Horsens seværdigheder

Horsens seværdighederMed museumskortet kan du opleve de fire vigtige museer i Horsens: Fængselsmuseet, Danmarks Industrimuseum, Horsens Museum og Horsens Kunstmuseum. Derudover har du også mulighed for at besøge nogle af de øer, der ligger i Horsens Fjord, blandt andet Endelave og Vorsø. Sidstnævnte er dog kun åben for besøg et par gange om året.

Horsens er måske ikke den by, der står højest på listen, når du skal planlægge en weekendtur. Men det er ærgerligt, da det er en by, der har rigtig meget at byde på. Du kan opleve en række museer, tage på besøg på nogle af de små øer, der ligger i Horsens Fjord, og tage en dukkert i Aqua Forum, Horsens’ badeland.

Er du vild med at gå på museum, bør du købe et museumskort. Det giver adgang til Fængselsmuseet, Danmarks Industrimuseum, Horsens Kunstmuseum og Horsens Museum. Kortet gælder i to dage, og udover adgang til museerne får du også en gratis kop kaffe eller te i cafeen på Danmarks Industrimuseum.

Horsens seværdigheder

Fængselsmuseet

I mange år har Horsens Statsfængsel været med til at sætte sit præg på byen. Nu er det dog i en langt mere positiv retning, da fængslet er lukket og blevet omdannet til Europas største fængselsmuseum. Du får et godt indblik i, hvordan livet har været i fængslet – helt fra det åbnede og frem til det lukkede.

Nogle fangers og ansattes historier er blevet fremhævet igennem museet, og du har mulighed for at følge deres historie på turen rundt. Derudover er der rum med fokus på et særligt emne. Det er for eksempel, hvordan henrettelserne i sin tid foregik i fængslet, hvordan modstandsmænd havde det i fængslet under 2. Verdenskrig, og hvilke fantastiske og iderige flugtforsøg der har været fra fængslet.

Har du lyst til at overnatte i fængslet, har du mulighed for det. Nogle af fængslets celler er blevet omdannet til et vandrehjem, hvor du har, hvad du skal bruge af moderne bekvemmeligheder, men også kan fornemme, hvordan det har været at sidde i fængsel.

Danmarks Industrimuseum

På Danmarks Industrimuseum kan du følge industriens udvikling og betydning i Danmark. Det er et interaktivt museum, hvor både du og dine børn har mulighed for at røre ved de udstillede genstande. Det er med til at gøre, at I virkelig kan lære dem at kende – og er perfekt til dig, der har børn med, der ser med fingrene.

Der er rundvisninger hver lørdag og søndag, hvor du kan få en intro til nogle af de vigtigste genstande i udstillingen. Den tager cirka en halv time og kan være en god mulighed for dig, der ikke har så meget tid – eller som gerne vil starte med en generel introduktion.

Horsens Kunstmuseum

Horsens Kunstmuseum ligger i en smuk ældre bygning, og der kan du se moderne kunst af kendte danske kunstnere som Bjørn Nørgaard, Michael Kvium og Gudrun Hasle. Der er både en fast udstilling og løbende særudstillinger, der begge er et besøg hver.

Horsens Museum

På Horsens Museum kan du opleve forskellige udstillinger om oldtiden, middelalderen og forskellige sølvfund. Derudover er der også en udstilling, der er dedikeret til bysbarnet Vitus Bering. Han var opdagelsesrejsende og marineofficer i Rusland og var med til at kortlægge en stor del af den russiske østkyst.

Udstillingen ”Pilfingrenes Paradis” er meget velegnet for børn og barnlige sjæle. Der bliver historien taget ned på et niveau, hvor alle kan være med, og det er selvfølgelig tilladt at røre ved det hele.

Vorsø

Vorsø er en fredet ø, der ligger i Horsens Fjord. Der er normalt ikke adgang for almindelige mennesker. Men nogle gange om året bliver der åbnet for at komme på en guidet tur derovre. Hvis du gerne vil opleve øen, handler det derfor om, at du sørger for at få dig tilmeldt.

Øen blev oprindeligt købt af zoologen Herluf Winge. Han ønskede at skabe et fristed for dyr og planter. Derfor er det stadig begrænset, hvor mange mennesker der må komme derover. I dag er det dog Miljøministeriet, der ejer øen.

Den fredede status og de få mennesker har gjort, at det blandt andet er muligt at se en af Danmarks største skarvkolonier på øen. Skarvene er fredede, men på Vorsø trives de. Det sammen gør en række andre sjældne dyr og planter, hvilket gør øen til et must see for naturelskere. Der bor en naturvejleder på øen, der registrerer planter og dyr og holder de få guidede ture på øen om året.

Endelave

På øen Endelave er der fri adgang for alle. Der sejler en færge fra byen Snaptun cirka 16 kilometer fra Horsens til øen. Overfarten tager 60 minutter, hvilket gør det nemt at tage en dagstur til øen. Vil du gerne bruge længere tid på øen, er der dog også flere overnatningsmuligheder. Uden for højsæsonen er der rabat på færgebilletterne.

Der er et væld af muligheder for dig på Endelave. Øen har et rigt dyre- og planteliv, hvilket gør det til en fornøjelse at gå eller cykle en tur. Du kan for eksempel følge kryddersnapseruten. Der kommer du forbi en række steder, hvor du kan plukke planter, der er perfekte at lave kryddersnaps af.

En anden attraktion på øen, der har med planter at gøre, er Lægeurtehaven. Der kan du se, hvilke planter der blev brugt til medicin fra oldtiden til i dag. Derudover er der en hyggelig butik og cafe, hvor du kan købe specialiteter skabt på de planter, der er i haven.

Aqua Forum – Horsens’ badeland

Aqua Forum er noget for både børn og voksne. Vandhunde, der er vilde med fart over feltet, kan prøve den 56 meter lange vandrutsjebane eller hoppe fra en af de to vipper på en og tre meter eller det fem meter høje udspringstårn.

Vil du gerne have noget motion, mens du er i byen, kan du svømme baner i det lange motionsbassin. Er du derimod mere til velvære, kan du tage i spabad, sauna og tylarium.

Se også de andre kategorier:

Del denne artikel:

– Læs mere –

Relaterede artikler

grenå seværdigheder

Grenå seværdigheder

Indholdsfortegnelse Grenå seværdigheder – Grenå har meget at byde på i forhold til både natur, kultur og shopping. Det er derfor oplagt at lægge vejen

Kreta seværdigheder

Kreta seværdigheder – Der bor over 600.000 mennesker på Kreta, som er Grækenlands største ø. Her på denne side kan du finde nogle af Kretas

sydsverige seværdigheder

Sydsverige seværdigheder

Sydsverige seværdigheder – Den sydlige del af Sverige byder på unik natur og et væld af seværdigheder. Typisk medregnes områderne Skåne, Blekinge, Småland og Öland

naturhistorisk museum kiel

Kiel Seværdigheder

Kiel Seværdigheder – Kiel er en af de første store byer, man støder på, når man sætter kurs mod syd fra den dansk-tyske grænse. Med sine

flensborg seværdigheder

Flensborg seværdigheder

Flensborg seværdigheder – Flensborg er en herlig by med en god historie i toppen af Tyskland, som stadig er meget synlig i de gamle bydele. En

ribe seværdigheder

Ribe seværdigheder

Ribe seværdigheder – I Ribe kan du blive klogere på den spændende gamle bys historie, hvor du blandt andet kan se Stormsøjlen, der registrerer de