, Corniche.

Der er hele to restauranter, fem spisesteder og to barer på hotellet. Der er også et stort spaområde med 13 behandlinger og et fitnesscenter. Du behøver derfor faktisk slet ikke at forlade hotellet – hvis det ikke var fordi, der var så meget andet spændende at opleve i byen.

Bab Al Qasr Hotel

bab al qasr hotel abu dhabi

Dette bombastiske hotel byder på en kæmpe privat strand, en lækker marokkansk spa og et moderne fitnesscenter. Lige meget om du vil arbejde på at blive brun, slappe af eller træne på ferien, er det derfor muligt.

Hotellet har både almindelige hotelværelser, suiter og ferielejligheder, hvilket giver dig mulighed for at bo på den måde, som du ønsker. De er alle indrettet i en arabisk, marokkansk stil.

Bor du i en af ferielejlighederne, behøver du dog bestemt ikke at stå for at tilberede din egen mad. De har adskillelige restauranter, blandt andet kan du spise på den latinamerikanske restaurant Limo.

Yas Island Rotana Abu Dhabi

yas island rotana abu dhabi

På forlystelsesøen Yas Island finder du dette lækre hotel, der ligger i kort afstand fra blandt andet Yas Marina, Warner Bros. World Abu Dhabi, vandlandet Yas Waterworld Abu Dhabi og butikscenteret Yas Mall. Det giver dig en virkelig central placering, hvorfra det er nemt at komme til mange af de mest spændende oplevelser i byen.

Værelserne er hyggeligt indrettet og henvender sig til de gæster, der ønsker meget privatliv, men også meget service. Hotellet har en række forskellige spisesteder, hvor du kan nyde mad fra hele verden. Det er for eksempel Blue Grill Steakhouse, Rangoli, der er en indisk restaurant, restauranten Choices All Day Dining og sportsbaren Y Bar.

Har du erfaringer med overnatning og hoteller i Abu Dhabi?

Så del meget gerne og hjælp andre med at finde nogle gode overnatningsmuligheder i Abu Dhabi. Hoteller i Abu Dhabi bør være en stor oplevelse, så endelig del dine erfaringer med os! Så skriv endelig løs i kommentarfeltet nedenfor!

Læs eventuelt også den store guide til seværdigheder i Abu Dhabi her!