Annonce
Hvis ikke man er en bil nørd, eller har bare en smule forstand på biler samt bilmarkedet, så kan det det virke uoverskueligt når man skal købe en bil. Man bliver hurtigt i tvivl om, hvilken bil der nu er bedst, og om prisen er god eller for dyr. Man ender hurtigt i en situation, hvor man egentlig ikke aner hvorvidt det er et godt eller dårligt køb man har gjort sig. Man finder altså først ud af, hvorvidt bilen er sine penge værd, når man har kørt i den i noget tid. Måske man bliver glad for den, måske man hader den?
Af disse grunde kan det være en god idé at få hjælp udefra. Hvad end det er en ven, familiemedlem eller en bekendt er underordnet. Gode råd kan hjælpe mig i beslutningsprocessen om en ny bil.
Skal du købe en ny eller en brugt bil?
Det helt store spørgsmål er altid, om du skal finde en ny eller en brugt bil. Og hvis du ender med at finde en brugt bil, hvor langt skal den så have kørt? Det kan være svært at vide, og derfor er det en god ide at lave sin research inden man køber.
Generelt så er det altid det bedste finansielle råd at købe en brugt bil. En brugt bil er jo ikke nødvendigvis en gammel bil. Man kan sagtens finde en bil, som har kør et sted mellem 10-20.000 km, som praktisk set stadigvæk er ”ny”. Når bilen har kørt omkring de 15-20.000 km, så er den værste værdiforringelse aftaget. Det betyder altså, at man får mest bil for pengene.
Det kan sjældent betale sig at købe en spritny bil, hvis altså man har økonomiske briller på. De første kilometer er simpelthen for dyre. Men hvis man har pengene, og man gerne vil have noget nyt, hvor der er mindst mulig chance for, at bilen skal til reparation inden for kort tid – ja, så er en spritny bil altså vejen.
Hvor skal du købe din bil?
Der er generelt 2 muligheder. Køb bilen privat, eller hos en forhandler. Hvis du køber bilen privat, så skal du helst vide lidt om biler. Chancen er, at du bliver snydt, og bilen er i ringere stand end forventet. Der er til gengæld penge at spare, og hvis man alligevel køber en gammel brugt bil, så kan det være en fordel at købe privat.
Fordelen ved at købe hos en forhandler, er at du får en vis garanti, og bilen er nok i bedre generel stand. Du har også mulighed for at give den gamle bil i bytte, og derved få afslag i prisen. Yderligere er det muligt at forhandle dig til diverse ekstra ting. Det kunne f.eks. være gratis dækskift i et år, et par vinter/sommerdæk med i handlen, eller noget helt tredje.
Det er altså en fordel at handle hos en forhandler, hvis ikke du tør chance den privat, og du ønsker lidt mere service med i handlen.