Sommeren er på vej, og dette betyder bagende sol og lækre sommerdesserter. Har du brug for inspiration eller bekendtskab til nye desserter, som du ikke har prøvet, så læs med her. Dette er ikke detaljerede opskrifter, men ideer og inspiration til lækre sommerdesserter fyldt med bær og andre lækre ting, samt lidt viden om de forskellige desserter, så du er sikker på at vælge den perfekte dessert til den søde tand.
Bobbelvafler
Du har sikkert smagt vafler mange gange før, men har du prøvet bobbelvafler? – også kaldet Bubblewaffle på engelsk. En bobbelvaffel er en helt speciel luftig vaffel, med luftbobler i vaflen, som giver et sjovt og lækkert twist til vaflen. Bobbelvafler er til alle slags smagsløg, da de kan fyldes med lige det du ønsker: is, frugter eller endda salat. Ikke nok med de er yderst lækre, så er de også flotte og perfekt til et billed på de sociale medier. Hop med på trenden denne sommer og smag de lækre vafler! At lave bobbelvafler kræver selvfølgelig et specielt vaffeljern. Derfor er det så smart, at du kan købe dem direkte klar til at blive spist. På linket ovenover finder du Danmarks måske bedste bobbelvafler
Rød grød med fløde
Rød grød med fløde er en sætning alle danskere kender, men det er faktisk langt fra alle, der har smagt det. Denne sommer er den perfekte anledning for at få det smagt – og du kan endda bruge bær fra egen have, hvis du er så heldig at have det. Rød grød med fløde kan nemlig laves på lige præcis de bær, du ønsker. Den lækre sommergrød er super nem at lave selv derhjemme og kræver kun disse få trin:
- Bring vand, sukker, vaniljesukker og de valgfrie bær i kog (rabarber er også en god klassiker)
- Sluk for varmen og tilsæt stille og roligt en jævning af kartoffelmel og koldt vand til du får en god og let flydende konsistens
- Efter afkøling hælder du grøden i en skål, tilsætter sukker og sætter den i køleskabet i et par timer. Derefter er den klar til at blive spist. Tilføj eventuelt fløde på toppen for at få den traditionelle “Rød grød med fløde”
Pavlova
Pavlova er en klassisk dessert og en sikker vinder om sommeren, til fødselsdage, andre højtider og så videre. Det er en ret, der altid er passende, og som de fleste kan lide. Kort fortalt er det en marengsbund som blandt andet er lavet på æggehvider og sukker. På toppen kan du (ligesom de to andre desserter) komme hvad end du har lyst til på. Ofte består Pavlovaen af flødeskum eller kagecreme og er toppet med forskellige bær som for eksempel jordbær, blåbær, hindbær og hvad ellers man har lyst til, eller sæsonen byder på.
Den populære dessert blev opfundet for omkring 100 år siden, og er opkaldt efter ballerinaen Anna Pavlova, der besøgte New Zealand og Australien på sine turneer. Sidenhen har der været diskussion om, hvilken af de to lande, der oprindeligt opfandt desserten.