travel guides logo

Biografer i Aarhus

Biografer i Aarhus – En biograftur giver en hyggelig afslutning på en god dag med masser af sightseeing i Smilets By. Der findes flere forskellige typer af biografer, hvilket gør, at der helt sikkert vil være noget for dig.

Trænger du til at slappe af efter en lang dag med sightseeing i Aarhus, er det oplagt, at du tager i biografen. Der kan du læne dig tilbage i sædet og nyde en god film. Stort set lige meget hvad du er til, er der en biograf for dig.

CinemaxX i Bruuns Galleri og Nordisk Film Biograferne i Trøjborg og Aarhus C viser de store danske og udenlandske film. Er du til action, bør du tage i biografen i Aarhus C, hvor du kan sidde i Thunderbox-sæder. De vibrerer og bevæger sig i takt med det, der sker i filmen, hvilket er med til at gøre oplevelsen endnu mere intens. I CinemaxX har de et kæmpe IMAX-lærred på 200 kvadratmeter, hvilket giver en helt særlig intens og skarp filmoplevelse.

Er du til smallere film, er det enten Øst for Paradis eller Slagtehal 3, du skal holde dig til. Øst for Paradis viser danske og udenlandske premierefilm, der enten slet ikke bliver vist i de større biografer eller kun blev vist der i kort tid. Slagtehal 3 viser ældre B-film, gerne kultfilm, og amatørfilm.

Nordisk Film Biografer

Nordisk Film har to biografer i byen: En, der ligger i det centrale Aarhus, og en, der ligger i Trøjborg i det nordlige Aarhus. Biograferne er kendetegnet ved at have det store udvalg af film og den høje kvalitet, som alle Nordisk Film Biografer har.

Nordisk Film Biografer Trøjborg

Biografen i Trøjborg åbnede første gang i december 1951. Dengang havde biografen en sal, hvor der var plads til 800 mennesker. Sidenhen er biografen blevet bygget om et stort antal gange, så den nu har fem sale, hvor der er plads til mellem 29 og 207 personer.

I biografen er det gratis for dig at få en ledsager med som handicappet, hvis du har et ledsagerkort. Der er særlige pladser til dig, der sidder i kørestol, som du har mulighed for at reservere. Er du hørehæmmet, er der i sal 1 en teleslynge, som du kan benytte dig af.

Nordisk Film Biografer Aarhus

Biografen er centralt placeret på Sankt Knuds Torv og har altid været en af Danmarks mest moderne biografer. I 1958 havde biografen det største lærred i landet og var den første, der brugte cinemiracle-formatet. I dag er biografen en af de eneste i landet, der har Thunderbox-stole installeret. Det er stole, der vibrerer og bevæger sig i forhold til filmen. De bliver typisk brugt til action-film og er at finde på række 7, 8 og 9 i sal 1.

Biografen har hele ni sale, hvor der er plads til mellem 95 og 320 personer. I alle salene bliver brugt den nyeste teknologi inden for digital fremvisning af film og lyd. Derudover er der også adgang for handicappede i en række af salene, lige som en del af dem har teleslynge. Også i Nordisk Film Biografer Aarhus C er det muligt at få sin ledsager gratis ind, når du som handicappet har et ledsagerkort.

CinemaxX Aarhus

Biografen ligger i shoppingcenteret Bruuns Galleri, der ligger i forlængelse af Aarhus Banegård. Den er en af bare tre biografer i Skandinavien, hvor du kan se film i IMAX-format. Det er et særligt format, hvor billederne er større og har en højere opløsning end normale film.

Det betyder, at det er muligt, at lærredet er hele 200 m2 stort. Metoden kræver derfor, at der bliver brugt særlige kameraer, eller at filmen bliver efterbehandlet. Der er særlige forestillinger for IMAX-filmene.

CinemaxX Aarhus åbnede i 2003 og havde dengang 8 sale. Siden er den blevet udvidet med tre mere, så den i dag med sine 11 sale og 2321 pladser landets næststørste biograf. I alle salene er der handicappladser, som du kan reservere.

Kommer du i bil til biografen, har du mulighed for at parkere gratis efter kl. 19 på hverdage og efter kl. 18 i weekenderne. Når du har købt din biografbillet, skal du derfor bare bruge en af de særlige standere i foyeren. Der indtaster du din bils registreringsnummer, og så kommer du gratis ud af parkeringsanlægget igen.

Øst for Paradis

Biografen Øst for Paradis er en art cinema, der viser nogle lidt anderledes film, end de gør i de andre biografer. Det er typisk smallere film, der ikke er produceret i Danmark og USA. Derudover kan det være film, der har gået i de større biografer, men kun i en kortere periode. De såkaldte move-overe.

Øst for Paradis blev åbnet i 1978, da stifterne følte, at der manglede en biograf for de smallere film. Siden har biografen dog fået stor konkurrence, da de større biografer i højere grad begyndte at tage smallere film til sig og vise dem. Biografen har blandt andet løst problemet ved at indføre folkeaktier, hvor de såkaldte Paradisets Engle donerer penge til renovering og drift af biografen og dens i alt syv sale.

Navnet Øst for Paradis har rod i flere forskellige elementer. Først og fremmest fordi biografen ligger på Paradisgade, derudover også fordi den første film, der blev vist, var Øst for Paradis. Endelig er det fordi stifterne havde en ambition om at vise film fra blandt andet Østeuropa.

Slagtehal 3

Undergrundsbiografen Slagtehal 3 har eksisteret i over 30 år. Dens fokus har altid været på at vise de film, der ikke bliver vist i biograferne – eller som blev vist for længe siden. Dermed er der masser af gengangere af dårlige gysere fra 80’erne og lumre film fra 70’erne. Du kan dog også se film af amatørfilmmagere, der genre vil prøve filmen af foran et publikum.

Biografen ligger i Mejlgade og viser film hver torsdag aften kl. 20. Det er muligt at komme i biografen fra kl. 19:30. En billet koster cirka 45 kroner, men du får rabat som medlem.
Slagtehal 3 har fået sit lidt makabre navn, fordi den tidligere lå i en slagtehal, og fordi der bliver vist forholdsvis mange blodige splatterfilm.

Se også de andre kategorier:

Del denne artikel:

– Læs mere –

Relaterede artikler

grenå seværdigheder

Grenå seværdigheder

Indholdsfortegnelse Grenå seværdigheder – Grenå har meget at byde på i forhold til både natur, kultur og shopping. Det er derfor oplagt at lægge vejen

Kreta seværdigheder

Kreta seværdigheder – Der bor over 600.000 mennesker på Kreta, som er Grækenlands største ø. Her på denne side kan du finde nogle af Kretas

sydsverige seværdigheder

Sydsverige seværdigheder

Sydsverige seværdigheder – Den sydlige del af Sverige byder på unik natur og et væld af seværdigheder. Typisk medregnes områderne Skåne, Blekinge, Småland og Öland

naturhistorisk museum kiel

Kiel Seværdigheder

Kiel Seværdigheder – Kiel er en af de første store byer, man støder på, når man sætter kurs mod syd fra den dansk-tyske grænse. Med sine

flensborg seværdigheder

Flensborg seværdigheder

Flensborg seværdigheder – Flensborg er en herlig by med en god historie i toppen af Tyskland, som stadig er meget synlig i de gamle bydele. En

ribe seværdigheder

Ribe seværdigheder

Ribe seværdigheder – I Ribe kan du blive klogere på den spændende gamle bys historie, hvor du blandt andet kan se Stormsøjlen, der registrerer de