Bed and Breakfast i Aarhus – På et bed and breakfast oplever du en hyggelig stemning og får serveret lækker morgenmad. Typisk ligger stederne lidt uden for byen, hvilket giver gode parkeringsmuligheder.
Aarhus har masser at byde på, og det kan være svært at nå det hele på en dag. Derfor er det oplagt, at du bliver en nat eller flere i byen, så du har mulighed for at opleve de mange forskellige museer, gå på restauranter og i butikker.
En god måde at overnatte på, når du er i Aarhus, er på et bed and breakfast. De ligger typisk lidt uden for byen, hvilket gør, at der altid er god mulighed for at parkere, og at det typisk er gratis at gøre det. Derudover vil morgenmaden, som navnet antyder, stort set altid være inkluderet i prisen. Det giver dig et lækkert måltid at starte dagen på.
Mange bed and breakfasts er i folks private hjem, hvilket gør, at du får mulighed for at spørge værten til råds om, hvilke seværdigheder han eller hun vil anbefale – og hvordan du kan komme dertil.
Guesthouse Sharon Aarhus
Overnatningsstedet ligger lidt uden for Aarhus midtby på en rolig beliggenhed i nærheden af Randersvej. Det gør dog, at du hurtigt kan være inde i midtbyen på cykel eller med offentlig transport. Du kan låne cykler på stedet, så du nemt selv kan komme rundt. Dermed kan du hurtigt cykle de 3,5 kilometer til AROS og de to kilometer til Steno museet. Skal du videre med fly, tager det kun en halv time i bil at komme til Aarhus Lufthavn.
Der er forskellige former for værelser på overnatningsstedet, så du nemt kan vælge det, der passer til dine præferencer. Nogle værelser har tekøkken og balkon, mens du på alle værelser finder et klædeskab, hvor du kan opbevare dit tøj og din kuffert.
Badeværelserne er fælles. Det samme er det store køkken, hvor du har mulighed for at tilberede mad, og den tv-stue og solterrasse, hvor du har mulighed for at slappe af.
Hellens Bee
I det hyggelige Åbyhøj finder du denne bed and breakfast i rolige omgivelser. Kommer du i bil til Aarhus, er der her gode muligheder for at finde en parkeringsplads. Det kan blive langt sværere for dig, hvis du vælger et overnatningssted inde i midtbyen.
Der er dog ikke langt til attraktionerne i Aarhus, og Silkeborgvej er kun en kort gåtur væk med sine gode busforbindelser. Der er kun fire kilometer til Aarhus Domkirke og fire kilometer til Aarhus Universitet fra overnatningsstedet.
Værelset på overnatningsstedet byder på en stor dobbeltseng og et hyggeligt opholdsområde, hvor du kan sidde og slappe af, når du kommer hjem efter en lang dag med sightseeing og oplevelser. Der er også et fladskærms-tv, der gør det ekstra bekvemt at sidde og slappe af. Der er fælles badeværelse på gangen.
AB Centrum Bed without breakfast
Ønsker du at bo i rolige omgivelser under dit besøg i Aarhus, er det også en mulighed, at du tjekker ind på AB Centrum Bed without breakfast. Overnatningsstedet ligger i hyggelige Skejby, cirka 8 kilometer fra Aarhus midtby. Der er dog kun fem minutters gang til bussen, der går direkte ind til byen. Placeringen uden for byen gør derudover, at det bliver nemt for dig at finde en parkeringsplads til din bil – endda gratis.
Som navnet antyder, får du ikke morgenmad på dette sted. Derfor passer den egentlig ikke helt ind på listen, men da stedet har mange af de kvaliteter, som læsere ellers normalt leder efter, når de ser på en bed and breakfast, har vi valgt at tage det med alligevel. Du har adgang til et fælleskøkken med mikrobølgeovn, køleskab og kogeplader, så du selv kan tilberede din morgenmad – og selvfølgelig også andre måltider, hvis du ønsker det.
Alle værelserne har internetadgang og fladskærms-tv. Det er dog forskelligt, om der er eget badeværelse, eller om du skal dele med de andre gæster. Du kan vælge mellem værelser i flere forskellige størrelser. Det er både enkeltværelse, dobbeltværelse og familieværelse. På familieværelserne er der en dobbeltseng og to enkeltsenge, hvilket er perfekt for jer, der rejser med små børn, eller jer, der rejser som en gruppe.
Risskov Bellevue Guesthouse
I det hyggelige Risskov ikke langt fra stranden ligger dette overnatningssted. Der er ikke langt til byen, men alligevel fred og ro og gode muligheder for at dyrke forskellige former for aktiviteter i området. Du kan for eksempel cykle, gå tur ved stranden eller tage ud at bade.
Når du skal ind til Aarhus’ mange seværdigheder, er der heller ikke langt. Både bus og letbane stopper lige i nærheden, hvilket gør, at du hurtigt er inde i byen. Der er 3,8 kilometer til Aarhus Universitet og 3,8 kilometer til Aarhus Naturvidenskabelige Museum.
Værelset har eget badeværelse og en privat terrasse med en grill. Hvis du gerne vil tilberede din mad selv om aftenen, er der derfor mulighed for det. Om morgenen får du serveret en lækker kontinental morgenmad med boller, forskellige slags pølse, ost, juice, marmelade og yoghurt. Er du i bil, er der gratis parkeringsmuligheder ved Risskov Bellevue Guesthouse.
Villa Provence
Ønsker du et bed and breakfast i centrum af Aarhus, er Villa Provence en mulighed. Egentlig er det et boutiquehotel, men den ringe størrelse gør dog netop, at det på mange måder føles som et bed and breakfast. Hotellet ligger lige ved siden af åen, kun fem minutters gang fra banegården og kun 300 meter fra Aarhus Domkirke.
Hvert værelse er stemningsfuldt og hyggeligt indrettet med et tydeligt fransk præg. Der er eget badeværelse med toiletartikler fra Molton Brown, trådløst internet, minibar og fladskærms-tv på alle værelserne. De større værelser har også et opholdsområde, hvor du kan sidde og slappe af efter en lang dag med gode oplevelser. Det kan du dog også gøre i hotellets hyggelige brostensbelagte gård med skyggende lindetræer.
Hver morgen får du serveret en lækker morgenmad med franske delikatesser. Det er for eksempel forskellige former for pølse og ost. Du får også æg, yoghurt og lidt frugt, for eksempel kiwi, ananas og grapefrugt.