Det er i løbet af de seneste år blevet nemt at rejse fra den ene ende af verden til den anden. Og hvis man gør sig en lille smule umage, kan priserne være så lave, at der er plads til flere rejseoplevelser på et år. Følger man et par simple retningslinjer, kan prisjagten blive nem og udbytterig.

Vær i god tid!

De billigste billetter sælges ofte først, så hvis du og dine rejsekammerater planlægger jeres rejse i god tid, er der mange penge at spare. Det gælder især, hvis I planlægger at rejse i højsæsonen hvor flere planlægger at rejse udenlands.

Vær fleksibel med dage og tidspunkter

Der er mange teorier om, hvilken dag, det er billigst at rejse. Nogle hævder, at det er tirsdag, andre onsdag, men en god tommelfingerregel er, at billetterne ofte er dyrere fredag og søndag. Men hvis du er fleksibel med, hvilke dage du kan rejse, er det en god ide at tjekke, om der er dage, hvor prisen er lavere end andre. Det samme gælder tidspunktet – de tidligere og sene afgange er ofte mindre eftertragtede og derfor også billige flyrejser.

Den nemme løsning – brug en rejsesøgemaskine

En rejsesøgemaskine samler alle afgange til din destination og sammenligner priser og afgangstidspunkt. Dette kan være en stor hjælp til at finde lige præcis den afgang, der passer dig og dit budget. Der findes flere forskellige søgemaskiner, så sørg for at undersøge, hvilke afgange du bliver foreslået på de forskellige sider for at finde den perfekte tur. Online rejsebureauer vil gerne ligge i toppen af rejsesøgemaskiner, og der er derfor meget konkurrence imellem de forskellige firmaer. Derfor kan du tit finde billigere billetter på søgemaskiner end på firmaernes egne hjemmesider.

Få tilbuddene direkte tilsendt – brug en prisagent

Priserne skifter ofte på flybilletter, nogle gange fra dag til dag. Derfor kan det være en god ide at oprette en prisagent. En prisagent sender dig en daglig mail og fortæller om din planlagte rejses aktuelle pris. På den måde kan du slå til, når prisen matcher dit budget.

De sociale medier er din ven

Mange flyselskaber og rejsesøgemaskiner har Facebook-sider, hvor de slår unikke tilbud op fra dag til dag eller lancerer kampagner med billige billetter. Hvis du sørger for at holde øje med disse sider og hurtigt slår til, kan de i nogle tilfælde koste det samme som en busbillet – især hvis du er fleksibel med afrejsetidspunktet. En god dag at holde øje med de sociale medier er Black Friday, hvor også flyselskaberne sætter priserne gevaldigt ned.

Den ultimative budgetrejse: lavprisselskaberne

Er du villig til at gå på kompromis med siddepladser og bagage, er lavprisselskaber også en mulighed for at spare penge på rejsen. Her skal du betale for indskreven bagage, for at sidde på bestemte sæder eller for at sidde sammen med dine rejsekammerater, og derfor er denne mulighed sjældent den ideelle til længere rejser. Booker du en rejse hos et lavprisrejseselskab, skal du være opmærksom på, om der kan være skjulte omkostninger, som først bliver føjet til prisen sent i din booking.